Annonce
Svendborg

Køtilbud og håndsprit: Sådan håndterer butikkerne Black Friday

Tegning: Gert Ejton
Corona-restriktionerne spændte mange steder ben for den fysiske afholdelse af Black Friday. De lange køer blev skiftet ud med afstand og håndsprit, og mange kunder blev derhjemme og shoppede i stedet online.

Vi har taget pulsen på, hvordan butikkerne håndterer Black Friday i år, og ikke mindst, hvordan de forholder sig til corona-situationen.

Elgiganten

Elektronikbutikken Elgiganten ser frem til igen at kunne byde sine kunder fysisk velkommen i varehusene. Butikken har de seneste år spredt sine tilbud ud over flere dage i den uge, hvor Black Friday ligger. Det har kæden også tænkt sig at gøre i år, blot med endnu flere tilbudsdage. Det oplyser Ditte Opstrup Andersen, der er kommunikationschef hos Elgiganten i en skriftlig udtalelse:

”De sidste år har vi fordelt vores Black Friday-tilbud over flere dage. Simpelthen for at give vores kunder bedre tid og mere plads til at handle på. Noget, vi kan se, at vores kunder sætter pris på. Grundet covid-19 valgte vi at sprede Black Friday over endnu nogle dage for at sikre, at både kunder og medarbejdere kunne færdes og handle trygt i vores varehuse. Noget, vi har valgt at gentage i år, da covid-19 endnu ikke helt har sluppet sit tag.”

Mange forbinder Black Friday med køtilbud hos elektronikgiganterne, men de var fraværende sidste år på grund af restriktionerne. Om de er vendt tilbage, løfter Ditte Opstrup Andersen ikke sløret for.

Når det kommer til corona-situationen, har Elgiganten taget flere forholdsregler:

”Vi ser ind i en Black Friday-periode meget lig sidste år med god afstand og håndsprit. For dem, der stadig måtte være utrygge ved at handle i fysiske butikker, har vi både Klik & Hent samt mulighed for levering af produkter.”

Annonce

Jysk

Hos Jysk ser Bo V. Andersen, der er country manager for Jysk Danmark, frem til en normaliseret Black Friday, som mange kender det, fra før covid-19 ramte landet. Kæden har masser af varer i butikkerne og ikke mindst gode tilbud. Jysk har i forbindelse med Black Friday udvidet åbningstiderne for at give kunderne mulighed for at handle, når det passer dem. Kæden har valgt at styre uden om køtilbuddene.

”Vi har ingen køtilbud i forbindelse med Black Friday, og vores tilbud gælder både fredag, lørdag og søndag. Så der skulle være rig mulighed for alle for at få fingre i et godt tilbud fra Jysk, uanset hvilken dag og hvornår på dagen man helst vil komme,” siger han i en skriftlig udtalelse.

I forhold til corona følger Jysk situationen løbende og er klar til at rette ind efter myndighedernes retningslinjer, så snart de ændrer sig. Bo V. Andersen glæder sig til, at butikkerne igen emmer af liv på årets store handelsdag, og det er han tilsyneladende ikke ene om.

”Vi kan se, at kunderne har savnet at komme i vores butikker. Og selvom mange også har udnyttet muligheden for at handle online, udelukker det ene bestemt ikke det andet. Rigtig mange kunder bruger nemlig vores Click & Collect, hvor de reserverer varen online og afhenter den fysisk i en butik. Det er hurtigt og nemt.”

Annonce

Søstrene Grene

Hos Søstrene Grene, der sælger alt fra køkkenartikler til julepynt og DIY-projekter, har man ikke tradition for at fejre Black Friday. Det er ifølge Mikkel Grene, der er CEO og medejer af Søstrene Grene, fordi kæden generelt tilbyder varerne til lave priser. Da mange andre butikker fejrer dagen, har Søstrene Grene også lagt særlige planer, der kan vække glæde blandt de kunder, der kigger forbi:

”Da der jo ofte er en del flere kunder i gadebilledet netop denne fredag, er det selvfølgelig noget, som vores butikker forbereder sig på i forhold til personale og produktfokus. Det samme gælder på vores website og webshops, hvor vi også forventer øget trafik netop denne dag. Derfor vil kunden kunne møde et særligt produktfokus, men altså ikke noget med slagtilbud,” forklarer han i en skriftlig kommentar.

Kæden har brugt corona-nedlukningen til at sætte turbo på den digitale transformation, som allerede var igangsat. Et øget fokus på online-salg, ændrer ikke på, at kunderne strømmede ind, da fysisk shopping igen blev muligt.

”Da vi åbnede de fysiske butikker igen, vendte kunderne også tilbage. Det er særdeles positivt for os, at vi nu har både et fysisk butiksunivers og et onlineunivers, så vi kan imødekomme både de kunder, der foretrækker at shoppe online og dem, der foretrækker at handle i vores fysiske butikker.”

Annonce

Salling

Hos Salling Group, der ejer Salling, Netto, Bilka, Føtex og BR, hersker der mere eller mindre normale tilstande, efter Black Friday sidste år bar præg af corona-restriktioner. Kæden sløjfede sidste år køtilbuddene for at undgå smittespredning. Om det også forholder sig sådan i år, vil Emmelie Christensen, der er kommunikationsmedarbejder hos Salling Group ikke afsløre. Hun kan dog godt love, at butikkerne bugner af gode tilbud:

- På trods af corona havde vi sidste år som altid et stort fokus på skarpe priser og gode tilbud til kunderne, og det er naturligvis ingen undtagelse i år. Men nu bliver det igen med lange åbningstider, små events og giveaways i løbet af dagen, hvor danskerne for alvor kan få shoppet og tage hul på julehandlen.

Derudover forventer Salling Group også, at mange kunder vil benytte sig af muligheden for online-handel på Black Friday. Det var det, mange valgte sidste år, hvor myndighederne netop opfordrede til, at man klarede shoppingen hjemmefra. Derudover har butikkerne også gode erfaringer med click & collect. Det er blevet populært, så det er der høje forventninger til hos Salling Group.

Annonce
Langeland For abonnenter

Glad langelandsk folketingsmand: Nu er chancen for bedre trafik øget med grundig undersøgelse af fremskudt færgehavn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne For abonnenter

Guldbryllup: Lizzie og Aage Jensen har været gift i 50 år

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Annonce