Annonce
Svendborg

Fungerer som børnenes dagligstue: Juniorklub i Svendborg mister puljepenge

Værestedet er et gratis klubtilbud til børn og unge og denne fredag eftermiddag, hvor avisen var på besøg stod den på pizza. Foto: Linea Andersen
I juniorklubben Værestedet på Nymarkskolen kommer børn og unge flere gange om ugen for at hygge sig og lave fritidsaktiviteter. Siden 2012 har stedet fået ghettomidler, men i det nye år ophører de. Det får betydning for klubbens åbningstid og medarbejdernes timer. Juniorklubleder Jennie Thomsen fastslår dog, at man vil justere tilbuddet, så det går mindst udover børnene.

Svendborg: Rahim går op til skranken ved køkkenet og tager et stykke pizza.

- Jeg spiser her tit, siger den 9-årige Rahim, da han sætter sig ved bordet. Han kommer her hver dag, fortæller han.

Lidt for madens skyld, men mest for vennerne, siger han.

Det er fredag eftermiddag, og der er gang i spisningen på Værestedet på Nymarkskolen i Svendborg. Værestedet er et gratis klubtilbud for børn og unge mellem ni og 18 år, der kan komme efter skole og lave fritidsaktiviteter og hygge sig med de andre børn. Og det nyder de, fortæller Karin Jørgensen, der er en af de tre ansatte på stedet.

- Det betyder meget for børnene, at de kan komme her. Mange er nytilkomne flygtningebørn, og de har ikke rigtig andre muligheder end at komme herned. De har ikke tradition for at lave legeaftaler, så for dem virker stedet her som en dagligstue, hvor man tager vennerne med hen, siger Karin Jørgensen.

Værestedet har åbent 28 timer om ugen og 25 timer i skoleferierne, men fra januar i det nye år bliver tingene lidt anderledes. Værestedet har nemlig siden 2012 fået nogle ghettomidler, da stedet ligger i et område, der tidligere har været kategoriseret som en ghetto. De penge har blandt andet været brugt til en projektmedarbejder, der for eksempel har lavet sund mad med børnene, og dannelsesture.

Kommunen har søgt om at få midlerne endnu engang, men uden held. Derfor stopper midlerne i det nye år.

Sagen har været i Børne- og Ungeudvalget, og der har man ikke været villig til at kaste de 370.000 kroner efter juniorklubben, der skal til for at kunne bibeholde tilbuddet, som det er i dag.

- Vi skal fastholde det gode tilbud, men vi tror på, at vi kan bruge ressourcerne mere effektivt, ved at gøre tingene på en anden måde. Derfor har vi ikke fundet grund til at finde de midler, som løber ud, fortæller Henrik Nielsen (K), der er formand i Børne- og Ungeudvalget.

Annonce

- Jeg havde hørt meget om stedet, og at man kunne lave kreative ting og møde nye venner, så jeg har lavet en aftale med min mor om, at når jeg har fri fra skole, går jeg herned.

Selma Wahib, 9 år

Personalet hjælper

14-årige Roni Rashed er kommet i klubben i fem år. Grunden til, han bliver ved med at komme her, er, at han her kan møde en masse andre mennesker.

- Man kan godt blive ret træt af at sidde derhjemme. Man bliver lidt dvask. Men her bliver man frisk, fordi der hele tiden sker noget, forklarer Roni Rashed, der kommer i klubben hver onsdag og fredag.

- En anden god ting ved at komme her er også, at Karin Og Veli (personalet, red.) hjælper en, hvis man har brug for det. De har for eksempel hjulpet mig med en jobansøgning, siger Roni Rashed.

Også 9-årige Selma Wahib er glad for at komme i klubben. Hun er kommet på Værestedet i et halvt års tid nu.

- Jeg havde hørt meget om stedet, og at man kunne lave kreative ting og møde nye venner, så jeg har lavet en aftale med min mor om, at når jeg har fri fra skole, går jeg herned, fortæller Selma Wahib.

Mindst udover børnene

I og med, at Svendborg Kommune ikke har fået puljemidlerne og udvalget ikke kaster pengene efter klubben, vil der fremover ikke være råd til at have den projektmedarbejder, som har været dækket af puljemidlerne. Åbningstiden vil formentlig blive kortere, der vil komme flere lukkeuger i ferierne, og arbejdsgangene skal lægges om.

Susanne Gustenhoff (EL), der blandt andet sidder i Social- og Sundhedsudvalget, mener det er ærgerligt, at der nu skæres ned i tilbuddet.

- Vi snakker en masse om SSP-indsats og forbyggende arbejde for vores børn og unge. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke tænker i sammenhængende indsatser, og ønsker at styrke et fritidstilbud som dette, hvor man kan forbygge kriminalitet, og hvor man arbejder med integration, siger Susanne Gustenhoff.

Familieafdelingen i Svendborg Kommune har til Børne- og Ungeudvalget redegjort for nogle måder, hvorpå hverdagen kan hænge sammen med den nye økonomi i Værestedet. Der står, at klubbens ugentlige åbningstid kan risikere at blive reduceret med fem timer om ugen. Altså vil stedet skulle gå fra at have åbent 28 timer til 23 timer om ugen.

Hvordan tingene præcist kommer til at hænge sammen i det nye år, er leder på Tvedskole og leder for juniorklubberne i kommunen, Jennie Thomsen, endnu ikke helt sikker på. Men i dag bliver maden blandt andet lavet uden for åbningstiden, så den er klar, når børnene kommer. Det kan ændres til, at børnene i stedet er med til at lave maden.

- Vi ved ikke endnu, hvordan det rammer, når puljemidlerne ikke er der længere. Men vi skal nytænke den tid, vi har. Tænke, hvorfor vi laver de aktiviteter, som vi gør, vi skal kigge på arbejdstimernes fordeling og se, hvordan vi håndterer det administrative bedre, fortæller Jennie Thomsen.

- Vi vil gerne undgå at skære i åbningstiden og vi ønsker, at det går mindst muligt udover børnene, tilføjer juniorklubbernes leder.

Jennie Thomsen er skoleleder for Tved Skole og er leder af juniorklubberne i kommunen. Foto: Linea Andersen
Værestedet har to fuldtidsansatte. Karin Jørgensen (midten) og Veli Ipek (stående). Også en tredje medarbejder er tilknyttet huset, da der altid skal være mindst to på arbejde. Foto: Linea Andersen
Ansat Karin Jørgensen her med 9-årige Rahim i Værestedet i Svendborg i fuld gang med at hygge sig. Foto: Linea Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En dag i april

Kronik

Debat: Trængsel ved håndvasken

Solen skinner stadig, og det er, som én sagde: - Vi er på røven, men vi har godt vejr til det. Sneen lagde sig på plænen her den anden morgen og, og jeg blev lige ramt af en snert af julestemning. Der er dejligt herude på landet, og vi er holdt op med at skynde os for at blive færdige med det, vi er i gang med. Hvorfor skal vi det? Vi kan bare gøre det færdig i morgen, eller i overmorgen. Tiden er ikke længere knap, og sjovt nok får vi lavet en del mere, end vi plejer. Vi starter og færdiggør projekter, vi har ladet ligge i årevis. Det er som om, krisen har fornyet en eller anden energi. Sover mere om natten og er mere vågne og aktive om dagen. Det eneste, der ikke swinger er, at vi ikke kan få besøg. Det er slemt ind imellem, men jeg købte et nyt virkelig godt webcam, inden statsministeren var færdig med at sende os hjem. Jeg holder kontakten åben med dem, som betyder noget for mig. Det fungerer forbavsende godt. Jeg har mange gode snakke der. I går talte jeg for eksempel med en, som har det bedre mentalt, end hun har haft det i mange år. Coronaen har gjort mig rask, sagde hun. Vi snakkede om, at forandringen går godt for en del mennesker. Presset, det kollektive forventningspres er væk, og det er tilladt bare at være. Vi snakkede faktisk om, om coronakrisen måske gør flere raske end syge. Jeg ved ikke meget om virusspredning, men jeg har været i krise før og ved, at de har et forventeligt forløb. Det er aldrig kun skidt, det der sker. Jeg er overbevist om, at vi skaber alting selv, også vores problemer. Glem alt om Vorherre og Moder Jord. Der er ingen, der har væltet hendes øl, det er ikke et tilfælde, og der er ingen, som har sendt feberen ned over fra et fjernt univers. Uanset hvor det opstod, og hvem der begyndte, så har vi kollektivt skabt det her scenarie ved for længe at udsætte at gøre det, vi godt ved, er det rigtige at gøre. Vi har alt, hvad vi skal bruge for at løse vores problemer i verden. Vi har viden, indsigt og ressourcer til at leve balanceret og fredeligt med hinanden og os selv. Vi kunne leve i paradis, hvis vi ville. Men så længe vi insisterer på at betragte os selv som ubetydelige og derfor uden ansvar, bliver vi ved med at lægge ansvaret fra os. Vi fatter ikke helt konsekvenserne af vores personlige ansvarsfralæggelse, eller vi lukker øjnene, fordi det er mere mageligt at kunne give de andre skylden. Uanset hvad, så betyder det, at vi ikke føler os ansvarlige for os selv og verden. Vi står bare og kigger på, at ubalancerne hober sig op. Læsset bliver skævere og skævere, og en dag vælter det. Denne krise, denne coronapandemi må gerne føre til virkelig store ændringer, og det gør den selvfølgelig også, hvis den følger den gængse logik, kriser udvikler sig med. De gode ændringer vil vise sig i den fysiske verden, men jeg tror og håber på, at denne pandemi er med til at åbne en bevidsthed for os. En formuleret bevidsthed om vores allesammens betydning. Et nyt blik for at vores individuelle ansvar faktisk ikke kan uddelegeres. En indsigt i at vi får konsekvenserne af vores handlinger selv, uanset hvem vi overlader ansvaret til, og hvem vi lytter til. At hvert eneste menneske, du og jeg har hånden på læsset og kan være med til at bestemme, hvor hurtigt det skal tippe. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at så meget kan vi ikke pålægge os selv, men så må vi også være klar til at leve med konsekvenserne. Jeg tror på, at vi mennesker er et sted i vores udvikling, hvor det er den udvikling, vi allermest længes efter at nære. Det eneste jeg kan sige er, at det aldrig nogensinde i mit liv har givet bagslag at samle ansvaret for mig selv op. Jeg er hver eneste gang blomstret op og blevet stærkere på alle planer. Kun hvis vi bliver bedre til at tage ansvar for os selv i det daglige har vi en chance. Vi kunne leve uden stress, hvis vi blev bedre til ikke at lade os presse. Vi kunne leve uden den fuldstændig perverse økonomiske uligehed, hvis vi tog hånd om vores mere- og mindreværd og ikke lod det styre os så vildt. Vi kunne leve uden krige, hvis vi forstod, at den starter inde i os selv. Med den bevidsthed kan vi tage valg. Uden bevidsthed om os selv, har vi ingen valgmuligheder. Lige nu har vi ansvaret for at vaske hænder, så vi ikke smitter hinanden. Men engang imellem kan jeg ikke lægge billedet væk af, hvordan vi trænges ved håndvasken i disse uger. Det bliver til billedet af, hvordan vi allesammen forsøger at fralægge os ansvaret for den situation, vi står i lige nu. Det kunne være godt, hvis vi, når vi står med hænderne i vaskekummen, eller i de sekunder det tager at spritte af, vil give os selv en reminder. En reminder om at det er vores allesammens ansvar, dit og mit, hver dag at lave verden til et sted, som er godt at være, så vi ikke ender det samme sted igen. Det personlige ansvar kan vi ikke vaske af os. Heller ikke med sprit til flere hundrede kroner literen.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Annonce