Annonce
Svendborg

Kære læser: Det lysner – og det spræller også på redaktionerne...

Chefredaktør på Fyns Amts Avis - Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær

Lysner og løsner det ikke lidt op nu? I denne uge blev det forår, om ikke andet så på kalenderen – og restriktionerne blev fjernet for butikker og udendørs idræt og kultur. Det gav straks en mere åben verden, og for os på redaktionerne: Mere liv at tage ud for at fortælle jer om.

Internt i vores branche er vi lige nu meget fokuserede på de digitale løsninger, som også vores branche har haltet lidt bagud med. Men nu er der – godt hjulpet af coronakrisen – fuld fart på udviklingen, og jeg håber virkelig, at du, kære læser, følger med? Omtrent en femtedel af abonnenterne på Fyns Amts Avis er nu digitale – og læser os altså først og fremmest via en eller anden skærm. Det giver en masse fordele for både os og jer. Dels får man hurtigere nyhederne, når man ikke skal vente på produktion, tryk og distribution af vores papiravis. Men dels – og også meget vigtigt – er der de digitale muligheder, man får med oveni her. I den her uge har I som læsere for eksempel både kunne deltage i live-snakken med professor og dr. med. Hans Jørn Kolmos fra SDU/OUH – og i den helt anden genre, livesnakken med tre af de succesfulde medlemmer af Svendborgbanet Patina. Derudover producerer vi flere videoer og snart også podcasts, og vi sørger selvfølgelig også for at lave historier om det, der udkommer i printavisen. Men helt ærligt: Det bedste er jo at få de digitale historier digitalt.

Vi kan se, at godt halvdelen af jer er aktive digitalt. Det er et ret højt tal, men vi vil jo gerne have endnu flere med til at følge os digitalt. Det kan gøres ved løbende at følge med på faa.dk, men det gøres endnu bedre ved at hente vores app ”Nyhedskiosken”. Her vælger du Fyns Amts Avis – og får adgang til både alt det aktuelle på vores hjemmeside, dagens avis i e-format, og derudover Avisen Danmark, podcast, nem adgang til Radio 4, vores magasiner Livsstil, Bolig mfl. Og som noget ret sjovt: Du kan hver dag gå tilbage og se dagens avis for 1, 5 og 10 år siden. Og vi ved det jo godt: Er der noget, vi her på vores egn godt kan li’, så er det fortiden. Sagt med allerstørste respekt. Det vidste for eksempel både min egen læseinteresse og I læseres store interesse om i denne uge. De fleste af os har nemlig brugt meget lang tid på at læse om den tidligere både Gelting- og Langeland-Kielfærge. Gelting Nord, som hun hed på Geltingruten i starten af 1980’erne, har nemlig betydet meget for mange af os. Jeg har selv været tjener på begge ruter og har trasket adskillige kilometer rundt på de forskellige færger mellem Danmark og Tyskland. Og ville jo helst se en eller flere ruter vokse frem igen. Men hvis det ikke kan gøres, kan jeg da læse om, hvor færgen nu er i dag. Og hvad planen både var og er nu. Og selvom det også skærer lidt i hjertet, at den færge nu skal til ophug, så følger jeg gerne den sidste vej.

Men læs lige med her – for vi har mange andre ting at dykke ned i her lokalt for tiden. Både by- og havneudvikling fylder meget i mange af vores kommuner her. Det sammen gjorde selvfølgelig genoplykningen. Og som altid har vi skarpe væsentlige journalistiske historier og gode lokale navnehistorier. Og der er meget meget mere – se selv i Nyhedskiosken som jeg håber, du henter, så du kan få mere ud af at være sammen med os her.

https://jfmedier.dk/da/laesere/guide-til-nyhedskiosken/

God forårsweekend

2. Udvidelse af HCC Bådeværft på Marstal Havn

Foto: Michael Printzlau

3. Med nogle af de glade fodbolddrenge på græs igen: Anders Graugaard Pedersen og Leander Rasmussen kom afsted i tirsdags.

Anders Graugaard Pedersen (t.v.) og Leander Rasmussen (t.h.) havde begge glædet sig til at komme til fodboldtræning igen, for her møder de venner, som de ikke normalt ser i skolen, fortæller de. Foto: Linea Andersen

4. Et brev i e-boks: I bor nok ulovligt og skal nok flytte...

Katja Gubi og hendes familie har fået et brev om, at de muligvis bor ulovligt i det hus, de har boet i i 17 år. Huset ligger i et erhvervsområde, og en nabo har klaget over, at området efterhånden har ændret karakter fra at være erhvervsområde til at være et boligområde. Foto: Katrine Becher Damkjær

5. LIVE med Patina...

Patina, der består af Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen albumdebuterer med "Drømmefanger". PR-foto: Benjamind Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce