Annonce
Navne

Jesper Skovhus stiller op til valg: Lige nu bliver Langeland afviklet i stedet for udviklet

I Jesper Skovshus' hovede vælter det rundt med idéer hele tiden, hans helt store opgave er at holde styr på dem. Foto: André Majlund Jensen
Jesper Skovhus blev landskendt under konflikten om udrejsecenteret på Langeland, men det er passé nu, hvor han stiller op til kommunalvalget i Langeland Kommune. For nu handler det om Langelands fremtid.

Langeland: - Jeg må indrømme, at jeg håbede lidt, at vi kunne lade være med at snakke for meget om "Langeland sir' nej", lyder det fra Jesper Skovhus, inden diktafonen bliver tændt.

Den 44-årige fynbo, der de sidste 18 år har kunnet kalde Langeland for sit hjem, er blevet et af billederne på konflikten om udrejsecenteret Holmegaard nær Bagenkop, hvor han med banner og kampråb kæmpede for at råbe Christiansborg op.

Nu stiller han op til kommunalvalget i Langeland Kommune for Venstre, og derfor ville den letteste kobling til det nye politiske virke være, at "Langeland sir' nej" være dét, der havde gødet idéen.

Annonce

Men sådan er det slet ikke.

For Jesper Skovhus har i mange år haft lyst til at gå ind i kommunalpolitik. Og for nogle år tilbage var han tæt på, i den forstand at han gik og bryggede på idéen om at lave sin egen borgerliste, der skulle have navnet "Langeland Fremad".

Selvom partiet aldrig blev dannet, så er det den samme energi, Jesper Skovhus går ind i politik med.

- Det handler om, jeg synes, at vi er i gang med at afvikle Langeland lige nu i stedet for at udvikle, og det synes jeg, at vi gør bedst ved at tænke fremad, forklarer Jesper Skovhus.


Langeland er et sted nu, hvor det lader til, at vi hellere vil bevare status quo i stedet for at udnytte det potentiale, som jeg mener, at vi har. Det kræver bare, at vi tør satse lidt.

Jesper Skovhus


- Langeland er et sted nu, hvor det lader til, at vi hellere vil bevare status quo i stedet for at udnytte det potentiale, som jeg mener, at vi har. Det kræver bare, at vi tør satse lidt, fortsætter han.

Blå bog: Jesper Skovhus

Jesper Skovhus er 44 år, gift og har to sønner.

Han har arbejdet som trykker i 17 år, og har siden videreuddannet sig inden for ledelse, NLP (neurolingvistisk programmering) og terapi.

I sin fritid spiller han blandt andet musik, sidder i bestyrelsen for Langelands Naturbørnehave.

Han startede forretningen XL Tøj i Rudkøbing for 13 år siden.

Iværksætteren

Når Jesper Skovhus snakker om at turde satse, leder det tilbage til hans baggrund som iværksætter. Man bliver nødt til at tage nogle chancer, og man er nødt til at bruge nogle penge for at tjene penge.

Og han har mange idéer. De sprøjter ud af ham hele tiden, mens han snakker.

Sådan er han som person. Han ser muligheder, og vurderer hele tiden, hvad man kunne gøre bedre eller anderledes, forklarer Jesper Skovhus og kommer med eksempler:

- Der har været snak om at få en svømmehal til Rudkøbing, og det går jeg ind for. Det ville være en god idé .

- Men det skal ikke være en svømmehal som den inde i Svendborg, det skal være en svømmehal, som kan noget ekstra. Det kan være, at vi skal have Sydfyns højeste vippe i Svømmehallen, en særlig vandrutsjebane eller et særligt wellness-område. Det skal bare være noget, hvor vi skiller os ud, så det kan være, at det er svømmehallen i Rudkøbing, som folk de vil køre efter.

Derudover mener han også, at man skal udnytte Langeland som ferieø endnu mere. Og det skal være med til at få nogle flere penge i kommunekassen, for han tror ikke på, at det kommer via mere og tungere industri. Det løb er kørt. Men øens unikke placering og område skal man blive endnu bedre til at udnytte kommercielt og få formidlet til resten af Danmark.

Eksempelvis kunne han godt se, at Holmegaard kunne blive lavet om til et slags resort.

Det ville ikke kræve meget. Man skulle renovere det,  få lavet nogle lækre værelser, en god restaurant og få en pool op og stå, forklarer han.

- Men det kunne jo også være fedt at få skabt noget lignende Lalandia på Langeland, så vi kunne få endnu flere børnefamilier herned. For det kan jo være på den måde, vi får åbnet folks øjne for Langeland, så endnu flere flytter hertil, siger Jesper Skovhus.

Jesper Skovhus omtaler sig selv som et kæmpe naturmenneske. Han nyder at fiske, gå jagt, sejle eller tage på ture i skoven. Foto: André Majlund Jensen
Annonce

Skal vænne sig til politik

Selvom han har leget med tanken om stifte sin egen borgerliste, faldt valget om at stille op for Venstre ham ganske naturligt.

- Jeg har stemt Venstre ved de sidste par valg, både nationalt og kommunalt, så der var jeg ret sikker, selvom der var nogle andre partier, der også var interesserede, fortæller Jesper Skovhus, uden at komme nærmere ind på, hvem de andre partier var.


Jeg har stemt Venstre ved de sidste par valg, både nationalt og kommunalt, så der var jeg ret sikker, selvom der var nogle andre partier, der også var interesserede.

Jesper Skovhus


Han er godt klar over, at tingene ikke går lige så hurtigt i det politiske system, som han er vant til i sit civile liv. Det har hans partifæller også forklaret ham. Men det gør ham ikke noget, så længe at han kan se, at der sker noget.

- Jeg ved godt, at de ændringer, jeg ser for mig på Langeland, kan ligge fem til ti år ude i fremtiden, men hvis jeg kommer ind, så er det heller ikke kun for at være der i en enkelt periode.

Han er også klar over, at han med sin energi er lidt en anden type, end dem, der ellers sidder i Langelands kommunalbestyrelse. Men det tror han kun er godt, for der er brug for at få bragt noget ny energi ind i Langelands kommunalpolitik.

- Jeg tror ikke, at en kommunalbestyrelse med 15 gange Jesper Skovhus ville være specielt godt, men en kommunalbestyrelse med 15 gange det modsatte, er heller ikke godt. Der er brug for forskellighed, for så tror jeg, at man opnår de bedste resultater.

Annonce

Arbejdsglæden skal tilbage

Sygefraværet i kommunen er et af de steder, hvor Jesper Skovhus ser muligheder for både at spare penge, men også i hans optik forbedre tilværelsen for både ansatte og borgere. For hvis der er mange sygemeldinger på en arbejdsplads, så kan det være et udtryk for et dårligt arbejdsmiljø, mener Jesper Skovhus.

- Jeg har selv oplevet i tidligere jobs, at hvis man ikke er glad for at gå på arbejde, så leder man efter undskyldninger hos sig selv, så kan den mindste smule hovedpine betyde, at man  bliver hjemme, og den del ligger ofte ikke hos medarbejderen selv, men nærmere på ledelsesgangen.

Det er et af de steder, hvor der er nogle penge at hente til det kommunale budget, og det skal altså løses ved bedre ledelse.

- Det skal være sådan, at medarbejderne tager ejerskab overfor deres arbejde, også i kommunen. For hvis man føler, at man er chef i eget hus, så lægger man også nogle ekstra kræfter i det, og man bliver gladere for at gå på arbejde, siger Jesper Skovhus.

- Det passer også godt til Venstre med en kornmark og nogle vindmøller i baggrunden, siger Jesper Skovhus. Foto: André Majlund Jensen
Annonce
Ærø For abonnenter

80-årige Karl Ove fra Ærø kommer snart på landsdækkende tv: - Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle opleve

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Kommunal vejchef sparket ud: Kunne ikke se forskel på dit og mit

Svendborg For abonnenter

13 år siden sidst, at alle har skrevet under på budgettet: Nyt børnehus på Thurø, cykelstier i lokalområderne og penge til et plejehjem

Svendborg

Helt elektrisk dag: SEF-direktør håber, folk får lyst til at få en varmepumpe eller elbil

Langeland

Klumme om klimabelastning: Grisene er langt foran får og køer, når det kommer til at få mest muligt ud af fodret - selv kyllinger får baghjul

Faaborg-Midtfyn

23-årige Victor hyldes for sit arbejde og humør: Nu har han fundet den fine skjorte frem

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flextaxachauffør fór vild til Bentes bisættelse: Nu siger Fynbus undskyld og sender blomster

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

80 år: Kaj Kunstmann har været med til at udklække over 6000 studenter

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders tog på togt og satte sejl til kaptajndrømmen - nu truer finansloven skoleskibene

Fyn

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Faaborg-Midtfyn

Formand undskylder beslutning: Nu må omstridt kandidat alligevel komme med i paneldebat

Navne For abonnenter

Marstals store historieformidler: Det bliver aldrig trivielt at fortælle

Faaborg-Midtfyn

Hurtig indsats reddede gammel bygade fra ny storbrand

Annonce