Annonce
Langeland

Jebsen-familien vil renovere gammel skole: Har købt kendt langelandsk ejendom

Bøstrup Skole er nu reddet fra nedrivning. Arkivfoto: Jørgen Outzen
Den bevaringsværdige bygning skal istandsættes og omdannes til lejligheder - lige nu sikres ejendommen mod yderligere forfald

BØSTRUP: Efter mange års forfald ser det nu ud til, at en af Nordlangelands fine, gamle bygninger, Bøstrup Skole, bliver reddet. Det er Charlottenlund og Nedergaard Godser A/S, som har erhvervet ejendommen. Selskabet ejes af Caspar Sophus Jebsen. Han er tillige medejer af Tranekær Gods A/S.

Direktør i Charlottenlund og Nedergaard Godser A/S, Henrik Uldall Borch, fortæller, at man længe har haft kig på ejendommen.

- Vi har set den hver gang, vi er kørt forbi, og det har nok trigget os, at en fin gammel bygning forfaldt på den måde.

- Vi har længe været i dialog med de tidligere ejere, men først nu er det lykkes at blive enige om en pris. Lige nu sikrer vi ejendommen mod yderligere forfald, og vi skal i første omgang have en arkitekt til at gennemgå ejendommen, inden vi går i gang med at renovere den, siger han.

- Vi så gerne, at ejendommen forblev et ”fyrtårn” på Nordlangeland. At der igen kommer liv i bygningen. Indtil videre er tanken, at ejendommen skal bygges om til lejligheder. Der er måske mennesker i området, der gerne vil sælge deres hus og bo til leje i stedet, siger han.

- Vi vil gerne bidrage til skabe værdi i området, og familien Jebsen føler en forpligtelse for at bevare ejendomme som eksempelvis Bøstrup Skole, siger Henrik Uldall Borch.

Caspar Sophus Jebsen, der er ejer af de langelandske ejendomme, er søn af forretningsmanden Hans Michael Jebsen, der er bosiddende i Hongkong, hvorfra han driver handelsselskabet Jebsen & co Ltd.

Han stammer fra Sønderjylland, hvor han er kendt for at foretage en lang række ejendomsinvesteringer i selskabet Stenbjerg Ejendomme A/S. Også Caspar Jebsen bor i Hongkong.

Annonce
Det fremtrædende forfald i Bøstrup Skole har tiltrukket fotografer, der har set en særlig stemning i den gamle bygning. Sågar krimiforfatteren Jesper Stein har besøgt skolen for at finde et gerningsted til en ny bog, men nej, ikke i Bøstrup Skole, det var for meget en kliche. Arkivfoto: Martin Ytting Rask

Begejstring hos bevaringforening

Formanden for Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø, arkitekt Michael Martin Jensen, er stærkt begejstret for Caspar Jebsens køb af Bøstrup Skole.

- Det er en fantastisk nyhed. Jeg kommer forbi skolen næsten hver dag, og det har været et trist syn. Det er en utroligt flot bygning og karakteristisk for sin tid. Jeg er meget glad for, at der nu kommer virkeligt seriøse mennesker, der vil bevare skolen. Den er en værdig repræsentant for den tids centralskoler og virkelig værd at bevare. Selv om den er forfalden, er den bygget af gode materialer, det gør man sjældent i dag. Jeg tvivler på, at nogen vil bevare den centralskole, vi har idag om 100 år, siger Michael Martin Jensen.

På et hængende hår

Bøstrup skole blev bygget i 1911, og trods mange gode materialer og mange fine håndværksmæssige detaljer kostede det dengang kun 12.000 kroner at bygge skolen.

I 1989 lukkede skolen, og fabrikant Hans Bjerregaard Jokumsen overtog ejendommen. Han døde i 2011, og hans hustru arvede skolen.

I august 2012 gav Langeland Kommune tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige bygning med begrundelsen, at renovering ikke var mulig.

En polsk forretningskvinde købte i december 2012 bygningen, men skolen blev ikke renoveret og forfaldt yderligere.

I Langeland Kulturatlas står bygningen med høj bevaringsværdi, gruppe 2 med begrundelsen: "Bygning med spændende udtryk og historie".

Bøstrup Skole var også rammen om en kulturarvekspedition af billedkunstner Ole Lejbach og forfatter Jens Blendstrup, der besøgte det 20. århundredes forladte kulturarv på Fyn, Ærø og Langeland. Arkivfoto: Martin Ytting Rask.
Michael Martin Jensen er formand for bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Foto: Birger Vogelius
Henrik Uldall Borch er direktør i Charlottenlund og Nedergaard Godser a/s Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Sydfynske trafikprojekter på dagsordenen nu

Coronakrisen har sat meget i stå og i de seneste uger har vi i Folketinget brugt mange kræfter på adskillige hjælpepakker til mange forskellige sektorer for at hjælpe Danmark så skånsomt som muligt gennem krisen. Nu er tiden kommet til også igen at se fremad. Væksten er ikke alene gået i stå, den er også slået tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi fra statens side hurtigt får gang i nye projekter, der kan skabe og understøtte ny vækst, beskæftigelse og udvikling. I Venstre har vi nu meldt ud og opfordret til forhandlinger om igangsættelse af infrastruktur- og trafikprojekter. Det sydfynske trafikprojekt ”Fra Omvej til Genvej” skal på dagsordenen i Folketinget nu og sammen med Lolland/Falster dermed skabe hurtigere trafikkorridor fra Sydfyn til Femernforbindelsen, som forventes at komme om nogle år. Her på den sydfynske side handler det om en ny omfartsvej på Tåsinge, og på Lolland-siden om en fremskudt færgehavn. Projektet vil give øget og hurtigere fremkommelighed. På den måde vil projektet medvirke til at gøre Svendborg, Langeland og hele det sydfynske område attraktivt at investere i som virksomhed og samtidig styrke bosætningen. Allerede i disse år inden Femernforbindelsen er etableret, mærker man tydeligt, at trafikmængden øges hen over Tåsinge og Langeland. Derfor skal dette vigtige trafikprojekt på dagsordenen nu. Samtidig udestår der også investeringer i at færdiggøre investeringer i støjskærme fra Svendborgmotorvejen og et stykke frem mod Svendborgsund. En del er lavet. Det resterende bør sættes i gang nu. Og det er ligetil at gå i gang med nu. Helt oplagt er det naturligvis også nu at få sat gang i cykelstiprojektet fra Ollerup til Svendborg. Nu har staten chancen for at gå foran og give et projektet et godt startskud. Lad os komme i gang. Kære regering. Sæt infrastrukturplan på dagsordenen nu, og indkald til forhandlinger. Sæt disse sydfynske trafikprojekter på planen. Der er behov for det.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce