Annonce
Svendborg

Johs på 11 år med opråb til politikere: - De skal bruge pengene på at reparere Naturskolen

Johs Hedevang Buchardt synes ikke, at Naturskolen skal flyttes fra Skårup Skovmølle til Tipsvænget. Foto: Privat
Johs Hedevang Buchardt er 11 år gammel og går i 4. klasse på Ida Holsts Skole. Han elsker at komme ud i Naturskolen, så da hans forældre fortalte ham, at skolen måske skal flyttes, skrev han et læserbrev til avisen. Han mener nemlig ikke, at det er en god idé at flytte skolen.

Svendborg: At Svendborg Naturskole muligvis skal flyttes til Tipsvænget, er ikke noget, der falder i god jord hos Johs Hedevang Buchardt på 11 år, der er glad for at komme i Naturskolen.

Derfor besluttede han sig for at skrive et læserbrev og sende det til avisen. Med kyndig vejledning fra mor og far, naturligvis.

- Jeg har skrevet til avisen, fordi jeg synes, at det skal blive liggende, fordi at det er en god natur, og det finder man ikke ret mange andre steder i Svendborg-området. Der er sø, en stor og frodig skov, og det er tæt på vandet, fortæller han.

Annonce

Pengene skal bruges på at reparere, ikke at flytte

Johs Hedevang Buchardt har kun gode minder fra Svendborg Naturskole. Faktisk kom han der allerede inden han overhovedet begyndte at gå i skole, og han husker sit sidste besøg på Naturskolen inden corona som et rigtig godt et af slagsen.

- Sidst jeg var der, skulle vi ud og gå en lang tur, og så lige pludselig så vi en snog, og så skulle vi tilbage og så skulle vi lave saftevand, som vi selv skulle lave, og så bagte vi pandekager, mindes han.

- Det er godt at komme derud, fordi der er meget god natur, og der er sådan nogle søde lærere derude, og det er bare hyggeligt.


I stedet for at bruge penge på at flytte Naturskolen, så skal de bruge pengene på at reparere den bygning, som man ikke må være inde i

Johs Hedevang Buchardt, 11 år


Det er den dejlige natur og de mange gode oplevelser, der gør, at han er træt af, at skolen måske skal flyttes. Derfor har han en god idé til de lokale politikere.

- I stedet for at bruge penge på at flytte Naturskolen, så skal de bruge pengene på at reparere den bygning, som man ikke må være inde i, foreslår han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce