Annonce
Langeland

Juleskrab for anbragte børn mangler sælgere

Børnehjælpsdagen leder efter sælgere af årets julelodder. PR-foto
Børnehjælpsdagens Julelotteri, der skal støtte de anbragte børn, lider under, at ingen vil sælge deres lodder.

Langeland: Fra 10. oktober kan man købe Børnehjælpsdagens Julelotteri, hvor man støtter anbragte børn. Problemet er bare, at det kan være svært at finde et sted at købe lodderne, for der mangler nemlig sælgere.

Derfor opfordrer Børnehjælpsdagen de lokale fritidsforeninger, sportsklubber og skoleklasser til at engagere sig i salget af årets julelodder.

- Vi håber, at lokale foreninger og skoler vil sætte social ansvarlighed på agendaen her i julemånederne - og støtte de anbragte børn. Julen er et tidspunkt på året, hvor det giver god mening at samles om en velgørende handling, der i øvrigt kan bidrage til et styrket sammenhold og fællesskab i den enkelte sælgergruppe, siger Anne Nielsen, der er lotteriansvarlig i Børnehjælpsdagen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Tjen penge til klassen

Lodsalget er med til at sikre, at anbragte børn og unge i Danmark kan få gavn af Børnehjælpsdagens arbejde.

På Langeland er der i øjeblikket 53 anbragte børn i enten plejefamilier eller på en institution. Mange af de anbragte har ofte et stort afsavn op til jul på grund af brudte eller svære familierelationer.

De foreninger og klasser, der melder sig som lodsælgere, bliver honoreret af Børnehjælpsdagen for deres indsats med op til 12 kroner pr. solgt julelod.

Sidste år modtog 554 lokale foreninger, klubber og skoleklasser over hele landet i alt 2,9 millioner kroner for deres salg af Børnehjælpsdagens julelodder.

Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce