Annonce
Svendborg

Kære læser: Der er tændt godt op under Sydfyn

Chefredaktør på Fyns Amts Avis - Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær

Det har været en ret sjov uge at være både sydfynbo og chefredaktør i. For en række kreative, ambitiøse folk har nu offentligt luftet deres store visioner – særligt inden for det kreative og skolelivet. Derudover blev der jo åbnet endnu mere for vores almindelige hverdagsliv i den her uge – og det kaster også ny energi over hele vores område. Og vores humør.

Det mærkes i den grad her på redaktionerne, for det er jo så meget sjovere at skrive om det, end om tristesse og nedlukning. Så jeg har allerede hørt fra flere af jer abonnenter, at vores udkomme bliver bedre lige nu. Og ja, det er vi da glade for at høre, men det hænger jo også sammen med, at livet bliver bedre…

Det er jo så vigtigt for os alle sammen, at vi kaster energi ind i området. For mange virksomheder har skrammer og plastre på oven på de hårde coronanedlukninger. Meget kan man bare ikke se, hverken i ansigter eller regnskaber, og hjælpepakkerne har jo hjulpet godt til at få undgået en del konkurser. Men hvis det var vigtigt at støtte lokale virksomheder og initiativer sidste år, så er det ikke blev mindre nu. Tværtimod.

Annonce

Og det er jo paradoksale tider: Mens Mette Frederiksen taler for verdensledere i Joe Biden-mødet og forsøger at sælge grønne danske løsninger, så er vores liv så dybt afhængigt at, at vi alle får skruet forbruget markant i vejret nu, så vores økonomier kan komme ordentlig op i gear igen. Kapløbet om at komme godt og bedst ud af coronakrisen er jo i gang – både på verdensplan og her lokalt.

Midt i det kollektive ryk mod hverdagen er det skønt med mærke energien over Sydfyn, Langeland og Ærø. Det er skønt at mærke, at vores område for alvor eller igen er blevet ”hipt”. Det er skønt, at sydfynboerne har sovet med støvlerne på og nu lufter nye og også nogle steder vilde idéer.

Husk, at vi på www.fynsamtsavis.dk har nyeste nyheder, men også inspirerende artikler og videoer. Lige nu for eksempel om det hårde april-arbejde i Troensehaven, godt input til alt fra ramsløgspesto, skaldyr og nu også snart rejser. Mange skal stadig vænne sig til at huske, at papiravisen kun er en del af alt det, vi samlet udgiver – og vi glæder os til at få endnu flere idéer, tips og gode spørgsmål fra jer læsere.

Hav en smuk, solrig og desværre også lidt kold weekend. Men så gælder det jo om at lave noget….

1. Ribers Gård vil gøre Svendborg til landets musikhovedstad

Rasmus Fribo og Mads Steffensen i Ribers Gård. Der er helt nye fremtidsplaner for Harders. Foto: Katrine Becher Damkjær

Mange på Sydfyn har mange idéer. Men de færreste bliver tænkt så stort, at man vil bruge ovenstående ord. Men det gjorde folkene bag Ribers Gård, og endda så gennemarbejdet, at det er svært ikke at lade sig rive med. Tænk lige på de perspektiver, de muligheder - og tænk at sidde til en intimkoncert på en terrasse med udsigt over hele havneområdet...

Det nye Ribers Gård skal gøre Svendborg til Danmarks musikhovedstad | faa.dk

2. Friskolefolk vil lave åbne ny skole i Tankefuld

Der er en ny friskole på vej i Svendborg. Friskolen håber at få til huse i det, der i dag er EGU. EGU flytter til Ryttervej, og skolen kommer derefter tila t stå tom. Mikkel Oldenburg, der er en af personerne bag den nye friskole, fortæller om planerne. Foto: Katrine Becher Damkjær

Der er også store visioner og konkrete planer bag friskolefolkene, der i denne uge har præsenteret deres alternative skoleplaner. Også her er målet højt sat: 100 elever begynder i Fund Friskole i Tankefuld næste sommer...

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld | faa.dk

3. Og tilflytterne er åbenbart vilde med de nye tanker

Fra venstre Rikke Vædele, leder af børnehaven Sommerfuglen og Bitten Guldbjerg, leder af Kassebølle Friskole. Foto: Linea Andersen

Luftkasteller og vindfrikadeller findes der mange af, og derfor er det godt lige at lande på jorden også - og se, hvad der rent faktisk virker. Det ved de lige nu ret meget om på Langeland. Her vælter det ind med nye elever til 0. klasse. Og en del af dem er fra tilflytterfamilier.

Stort boom af elever på Kassebølle Friskole: - Vi kniber os i armen | faa.dk

4. Stamkunderne er hjemme igen....

Genåbning af Restaurant Ørkild i Svendborg 21. april 2021. Gæst Per Aarhus. Foto: Finn Eriksen

Nogle stod klar foran døren ti minutter i åbningstid i onsdags, og der var brede smil og gode synkeblik de fleste steder. Og stamkunden Per Aarhus her på Restaurant Ørkild sagde, at også hans kone var glad for at han kom afsted igen.

Se videoen og kom med på værtshus: Restaurant Ørkild åbnede og stamkunderne jublede | faa.dk

5. April er en kedelig måned...

Hanne sår spindehør. De skal sås tæt, så hver stængel bliver meget lang, fordi hver hørplante kæmper om pladsen. Efter såning dækkes bedet af fiberdug, så Henry og sit harem af hunfasaner, Sofus og andre frække dyr ikke kratter bedet op og lægger spirerne flade. Foto: Helle Troelsen

Ja, det siger hun altså - Helle Troelsen, der hver uge fortæller om arbejdet i sin nærmest eventyrligt flotte have i Troense på Tåsinge. Hver uge i magasinet Livsstil både instruerer og inspirerer haveeksperten - og det er altså nu, det er kedeligt og vi skal arbejde. Men jeg tlføjer nu gerne, at de også er skønt med luft og sol - og forude venter nydelsen...

Årets gang i Troensehaven: I april holder havefolk aldrig fri | faa.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Beboere på småøerne får en forlomme i vaccinationskøen

Annonce