Annonce
Svendborg

Jurister betvivler kommunens beslutning i plejesag: - Det er et spørgsmål om definition

Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet. Pressefoto.
Per og Susanne Sørensen kunne kun få indsigt i tre dages læge- og plejenotater ud af de syv uger, der ledte op til deres far og svigerfars død, hvor de ikke havde mulighed for at se ham. Det er kommunens vurdering, at de ikke måtte udlevere mere, men de kunne godt have afvejet anderledes, lyder vurderingen fra to jurister.
Annonce

Tavshedspligten vejer tungt, når man skal vurdere, om oplysninger om en afdød må videregives, men det er ikke det eneste hensyn at tage.

- Vi har et sundhedssystem, hvor vi vægter fortrolighed om private oplysninger meget højt, men der skal altid tages en afvejning, forklarer jurist ved Ældresagen, Susanne Holm.

- På den ene vægtskål vejer fortrolighed og diskretion om den afdøde, og det er rigtigt, at den vejer meget tungt, men på den anden side er de pårørendes interesse i at vide, hvad der er sket.

Susanne Holm forholder sig til den sag, hvor Per og Susanne Sørensen fra Thurø fandt deres far og svigerfar i en sådan tilstand, at de knap kunne kende ham efter syv ugers corona-nedlukning. Efter hans død har de søgt indsigt i hans pleje- og omsorgsnotater for perioden, hvor de ikke har kunnet besøge ham, men de har kun fået adgang til tre dage af hensyn til tavshedspligten.

Annonce

Elastik i paragrafferne

Der er dog afvejninger, som kommunen skal tage med i deres afgørelse.

- Når de pårørende ikke har set den afdøde i syv uger og ikke har anet noget og har fået en chok på denne måde, har de selvfølgelig nogle helt legitime interesser i at få oplysninger. Og som et yderligere argument, kan man sige, at havde de vidst det her og havde de bedt om at få aktindsigten inden dødsfaldet, havde de ret til at få udleveret alt, siger Susanne Holm.

Sundhedslovens paragraffer

§ 40 er paragraf om tavshedpligt:

En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Hertil kommer undtagelser til tavshedspligten:

§ 45: En sundhedsperson kan og skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

§ 43: Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

I Sundhedsloven er der afvigelser fra tavshedspligten. Man har som pårørende ret til at få oplysninger om en afdød patients dødsårsag, dødsmåde og sygdomsforløb, medmindre man har oplysninger om, at den afdøde ikke har ønsket det.

- Og sygdomsforløb, hvad er det? Jamen, det er jo den sygdom, der grænser op til dødsfaldet, og det er jo et spørgsmål om definition, så der er noget elastik der – og det her er altså en rettighed.

Annonce

Læg vægt på de pårørende

Den vurdering deler Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.


Sygdomsforløb, hvad er det? Jamen, det er jo den sygdom, der grænser op til dødsfaldet, og det er jo et spørgsmål om definition, så der er noget elastik der.

Susanne Holm, jurist ved Ældresagen.


- Retten til oplysninger går på sygdomsforløbet, der knytter sig til dødens indtræden, og det kan være en svær skillelinje at trække. Et stort vægttab kommer ikke fra den ene dag til den anden og vil i mange sager bliver anset for en del af sygdomsforløbet, der er omfattet af de særlige regler for pårørende. Der skal i bedømmelsen også lægges vægt på den interesse, de pårørende har i at forstå den sidste del af sygdomsforløbet, og særligt når det er pårørende, der normalt har fulgt den pågældende borger og som under nedlukningen har været afskåret fra det.

Hvis man vurderer sygdomsforløbet længere end de tre dage, som kommunen har givet indsigt i, med baggrund i, at den afdøde tabte sig 8 til 10 kilo over en kort periode, ville man så kunne have givet aktindsigt i pleje- og omsorgsnotater for de syv uger?

- Ja. De kan se på i hvilken udstrækning de øvrige notater, de har, knytter sig til den sidste del af sundhedsforløbet, og så kunne de på den måde vælge at give aktindsigt i det også. Hvis de omsorgsnotater er lavet af plejepersonale, som har en autorisation, altså social- og sundhedsassistenter, vil det tælle som sundhedsoplysninger, der er omfattet af sundhedsloven.

Annonce

Bundet af tavshedspligt

Jurist i Svendborg Kommune Casper Broberg Olesen medgiver, at der er elastik i definitionen af et sygdomsforløb.

- Det er fuldstændig korrekt. Det er ikke defineret i loven, hvad et sygdomsforløb er. Det vil alle dage være en afvejning, hvor vores kolleger i driften foretager en faglig vurdering om det forløb, der knytter sig til dødsårsag og dødsmåde, forklarer han.

- Vi må som udgangspunkt ikke videregivet helbredsoplysninger, fordi vi er bundet til vores tavshedspligt. Så er der en undtagelse i paragraf 45, og den imødekommer vi, fordi det er vi forpligtet til det.

- Men det er en helt særlig situation, hvor, hvis betingelserne er opfyldt, vi kan give oplysninger. Så kan vi altid diskutere, om vi skulle have videregivet mere, og det er en relevant diskussion og selvfølgelig en del af vores overvejelser, og såfremt der kommer en indstilling fra Styrelsen for Patientklager, er det selvfølgelig noget, vi tager til efterretning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce