Annonce
Svendborg

Julegaver med stik: El-selskab donerer fire ladestationer til el-biler

Fire nye ladestationer er kommet til byen, og det er Fonden Sydfyns Elforsyning, der har doneret dem - og den strøm, der bliver tanket fra dem i det næste år. Her stationen i Ramsherred. Foto: Svendborg Kommune
Fonden Sydfyns Elforsyning har givet to millioner kroner til fire ladestationer, hvor el-bilejere det næste år kan tanke gratis strøm.

Svendborg: Fonden Sydfyns Elforsyning har givet en gave, og den hører ikke til de bløde.

Der er nemlig tale om fire stationer af typen, hvor el-bilejere kan tanke op - og gøre det vederlagsfrit det næste år.

Ifølge en pressemeddelelse fra Svendborg Kommune har fonden doneret i alt to millioner kroner til dækning af strømmen og ladestationerne, som er sat op i Ramsherred foran Svendborg Rådhus samt på parkeringspladserne i Rådhusgården, i Voldgade og ved Svendborg Idrætscenter på Ryttervej.

Placeringerne er udvalgt i samarbejde med Svendborg Kommune, og Sydfyns Elforsynings direktør, Anders Banke, har visse forventninger til initiativet.

- Vi tror, at de nye el-ladestationer betyder, at både borgerne i Svendborg og de mange turister, der kører i el-biler, i højere grad vil lade turen gå til Svendborg. Især når de ved, at vi nu tilbyder så mange steder, hvor de kan få deres bil ladet op, siger direktøren i pressemeddelelsen.

Annonce

Et godt signal

Borgmester Bo Hansen (S) anfører, at initiativet falder fint i tråd med kommunens vision om en grøn omstilling.

- Desuden kan de nye el-ladestationer være med til at sikre, at vi når kommunens målsætning om at bringe udslippet af CO2 ned, siger borgmesteren, der ikke er i syv sind, når den handler om vejen, udviklingen går.

- Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af el-biler. Derfor er det et godt signal, vi er med til at sende sammen med Sydfyns Elforsyning, siger han ifølge pressemeddelelsen, hvor også branchechefen i Dansk Elbil Alliance, Lærke Flader, er kommet til orde.

Og hun sætter pæne ord på tiltaget.

- Når Sydfyns Elforsyning og går sammen om sådan et initiativ, betyder det, at også andre energiselskaber og om kommuner forhåbentlig ser en idé i at kopiere tankerne fra Sydfyn, siger hun i pressemeddelelsen.

I den hedder det også, at de nye gaver gør Svendborg til en af de danske byer, hvor el-bilejere har bedst mulighed for at komme til en kontakt.

De fire stationer betyder, at antallet af ladestationer i byen er oppe på ni, og fem af dem er med ekstra meget krudt i den forstand, at der er tale om 50-kilowatt-ladere af typen, som kan lade en almindelig el-bil op på beskedne 45 minutter. De øvrige fire er af typen på 22 kilowatt og fordrer lidt mere tålmodighed hos bilisten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Stolte af vores plejecentre

Læserbrev: I Venstre er vi stolte over vores plejecentre i Svendborg Kommune. Social og Sundhedsudvalget har på to dage besøgt 12 af kommunens forskellige plejecentre. Der skal udbygges med 40 plejecenter-pladser de næste år, fordi der bliver flere ældre. Vi har talt med mange beboere og set deres lejligheder. Vores plejecentre er meget forskellige, og hvert sted har sin charme. Vi har ikke mødt en eneste, som ikke var tilfreds med det sted, de bor, når vi spurgte beboerne. Vi har mødt og hørt om de frivillige, som hver dag hjælper med at skabe liv og gode aktiviteter. Til de frivillige vil vi gerne sige tak. Vi vil takke de ansatte, som dygtigt og smilende gør en forskel for vores beboere på plejecentrene. Vi har mødt ledere og bestyrelser, som har givet gode ideer til, hvor og hvordan man kan udvide på de eksisterende plejecentre. Vi har oplevet det som en styrke, at der er et geografisk bredt tilbud i vores ældretilbud. Både så man kan forblive i sit lokalområde, når man får behov for en ældrebolig, men også så man kan flytte tættere på sine pårørende, alt efter hvor de bor. Vi mener, et plejecenter er et samlingspunkt for lokalområdet. Beboerne kan samles om bankospil, koncerter og mange andre aktiviteter. Det giver liv og tryghed til det gode liv. Vi så ældre medborgere, som desværre var meget svækkede, men de var ikke alene, og der var hjertevarme omkring dem. Vi gik hjem med en masse gode indtryk og gode ideer, vi kan arbejde videre med.

Svendborg For abonnenter

Styrelse retter kritik mod Oure Friskole: Nuværende leder og bestyrelsesformand skulle have gjort noget

Annonce