Annonce
Svendborg

Kæmpe fodboldfest på havnen: Viser 51 EM-kampe på storskærm

Det er denne her stemning, Lasse Bekker vil flytte ned til Frederiksøen ved sommerens EM-slutrunde i fodbold. Billeder er fra Ofelia Beach i Københvan fra en storskærmskamp i 2012. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Kajen foran Rundbuehallerne bliver forvandlet til en fodboldkaj, når Kammerateriet til sommer sætter kæmpe storskærm op og viser alle 51 EM-kampe.

Svendborg: Man skal normalt til Aarhus eller København, hvis man vi se de store nationale sportsbegivenheder i et fællesskab på storskærm, men til sommer kan man blive i Svendborg.

Spillestedet Kammerateriet har nemlig sikret sig rettighederne til at vise samtlige 51 kampe fra EM-slutrunden i fodbold på storskærm. Udrustningskajen foran Rundbuehallerne på Frederiksøen bliver fra 14. juni og frem til finalen en måned senere forvandlet til en foldboldkaj med plads til et par tusinde fodboldfans. Medejer af Kammerateriet Lasse Bekker fortæller, at man startede med at ville vise Danmarks kampe på storskærm, og at det udviklede sig til, at man nu viser samtlige kampe fra slutrunden.

- Vores forretningsanatomi er, vi skal udvikle ideer og lægger nyt på hele tiden, og vi synes også, Svendborg skal have de store byers tilbud. Samtidig vil vi gerne have Frederiksøen til at pulse af liv. Det gør den om sommeren, men ved at starte 14. juni kan vi skabe liv på kanten af den periode, hvor det ellers går løs, siger Lasse Bekker.

Annonce
Vores forretningsanatomi er, vi skal udvikle ideer og lægge nyt på hele tiden, og vi synes også, Svendborg skal have de store byers tilbud.

Lasse Bekker, medejer af Kammerateriet

Leder efter partnere

Det er planen at opbygge en hel fodboldby på værftsøen, og Kammerateriet sigter ikke kun imod de lokale fodboldfans og familier, mens også mod fodboldglade tyske sejlere, der kan sejle direkte ind i fodboldfesten.

- Vi håber, at vi kan tiltrække fodboldfans fra nær og fjern, der kan komme og se deres land spille, siger Lasse Bekker.

Foreløbig har man sikret sig rettighederne til at vise de mange kampe, lejet en storskærm og indgået et samarbejde med ølproducenten Heineken. Næste skridt er at søge samarbejdspartnere, og Lasse Bekker vil gerne have mange flere til at være med i festen.

- Det kunne være butikken, der kunne se en reklamesøjle i at være med, eller foreninger, som vil være med til at lave aktiviteter. Jeg kunne sagtens forestille mig, at der blev lavet straffesparkskonkurrencer, en basketballturnering ved siden af eller et motionsløb. Den summende, pulserende stemning, som der er på Frederiksøen i juli, vil vi også gerne opleve tidligere, siger Lasse Bekker.

For fulde huse

Åbningskampen ved EM-slutrunden mellem Tyrkiet og Italien spilles 14. juni, og 14. juli lægger Wembley græs til slutrundens finale. I mellemtiden spiller Danmark den 13., 18. og 22. juni mod henholdsvis Finland, Belgien og Rusland.

Kammerateriet viste ved VM-slutrunden i Rusland i 2018 Danmarks ottendedelsfinalen mod Kroatien på storskærm for fulde huse i Rundbuehallerne. To måneder forinden havde folkene bag spillestedet på Frederiksøen åbnet sportsbaren Venbar i Frederiksgade.

Sådan så Rundbuehallerne på Frederiksøen ud i 2018, da Kammerateriet inviterede til storskærmsbold. Til sommer rykker fodboldfesten ud på kajen i en hel måned. Foto: Lasse Bekker
Alle 51 EM-kampe bliver vist på storskærm på Frederiksøen i Svendborg til sommer. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Samtale et vigtigt værktøj i demokratiet

Der kan siges meget om, hvordan det hele var bedre engang, hvor tosset magthaverne opfører sig, og hvordan det hele helt sikkert går helt ad Pommern til i vores tidligere så dejlige danske demokrati. Men så kan man også tage ud og møde sin statsminister, som 200 sydfynboer gjorde torsdag eftermiddag i Svendborg. Her gæstede statsminister Mette Frederiksen Debatteriet, hvilket sikkert ikke er gået din næse forbi, hvis du læser disse linjer. Og uanset hvad man ellers mener rent politisk, så er det sådan en aften, der bekræfter, at vi trods alt har fat i noget i Danmark. Landets politiske overhoved og almindelige danskere, høj som lav, ung som gammel, tæt på hinanden i respektfuld samtale med alt, hvad der hører sig til af debat, alvorlighed, grin, klappen og humor. Udover at være interessant og vitaminrigt var det i bund og grund også hyggeligt, som det kun bliver, når begge parter giver af sig selv. Statsministeren med en løssluppenhed og ironi, som jo altid begår sig bedre, når man er i lokale sammen. Og folket, der stiller sig op, griber mikrofonen og spørger til og fortæller om de sager, der ligger dem nært. Det er påfaldende, hvordan sådan en times samtale forløber helt anderledes end så meget andet politisk debat for eksempel på de sociale medier. Der blev ikke skældt ud, fundet på øgenavne eller afleveret en hård og vittig punchline, som endte med at optrappe en konflikt. Der blev snakket og lyttet respektfuldt til hinanden. Der var torsdag eftermiddag en imponerende spændvidde mellem spørgsmålene fra salen. Anbringelser, skærmtid, udligning, handicappede, klima og organdonation. Og selvom en statsminister selvfølgelig ikke kan eller vil svare på alt, er der altså en verden til forskel på at se Mette Frederiksen i en tv-debat og i forsamlingshus-rammerne i Debatteriet. Som det i øvrigt er med de fleste politikere. Også dem, som man har tendens til at ville skælde allermest ud. Måske kan vi alle lære af, hvad der sker, når vi kommer tættere på hinanden og kan se hinanden i øjnene, når vi skal snakke om det, der er svært. Både politikere, borgere og os i medierne. Så ser det heller ikke ud til, at det hele går så meget ad Pommern til.

Langeland

Klumme: At rejse er at leve

Annonce