Annonce
Sport

Johanna fra DHG er udtaget til kvindernes U20 landshold i håndbold: - Det er overvældende, men virkelig fedt

Johanna Juul Kristensen spiller i denne sæson, hendes første sæson på 1. divisionsniveau. Foto: Erik Laursen
Cheftræner Bo Andersen var ikke i tvivl om, at Johanna Juul Kristensen havde nogle helt særlige kvaliteter, som landsholdet kunne have interesse i, og derfor tog han kontakt - og nu er Johanna trådt til hos U20-landsholdet.

HÅNDBOLD: Søndag aften ringede telefonen hos den 19-årige venstre back fra DHG - et opkald, som viste sig at ændre alle Johanna Juul Kristensens planer for ugen.

Det var cheftræner i DHG, Bo Andersen, som blot ringede for at gøre Johanna Juul Kristensen opmærksom på, at hun inden længe ville få en opringning fra landstræneren på U20-landsholdet.

- Jeg blev på sin vis lidt chokeret, og da han (landstræner Heine Eriksen red.) ringede, spurgte han bare, om jeg var klar allerede mandag, fortæller Johanna Juul Kristensen og tilføjer:

Annonce

- Det er overvældende, men virkelig fedt, og jeg er meget stolt og glad for at få muligheden.

Johanna Juul Kristensen kom til DHG i den indeværende sæson, og det er første år hun spiller på 1. divisionsniveau. At hun dertil er kommet i betragtning til landsholdet, er sket på baggrund af, at Bo Andersen kontaktede landsholdet, og den vej igennem gjorde staben opmærksomme på den stærke venstre back, som DHG havde hentet til holdet.

- Jeg tog kontakt til landsholdet grundet de kvaliteter, som jeg og resten af teamet kunne se hos Johanna. Det gjorde, at de tog hende i betragtning og, at hun nu har fået en plads på landsholdet, det er helt fantastisk, fortæller Bo Andersen.

- Hvilke kvaliteter er det hun besidder?

- Johanna er stærk og har en utrolig fysik, og så er hun fænomenal i defensiven, hvor hun uden problemer kan lukke ned for modstanderne - noget der har været en vigtig del af vores spil denne sæson.

Udviklingen af talenter

Selvom det ikke er hver dag, at landsholdet henter spillere i DHG, så er det sket flere gange. Senest var det Frida Maag, som ved siden af spilletiden i den blå trøje kunne trække i den rød-hvide trøje og repræsentere Danmark.

For en klub som DHG betyder det meget, at holdet kan være med til at levere så dygtige spillere, og klubben håber samtidig, at det er med til at give klubben et endnu bedre ry for talentudvikling.

- Det er et klap på skulderen for os, og det viser, at der også kan udvikles talenter i vores klub, hvilket forhåbentligt gør os interessante for andre spillere.

Johanna Juul Kristensen skal først og fremmest træne med U20 landsholdet, og dertil venter blandt andet en træningskamp mod det japanske A-landshold.

Annonce
Ærø For abonnenter

En skorstensfejer, en læge og en militærmand: Mød de nye ansigter i Ærøs kommunalbestyrelse

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Anns mand vidste, at hun var lesbisk: Alligevel giftede de sig

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konkursramt vvs'er og arkitektfirma i konflikt: Beskyldningerne flyver, og store fynske prestige-byggerier forsinkes

Debat

Klumme: Spar ikke på visionerne for børnenes læring og dannelse

Søsiden

Når standardfærgen skal spare et kvarter: Ekspres-fart fordobler elforbrug

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Millionoverskud på ejendomme, overfladebehandling og rengøring - og to tilfredse murermestre

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport

OB var som forandret, da fynboerne tog imod FC Nordsjælland: - Vi var hjemme og se os selv i øjnene

Langeland

Bagenkoppernes nye icebreaker: Ny van(d)vittig festival på Sydlangeland

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Ærø

Forvirring om avisbudene: Hvad skal der ske?

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Langeland

Nyt erhvervsnetværk: - Der gemmer sig små virksomheder derude, men vi kan ikke finde dem

Annonce