Annonce
Erhverv

Jomfruhummerens rejse i Kattegat: Fra mudderbund til middagsbord

Arbejdsdagene kan nemt snige sig op på 15-16 timer, når man fisker efter jomfruhummere. Omkring sankthans ligger fiskernes korteste arbejdsdag, som er på cirka 10 timer. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der går 20 minutter, fra jomfruhummerfiskerne lægger til kaj i Østerby Havn på Læsø, til deres fangst er blevet vasket, sorteret, lynfrosset og pakket på Læsø Fiskeindustri.

Himlen er tung og grå, da skipper Frank Levorsen driftssikkert lægger kutteren FN 372 Slesvig til kaj i Østerby Havn på Læsø. Han og medhjælper Jesper Stoklund har været 13 timer på havet for at fange jomfruhummere.

- Det var en okay fangst, siger Frank Levorsen, imens grønne kasser med is og jomfruhummere bliver hejst op fra FN 372 Slesvigs bug og stablet, så de kan blive transporteret 100 meter ind på Læsø Fiskeindustri, hvor de forarbejdes og pakkes.

Ni kasser er det blevet til. Det er første nat i tre måneder, at Frank Levorsen og Jesper Stoklund har fanget så meget - natten før fangede de kun 96 kilo, hvilket svarer til cirka fem kasser.

Annonce

Men der er også ved at ske noget med lyset, siger Frank Levorsen og tilføjer, at april og maj ofte er lidt stille måneder, og at det er her, at jomfruhummerfiskerne skifter fra dag- til natfiskeri.

Fisker Frank Levorsen er netop kommet ind med nattens fangst af jomfruhummere i farvandet omkring Læsø. Det blev til i alt 196 kilo - den største fangst i tre måneder. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Ligesom alt andet fiskeri tilpasses jomfruhummerfiskeriet efter naturens cyklus, og for os afhænger alt af lyset. Vi går ind i nogle gode måneder nu, og fra august til udgangen af september har vi det, vi kalder olympisk fiskeri. Her fisker vi både dag og nat.

14,18 sømil ude

I nat har de været 14,18 sømil ude og hev nettet op to gange, klokken 1.00 og 5.24. Brundtrawlet har de slæbt over bunden med fem kilometer i timen.

Alle disse informationer finder Frank Levorsen på en ud af ni skærme i kutterens styrhus. Hvad han ikke kan se er, hvor jomfruhummerne befinder sig på havbunden. På store, moderne skibe kan besætningen ved hjælp af ekkolod og andet elektronisk udstyr se, hvor fangsten befinder sig, men det gælder ikke for Frank Levorsen eller de 22 andre skippere, som dag ud og dag ind sejler ud fra Østerby Havn for at fange jomfruhummere.

De prøver sig frem og forlader sig på erfaring og informationer fra de andre, fortæller Frank Levorsen.

- Det er et fællesskab. Man får en del erfaring, men årene er aldrig ens. Derfor snakker vi med hinanden. Der er selvfølgelig nogle, man deler informationer med, og andre man ikke gør. Det er dem, der bare vil have, siger han og krydser armene.

Annonce

Pirrer jagtinstinktet

Jesper Stoklund er i mellemtiden hoppet op på kajen. Han er egentlig uddannet automekaniker, men som indfødt læsøbo har han fiskeriet i blodet.

- Som mekaniker har du mange fine opgaver, men det er det samme, du laver altid. Udefra kan jomfruhummerfiskeriet også virke meget ens, men jo mere vi følger med i, hvad de andre fanger, og hvor de fanger det, jo bedre bliver fiskeriet. Det er vildt spændende, og så betyder friheden også noget. Der er intet som at stå alene på dækket og se solen stå op over havet, siger Jesper Stoklund, som typisk er på havet 150 dage om året.

Frank Levorsen peger også på selve jagten og den tilhørende følelsesmæssige rutsjetur som noget af det, der gør jomfruhummerfiskeriet sjovt.

- Det pirrer jagtinstinktet at fange jomfruhummere. Den ene dag fanger du måske 200 kilo, og næste dag fanger du 50 kilo. Muligheden for at blive maniodepressiv er konstant til stede, for den ene dag kan du købe et slot, og næste dag er du klar til at gå i hundene. Men det er jo det, der er spændende.

Annonce

En loppetjans

Frem til 1999 havde Frank Levorsen en garnbåd, men når han skævede over til kollegaerne, som fangede jomfruhummere, så det ud, som om deres hverdag var noget nemmere.

- Jeg havde mange lange dage på fusserne, og så havde jeg kollegaer, som bare sad og hyggede sig, mens de fiskede jomfruhummere. Det ville jeg også.

Om sommeren dukker der altid turister op på havnen, som ønsker at købe friske jomfruhummere fra bådene, som netop er kommet ind efter nattens fiskeri. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Derfor kastede han sig over jomfruhummerfiskeriet og købte FN 372 Slesvig i 2015. Typisk er han på havet 200 dage om året, og arbejdstiden varierer meget efter årstid. Den korteste dag på 10 timer ligger omkring sankthans, og jo mørkere dagene bliver, jo længere bliver arbejdsdagene. Men selv på de dage, hvor han har været 16 timer på havet og kommer hjem med næsten ingen jomfruhummere, savner han ikke sin garnbåd.

- Min gamle båd var meget vejrfølsom, og jeg var ude alene. Du er meget udsat, når du fisker alene, så jeg er glad for hummerfiskeriet, hvor jeg har folk med på båden, siger Frank Levorsen.

Dertil kommer også, at han faktisk får sovet en del, når han er på havet for at fange jomfruhummere. Typisk er de nemlig tre om bord, når de sejler ud fra Østerby Havn, og de skiftes til at tage lure, undtagen når bundtrawlet skal hives op.


Det pirrer jagtinstinktet at fange jomfruhummere. Den ene dag fanger du måske 200 kilo, og næste dag fanger du 50 kilo. Muligheden for at blive maniodepressiv er konstant til stede, for den ene dag kan du købe et slot, og næste dag er du klar til at gå i hundene. Men det er jo det, der er spændende.

Frank Levorsen, jomfruhummerfisker


Jesper Stoklund har været med på Frank Levorsens kutter i seks år og kunne godt se sig selv som jomfruhummerfisker, indtil han engang skal på pension.

- Jomfruhummerfiskere skal i dag fiske med et stormaskede net øverst på trawlet, så torsk og andre større fisk ikke kommer med op. Problemet er bare, at jomfruhummene også hopper ud, siger Frank Levorsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Problemet er bare, at jomfruhummerfiskernes fremtid ser usikker ud, synes han.

- Nu er vi for eksempel blevet pålagt, at der skal være et panel med store masker i det øverste af bundtrawlet, så især torsk ikke bliver fanget i nettet, men der slipper jo også jomfruhummere ud. Det gør, at vi fanger mindre på hver tur og derfor skal ud flere gange.

Annonce

Havbundens landmænd

Jomfruhummere ser det dog ikke ud til, at der kommer til at mangle i farvandet omkring Læsø. Bestanden har det nemlig fortrinligt, og i 2016, 2017 og 2018 satte Læsø-fiskerne nye rekorder hvert år. Samtidig tager jomfruhummerfiskerne kun 5-10 procent af, hvad der faktisk er at tage af, siger Frank Levorsen og tilføjer, at den måde, som fiskerne på Læsø fanger jomfruhummere på, er med til at sikre bestanden.

90 procent af de jomfruhummere, som lander ved Læsø Fiskeindustri, kan da også sælges videres som MSC-certificerede skaldyr, hvilket garanterer forbrugeren bæredygtigt og skånsomt fiskeri.

- Vi bruger et bundtrawl. Det skal man ikke forveksle med et bomtrawl, som graver bunden op og ødelægger den. Vores trawl kører også på bunden, men har mindre vægte på. Når vi slæber, bliver der blandt andet slået lidt grønne planter ihjel, og dem lever jomfruhummerne af. Og når de har nemmere ved at komme til fødeemnerne, så kommer der også flere. Samtidig smider vi de små ud, og trawlet er med til at ilte bunden. Man kan sige, vi er en slags havbundens landmænd.

På havnen er en af mågerne ved at spise resterne af en lille skrubbe. Kasserne med jomfruhummere er blevet kørt op på fiskeindustrien, og Frank Levorsen og Jesper Stoklund har gjort FN 372 Slesvig klar til næste tur. Søvnen lurer i øjenkrogene, og nu kalder dynerne.

Annonce

Danskerne og jomfruhummerne

Oppe fra Læsø Fiskeindustri har direktør Lasse Dahl Pedersen udsigt over havnen, FN 372 Slesvig og alle de andre kuttere, som leverer jomfruhummere til virksomheden. Det har de gjort siden 1963, hvor fiskerne på Læsø fandt ud af, at jomfruhummere var en delikat spise og ikke bare en uønsket bifangst, og ligesom i 1963 består ejerkredsen i dag primært af fiskere, medarbejdere og læsøboer.

5-10 procent af jomfruhummerne fra Læsø Fiskeindustri bliver afsat til det danske marked, mens hovedparten ryger til Sydeuropa. Specielt Italien er vild med jomfruhummere fra Læsø. Langt det meste er frossent, men to gange om dagen afgår der to biler med friske jomfruhummere fra afdelingen i Skagen til Sydeuropa.

Lasse Dahl Pedersen kunne godt tænke sig, at danskerne blev bedre til at spise jomfruhummere.

- Vi skal simpelthen have lært danskerne at flække en jomfruhummer, siger Lasse Dahl Pedersen og tilføjer, at Læsø Fiskeindustri først nu er ved at finde sine ben rent kommunikationsmæssigt i forhold til at promovere jomfruhummeren som en lækker spise over for danskerne.

- På den måde har vi nok brugt for lidt ressourcer på kommunikationen, men vi er ved at få lavet en ny hjemmeside, hvor der kommer nye billeder og opskrifter på. Derudover er vi blevet mere aktive på Facebook og LinkedIn, og vi er også en del af Læsø Hummerfestival, hvor vi inviterer kokke op for at lave mad med jomfruhummere. Det handler om at gøre jomfruhummerne tilgængelige for danskerne - det prøver vi på nu, siger han.

Annonce

20 minutter fra start til slut

Et par etager nede er jomfruhummerne fra  FN 372 Slesvig blevet kørt ind i et kølerum og derfra videre ind i produktionslokalet. Fra jomfruhummerne lander ved Læsø Fiskeindustri, går der mindre end 20 minutter, til de er pakket og frosne.

Først lander de i et skyllekar med vand kølet ned til to grader, så kødets kvalitet forbliver god, og derefter dyppes de i konserveringsmidlet Prawn Fresh i 10 minutter, så holdbarheden forlænges.

Herefter ryger de op på præsentationsbåndet, hvor en medarbejder sorterer de ukurante fra, dem, som mangler en klo eller er blevet klemt, og en maskine slår med en metalarm jomfruhummerne fra båndet ned i de æsker, som de passer i størrelsesmæssigt. Lige inden jomfruhummerne rammer fryseren, mødes de af pakkedamernes kritiske blik. Læsø Fiskeindustri har i alt 30 medarbejdere ansat til at pakke jomfruhummerne, så de ligger strakt ud og på rad og række, når forbrugeren åbner æsken.

Langt de fleste jomfruhummere fra Læsø eksporteres til Sydeuropa, primært Italien. Der ryger dog også en del til resten af Europa, Australien og USA. Foto: Birgitte Carol Heiberg
30 medarbejdere på Læsø Fiskeindustri sørger for, at jomfruhummerne ligger snorlige, når de ryger ud i verden. Foto: Birgitte Carol Heiberg
 Jomfruhummerbestanden trives i bedste velgående, og i 2016, 2017 og 2018 kunne Læsø Fiskeindustri hvert år sætte ny rekord for, hvor mange jomfruhummere den havde igennem produktionen. I 2018 producerede Læsø Fiskeindustri 2426 ton jomfruhummere. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Jomfruhummerne starter med at komme en tur i et skyllekar, som bruger luft til at rense dem, når de lander på Læsø Fiskeindustri. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Alle jomfruhummerne sorteres efter størrelse lige så snart, de er blevet hevet op af vandet. De jomfruhummere, som ikke lever op til mindstemålet, ryger ud i vandet igen, mens resten sælges som hele jomfruhummere. Er de skadet eller misfarvet, knækkes hovedet af, og resten sælges som jomfruhummerhaler. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Læsø Fiskeindustri blev etableret af fiskere på Læsø i 1963 og har siden da været den eneste industri på øen.  Foto: Birgitte Carol Heiberg
50 procent af alle de jomfruhummere, som landes i Danmark, landes til Læsø Fiskeindustri. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Frank Levorsen har haft FN 372 Slesvig siden 1999, men det er en rutsjetur at leve af at fange jomfruhummere. Ét år fanger han 70 ton, mens han året efter kun kan lande 50 ton. Foto: Birgitte Carol Heiberg

I gamle dage dumpede man alle jomfruhummere ud på et bord, og sorterede dem derfra, men i dag hjælpes maskinerne og damerne ad. Pakkedamernes fingrer danser hurtigt hen over jomfruhummerne, inden æskerne kører videre på båndet og bliver tjekvejet. I dag kommer alle jomfruhummerne igennem den samme proces - undtagen de helt store og de helt små - de bliver håndplukket.

Annonce

Ind i lynfryseren

Kort tid efter rammer jomfruhummerne fryseren. Når de rammer den, spræller de, fortæller Naja Nielsen, som er leder af produktionen.

- De er nogle gange på vej ud af æsken, når vi kommer hertil, siger hun.

Inde i lynfryseren bliver de flere gange glaseret med vand og derefter frosset for at sikre kødets kvalitet længst muligt.

I dag er cirka 50 procent af alle de jomfruhummere, som landes i Danmark, forbi Læsø Fiskeindustri, men Lasse Dahl Pedersen har ikke en kontrakt med kutterne, som leverer jomfruhummere til ham.

- Vi arbejder med gentlemanaftaler. Enten leverer man til os, eller også leverer man til auktionen. Man kan ikke sådan bare lige skifte fra det ene til det andet, siger han.

Jomfruhummeren

Er en slankere version af hummeren. Den lever ned til 800 meters dybde i en mudret bund, hvor den graver huler. Om dagen skjuler den sig i tunneller og huler, og om natten forlader den sit bo for at finde føde.

Den er rød, og dens klosakse er ens af størrelse med rækker af torne. Den bliver sjældent mere end 20 centimeter.

Den er kønsmoden ved tre- til femårsalderen. De cirka 4000 æg bliver befrugtet under gydningen og opbevares i otte til ni måneder mellem hunnens halefødder, før de klækkes. Den gyder hvert andet år i marts til november.

Jomfruhummere lever i det østlige Atlanterhav, fra Island, Færøerne og Norge i nord til Vestafrika i syd.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Politikere kræver handling fra minister og kommunen i Marco-sag: - Lad nu den familie flytte ind til deres barn

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Hvem er den store afslutter 5700 Summer?: Her er musikanmeldernes bud

Erhverv For abonnenter

Lynmanøvre i Svendborg: Assens-firma køber konkursramt skiltefabrik - og sælger den videre til tidligere ejere

Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Svendborg

Små partier rykker sammen: SF og Alternativet i valgforbund til kommunalvalget

Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Efter norsk drama: Grand Hotel er blevet mindre værd

Faaborg-Midtfyn

Borgmester vil ikke føre personalesager i avisen: Skolebestyrelse tilgiver fyringstruet fagchef

Erhverv

Vred hotelejer har droppet bookingportal og vil klare sig selv: - Jeg vil ikke finde mig i deres metoder

Ærø

Politiet rykkede ud: Sejler mistænkt for at være spirituspåvirket

Langeland For abonnenter

Mindre lodsselskab fra Spodsbjerg taber overskud, men er alligevel tilfreds:  - Vi har egentlig gjort det udmærket

Faaborg-Midtfyn

Ingen andre kunne hjælpe havarist ved Avernakø: Marinehjemmeværnet trak lystsejler fri efter syv-otte timer på grund

Annonce