Annonce
Erhverv

Juryen måtte skride til afstemning for at finde en vinder: Cane-Line er Fyns bedste til vækst

Brian Djernes og Cane-Line blev årets fynske vinder af EY Entrepreneur Of The Year og gentog dermed sejren i regionsfinalen fra 2019. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Brian Djernes blev for anden gang på blot tre år hyldet som den fynske vinder af EY Entrepreneur Of The Year, men både Cane-Line-direktøren og juryen var enige om, at årets felt var det stærkeste nogensinde.

Fyn: Til tonerne af Tina Turners "Simply the Best" blev Brian Djernes fra design- og møbelvirksomheden Cane-Line for anden gang på blot tre år kåret som årets fynske vinder af EY Entrepreneur Of The Year.

- En imponerende entreprenør, der med sin passion og personlighed sætter sig spor overalt, hvor han kommer frem, kaldte juryformand Søren Skovbølling møbeldirektøren fra Cane-Line, der også vandt den fynske konkurrence i 2019.

Hvis vi beslutter os nu, implementerer vi det i Q1. Det kan man i private virksomheder. Da vi i 2007 begyndte at kigge på vores el-forbrug, halverede vi det i løbet af halvandet år, og selv om vi siden har udvidet, bruger vi stadig ikke mere el end i 2009.

Brian Djernes, Cane-Line

Cane-Line, der især er kendt for sine flet- og havemøbler, der ligger i den dyrere ende, satsede, da coronakrisen ramte. Mens andre skruede ned for aktiviteten i uforudsigelige tider, skruede Cane-Line produktionen op på fuld gas og sørgede for at få varelagrene i Indonesien fragtet til især Europa og Nordamerika. Det gav pote, da forbrugerne under krisen vendte blikket mod møbler og boligindretning i stedet for at bruge pengene på fester, restaurantbesøg og dyre udlandsrejser.

Annonce

Det lykkedes da også koncernen med Cane-Line og søstervirksomheden Sika Design at lande et overskud på 105 millioner kroner før skat i 2020 og dermed overgå rekordregnskaberne fra 2018 og 2019. Foruden den kontinuerlige vækst og positionen på det globale marked, har Cane-Line også fokus på bæredygtighed.

- Hvis vi beslutter os nu, implementerer vi det i Q1. Det kan man i private virksomheder. Da vi i 2007 begyndte at kigge på vores el-forbrug, halverede vi det i løbet af halvandet år, og selv om vi siden har udvidet, bruger vi stadig ikke mere el end i 2009, fortalte Brian Djernes, mens han blev hyldet på scenen.

Afstemning om vinderen

Forinden havde et imponerende felt af handlekraftige og innovative fynske virksomheder gjort det sjældent svært for juryen at kåre årets fynske vinder.

Ikke færre end 10 fynske virksomheder var i spil til hovedprisen, afslørede Søren Skovbølling, og juryen måtte skride til afstemning blandt de fem finalister, som foruden Cane-Line talte sidste års fynske vinder, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik, Harald Nyborg, Pentabase og Uhrenholt.

Brian Djernes var heller ikke i tvivl om, at han var oppe mod nogle stærke konkurrenter.

- Det er et godt felt med stærke resultater, og det er væsentligt bedre, end sidst jeg stod her, sagde han.

Peter Hartvigsen og Kobots vandt startup-kategorien foran Blue Key og Quadsat efter publikumsafstemning, mens Inspirationsprisen, som blev uddelt i samarbejde mellem EY Entrepreneur Of The Year og Erhverv+ gik til Jesper Refning fra Fellowmind, der tidligere hed Daxiomatic.

Alle tre startup-finalister skal sammen med Cane-Line repræsentere Fyn ved landsfinalen i København den 13. januar.


EY Entrepreneur Of The Year

  • Er en global vækstskaberkonkurrence, der finder sted i mere end 60 lande.
  • Seks regionale vindere udpeges til at deltage i landsfinalen den 13. januar 2022 i København, hvor man også kårer vinderne i en række underkategorier.
  • Derfra går vinderen videre til den internationale finale i Monaco i juni 2022.
  • Cane-Line blev kåret som vinder af den fynske konkurrence på baggrund af virksomhedens kontinuerlige vækst, positionen som markedsleder på flere internationale markeder og for sit fokus på bæredygtighed.
  • Kobots, Blue Key og Quadsat går som fynske finalister i startup-kategorien også videre til landsfinalen.
Annonce
Ærø For abonnenter

En skorstensfejer, en læge og en militærmand: Mød de nye ansigter i Ærøs kommunalbestyrelse

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Anns mand vidste, at hun var lesbisk: Alligevel giftede de sig

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konkursramt vvs'er og arkitektfirma i konflikt: Beskyldningerne flyver, og store fynske prestige-byggerier forsinkes

Debat

Klumme: Spar ikke på visionerne for børnenes læring og dannelse

Søsiden

Når standardfærgen skal spare et kvarter: Ekspres-fart fordobler elforbrug

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Millionoverskud på ejendomme, overfladebehandling og rengøring - og to tilfredse murermestre

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv

Jimcos succes hænger i luften: McDonald's, Hilton-hoteller og myndighederne i Chile bruger løsninger fra Langeland

Langeland

Bagenkoppernes nye icebreaker: Ny van(d)vittig festival på Sydlangeland

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Ærø

Forvirring om avisbudene: Hvad skal der ske?

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Langeland

Nyt erhvervsnetværk: - Der gemmer sig små virksomheder derude, men vi kan ikke finde dem

Annonce