Annonce
Ærø

Københavnsk rapperfamilie har fundet roen på Ærø

Theis Bue Jensen - eller Tjes Boogie, som han hedder som rapper, har med sin familie lejet et hus fra 1850 i Lille Rise. Foto: Andrea Bisgaard
Rapperen Theis Bue Jensen har revet de københavnske rødder op og er sammen med familien flyttet til Lille Rise, hvor han har fundet ro til at komme i gang med sit første dansksprogede album. Han har hele livet haft musikken tæt inde på kroppen som søn af den legendariske jazzmusiker Arne "Papa" Bue Jensen.

Lille Rise: I midten af juli flyttede en ny familie ind i Lille Rise.

Familien Bue Jensen havde fået nok af storbylivets stress og jag, og de besluttede sig derfor for at flytte på landet.

Det fortæller Theis Bue Jensen, der er rapper og familiefar, som som nu på tredje måned er risebo.

- Vi tog herover for at få en anden livsstil. Jeg er født og opvokset på Amager, og min kone er fra Herlev, hvor vi har boet i de sidste år, og vi var bare så trætte af at være indsvøbt i visitationszoner og bandekrig og alt det andet, siger Theis Bue Jensen.

Han, konen Shila og deres tre børn flyttede 1. august fra Storkøbenhavn til Lille Rise midt på Ærø.

- Der er så meget uro med bander og det ene og det andet i Herlev nu, og vi besluttede os for, at hvis vi skulle kunne se hinanden i øjnene om nogle år, så skulle vi tage vare på børns opvækst og finde et andet sted, de kunne vokse op, fortæller han.

At valget faldt på Ærø hænger sammen med Theis' efternavn, som de fleste jazzkendere vil kunne genkende. 43-årige Theis er søn af trombonespilleren Arne Bue Jensen, måske bedre kendt som Papa Bue.

- Han spillede ofte herovre, og snakkede om, hvor dejligt her var. Og det kom jeg bare til at tænke på, da vi besluttede os for at flytte væk fra København.

I en enkelt sætning opsummerer Theis Bue Jensen, hvad der fik ham og resten af familien til at forlade den treværeles på tredje sal i hovedstaden til fordel for Lille Rise.

- Jeg havde bare suget nok ud af det københavnske storbyliv.

Annonce

Blå Bog

Theis Bue Jensen, 43 år, er født og opvokset i København. Han er søn af den landskendte og nu afdøde jazzmusiker Papa Bue.

Theis er gift med Shila, som arbejder som dagplejemor i Ærø Kommune. Sammen har parret tre børn (10, ni og et år) samt et på vej.

Familien bor i Lille Rise.

Tilsidesætter nuet

Det er især nærværet, som Theis Bue mener, han har fundet på Ærø.

- I København går alle jo rundt med snuderne begravet i deres smartphones og skriver med hinanden uden at vide, at den, de skriver med måske lige ved siden af dem. Og alt skal fandme dokumenteres med fotografier på Facebook og Instagram. Man tilsidesætter fuldstændig det at være sammen i nuet for at kunne dokumentere alting, siger Theis Bue.

- Lige om lidt fylder jeg 44 år, og de bedste minder, jeg har, er ikke nogen, jeg har dokumenteret med min telefon. Det er minder jeg har herinde i hovedet. For nogle år siden var jeg i Grønland sammen med Clemens (dansk rapper, red.), og på et tidspunkt blev vi fløjet i helikopter langt ud på et fjeld og fik at vide, at vi først ville blive hentet en time senere. Så stod vi der uden telefoner og uden at ane, hvad vi skulle. Så sagde Clemens "Nå, men hvis du går op på den bakketop derovre, så går jeg over på den der, og så mødes vi her igen om en time" ... og så stod vi der på hver vores top i helt ro, og det er lidt den samme ro, jeg oplever herovre.

Tror du ikke den samme Facebook- og Instagram-kultur findes herovre på Ærø?

- Jo, det er den da sikkert, men man kigger i det mindste op og hilser på hinanden, siger Theis Bue Jensen med et grin.

Hilsefingeren

Netop det at man på Ærø synes at hilse på hinanden i tide og utide er faldet i Theis Bue Jensens smag.

- Jeg kan rigtig godt lide, det der med at man lige vipper hånden eller bare pegefingeren, når man kører forbi hinanden i bilen, siger ham med et grin.

- Forleden hilste jeg på en anden, vi kørte forbi, og min datter spurgte "Kender du ham?". "Nej", svarede jeg, og så sagde hun: "Det er da underligt". Men det er det jo ikke. Det er da mere underligt, at man aldrig gør det i København, siger Theis Bue, der også har øvet hilsefingeren på sine gåture med parrets 20 måneder gamle søn i klapvogn.

- Jeg har prøvet af, om man også kan hilse ved at løfte fingeren fra klapvognens håndtag. Det kan man godt, siger han med et grin.

Theis Bue Jensen har boet på Ærø i to og en halv måned med sin familie, og han ved allerede nu, at her bliver de. Foto: Andrea Bisgaard

Cigaretrøg og fulde jazzmusikere

Theis Bue Jensen er vokset op med musikken helt tæt inde på livet.

- Ja, jeg blev slæbt rundt som et andet sigøjnerbarn. Masser af aftner, hvor jeg lå under bordet i lokaler med masser cigaretrøg og fulde jazzmusikere. Det har sådan set ikke plantet mig i det samme musikalske miljø som min far, men musikken er måden, jeg ser på ting og måden jeg selv bedst udtrykker mig på, fortæller Theis Bue, der ligesom far Papa også er blevet noget ved musikken, bare ikke ved jazzmusikken.

Han rapper under navnet "Tjes Boogie" og er allerede nu ved at bruge den nyfundne ro langt fra storbyen på at sætte de musiske hjul i bevægelse.

- Jeg er i gang med mit første dansksprogede album. Jeg har lavet en lounge i stalden, hvor jeg er ved at lægge planen for hele projektet. Det er enormt inspirerende at kunne der ud og koncentrere mig om det og så måske gå en tur ud i haven. Det kunne jeg heller ikke i København. Man går ikke sådan lige en tur ud ned fra tredje og bliver inspireret, siger Theis Bue Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce