Annonce
Navne

Jubilæum: 50 år i tobakkens tjeneste

Klaus Bild Larsen har arbejdet hos Mac Baren Tobacco Company i 50 år. Foto: Mac Baren Tobacco Company

Klaus Bild Larsen kan fejre 50-års jubilæum hos Mac Baren Tobacco Company A/S Tobaksarbejder.

Han blev ansat 13. april 1971 i Harald Halberg Tobaksfabrikker, som dengang fremstillede sine pibetobakker og cigarvarer i Hulgade midt i Svendborg. Klaus Bild Larsen var dengang 22 år gammel, og han fik plads i produktionen under den daværende mester Poul Dirksen.

Da tobaksfabrikken i 1975 flyttede til Porthusvej, hvor den stadig befinder sig, fulgte Klaus Bild Larsen med, som den afholdte medarbejder og kollega, han var og stadig er.

Annonce

Klaus Bild Larsen er fulgt med tiden og med den udvikling, virksomheden har befundet og befinder sig i, og i kraft af sine mange år i virksomheden har han oparbejdet både en stor kunnen og viden om tobak.

Han betragtes derfor også som en del af virksomhedens DNA.

I alle årene hos Mac Baren har Klaus Bild Larsen arbejdet i ”Hallen”, som er den del af virksomheden, hvor tobakkerne indleder færden fra rå blade til færdig og rygeklar tobaksblanding. Ikke overraskende ses han også ofte med en pibe i munden, når han holder er pause.

På selve jubilæumsdagen gik flaget til tops hos Mac Baren på Porthusvej, og Klaus Bild Larsen blev fejret i det små, fordi corona ikke tillader en større markering. En større markering er dog i støbeskeen, og om alt går vel vil jubilæet blive fejret på behørig vis i juni, oplyses det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce