Annonce
Ærø

Kærligheden til cyklerne og respekten for hinanden: Ny motorcykelklub ser dagens lys

Peter Fröhlichs motorcykel er en såkaldt "Bobber". Foto: Michael Printzlau
Der kommer snart en ny motorcykelklub på Ærø. Ærø Riders kommer til at være en uformel klub, hvor alle er velkommen, og hvor man ikke behøver at snakke om motorcykler.

Ærø: Peter Fröhlich er faktisk slet ikke en motorcyklist. Hans Harly Davidson fra 1950’erne købte han egentlig bare, fordi den var et designikon. Men han havde aldrig rigtig kørt på den. Han havde faktisk ikke engang kørekort til motorcykler. Da han flyttede til Ærø fra Nordsjælland for fire år siden, tog han den med som et hvilket som helst kunstværk eller designermøbel.

Han oplevede, at det ærøske fællesskab godt kunne være lidt svært at komme ind på, men det var indtil, han fandt ud af, at det gamle designikon, han havde stående derhjemme, kunne bruges til noget andet end bare at være pæn.

- Jeg fandt ud af, at der var nogle, der kørte rundt på motorcykel hver onsdag. Og så tænkte jeg: Det vil jeg sgu prøve at blive en del af, siger Peter Fröhlich en glohed sommerdag ved Drejet i Marstal.

Annonce
En anden fordel ved at køre i klubben er, at man kan få hjælp til at reparere ens motorcykel, siger Peter Fröhlich. Foto: Michael Printzlau

Det er på den parkeringsplads, hvor de mødes, altså motorcyklisterne. Hver onsdag omkring klokken 19.

- Så mødes vi ligesom bare og snakker lidt. Det kan være, at der er nogen, der har fået en ny dims på deres cykel, eller der sker et eller andet i virksomheden, man kan snakke om, siger han og fortæller, at det på den måde også virker lidt som et forretningsnetværk.

- Det kunne det lige så godt være. Der er bare mange erhvervsfolk med. Selvfølgelig handler det om cyklerne. Men man kan også sagtens bruge meget tid på at snakke om, hvad der er op og ned i virksomheden, forklarer han.

Fra bankdirektøren til landmanden

Indtil videre har samlingen af motorcyklister haft en ganske uformel omgang med hinanden, men nu skal det til at være en lille smule mere organiseret, for klubben vil nemlig gerne samle sig i en forening, der skal køre under navnet Ærø Riders.

- Det er jo ikke fordi, vi skal til at være helt stive i betrækket, men det ville måske kunne gøre, at vi kan få nogle lokaler og den slags. Lige nu kører vi ofte til Søby Camping, hvor de er så søde at lave kaffe til os, siger Peter Fröhlich.

- De andre har sådan nogle små hurtige japanske nogen, så jeg er den eneste med kick-start. Så de driller mig lidt med at jeg er langsom, siger han. Foto: Michael Printzlau

Han ved ikke endnu, hvor mange der kommer til at komme med i Ærø Riders, men han estimerer, at der er omkring 50, der i lidt skiftende hold kører i deres uformelle klub.

- Daniel oppe fra cykelhandleren kalder det for et multikulturelt samfund, vores lille klub. Her er alle velkomne. Mænd, kvinder, ung, gammel, bankdirektøren og landmanden. Du må også hjertens gerne komme med, hvis du ikke er medlem. Det handler om kærligheden til cyklerne og respekten for hinanden, siger Peter Fröhlich og fortæller, at Ærø faktisk er et rigtig godt sted at køre på motorcykel.

- Det er alle de små veje. Det er superlækkert at køre rundt på. Det er nok også derfor, der kommer så mange turister for at køre her på øen, forklarer han.

Ærø Riders har stiftende generalforsamling lørdag den 12. juni kl 14, på Fæstevej 4.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Brugs på Langeland dømt for ulovlig tobaksreklame: 5000 kroner i bøde, anklager krævede 40.000 kroner

Danmark

Torsdagens coronatal: For sjette dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Café Citronen forlader golfklubben efter kun et år: - Det er umuligt at skaffe personale

Svendborg For abonnenter

Fløjkrigen fortsætter i fjernvarmen: Bjarne vil igen forsøge at kuppe bestyrelse

Faaborg-Midtfyn

Bodegaejer vil betale din taxa: - Man skal gøre lidt mere for at lokke kunderne til

Navne For abonnenter

Mål i livet: Søren Skjold Mogensen ville være direktør - og det blev han

Faaborg-Midtfyn

Farmcamp slår computerspil med alle længder: - Det fedeste er at styre maskinerne

Langeland For abonnenter

Fantastisk fællesskab i Medicinhaverne: Frivillige sikrer rekord for andet år i træk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne For abonnenter

Mindeord:  Charlotte var den fødte sygeplejerske

Svendborg

En læser får svar: Hvorfor retter kommunen ikke plankeværket?

Danmark For abonnenter

Dalls analyse: Der er ingen udsigt til politisk indgreb i sygeplejerskernes strejke - endnu

Svendborg

Efter ugers ombygning: Nu får Anne og Henrik dobbelt så meget plads til ting for de små

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

"Ruinen" hjemsøger stadig byen, selv om græsset er slået: - Det overrasker mig meget, hvis han bliver færdig med huset

Sport

Hemmelig sponsor for Odense Q gør kontrakter mulig i kvinde-klubben

Annonce