Annonce
Svendborg

Julie Maria optræder på Harders i Svendborg

Mange kender Julie Maria fra DR-julekalenderen, Pagten, hvor hun synger titelsangen Uden Hinanden. PR foto
Danmarks poetiske popdronning giver koncert på Harders.

Svendborg: Fredag 20. september kan man opleve Julie Maria på Harders i Svendborg.

Hun er én af landets mest roste og talentfulde sangskrivere, og nogle kalder hende Danmarks poetiske popdronning. Det brede publikum kender hende fra DR-julekalenderen, Pagten, hvor hun synger titelsangen Uden Hinanden. Hun er også kendt fra sange som Også Om dagen, Gør Det Kort, Evelyn og Beat, der alle er spillet meget i radioen. Beat var P3’s uundgåelige tilbage i 2013. Julie Maria har anmelderroste album og mange koncerter bag sig, mange af dem solo, og med samarbejder lige fra Søren Huss, Tina Dickow, Tim Christensen, Steffen Brandt, Mads Langer og Lone Hørslev og med et nyligt samarbejde med Hella Joof, har Julie Maria fået fasttømret sit navn som én man ikke rigtig kommer udenom i dansk musik.

Annonce

Stilhed

I midt 2017 udkom hun med sit sjette album "Danse Til Vi Dør", der udspringer af de refleksioner og erkendelser hun gjorde sig under en længere periode væk fra musikken, hvor hun var tvunget til at kigge indad.

- I stilheden indså jeg, at mine mange år med musikken og livslange ambitioner om at nå til stjernerne havde sat en stopper for glæden - og samtidig det helt åbenlyse i, at vi som kunstnere kun kan skabe ud af lyst, udtaler Julie Maria i en pressemeddelelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Læserbrev

Debat: Der var 26.000 teatergæster, ikke 6800

Debatten om teater og eventuel flytning af lystsejladsmuseet på Frederiksøen flyver, og godt for det. Det er vigtigt. Men jeg må alligevel reagere oven på Erik Bjeldorfs debatindlæg søndag, “Lystbådmuseum kontra teater”. Debatindlæggets pointe går på, at Baggårdteatret trods et væsentligt milliontilskud ikke tiltrækker flere publikummer end museet. Dette værende en komplet usand konklusion, der helt blindt ikke inkluderer årsrapportens pkt. 11 - øvrige solgte billetter: 19.268. Herunder tallet for cirka 3000 svendborgensiske skoleelever, der hvert år får en stor, gratis teateroplevelse. Lægger man det i debatindlægget nævnte antal solgte billetter i Rottefælden (6809) oveni, spillede Baggårdteatret altså i sæsonen 17/18 for 26.077 publikummer. Et noget andet og større tal end de 6809, som er nævnt i debatindlægget. Desuden nævner Erik Bjeldorf, at teatret, udover sit tilskud på cirka 4,9 millioner, modtager cirka 2 millioner kroner i “yderligere ikke specificerede tilskud”. Dette “tilskud” er ganske enkelt ikke et tilskud, men indtægter. To vidt forskellige ting. Denne post er fondstilsagn og indtægter fra samarbejder, vi henter hjem til Svendborg fra resten af landet. Hvoraf størstedelen investeres i og bruges på lønninger til svendborgere og lokale leverandører. Altså ren win for byen, kommunen og erhvervslivet. I øvrigt er Baggårdteatret ikke kontra nogen. Vi hylder fællesskabet og de stærke sydfynske historier - både de maritime og de mere tørskoede - og vil glæde os til at folde endnu flere af disse ud i fremtiden, for endnu flere borgere og besøgende, gerne fra Frederiksøen.

Svendborg For abonnenter

Stor anerkendelse for at tabe 100 kilo - men Kates kamp er først lige begyndt

Annonce