Annonce
Sport

Japansk toppolitiker: Ny coronabølge kan aflyse OL

OL skal afholdes i Japans hovedstad Tokyo fra 23. juli til 8. august. Foto: Kim Kyung Hoon/Reuters
Hvis smittespredningen med coronavirus fortsætter, skal Japan aflyse OL uden tøven, siger Toshihiro Nikaii.

Japan er ramt af en fjerde bølge, og hvis smittespredningen ikke bliver bremset, kan det betyde aflysning af OL.

Sådan lyder det fra en toppolitiker i Japan, hvor det i forvejen udsatte OL skal afholdes til sommer.

- Vi er nødt til at træffe en beslutning på baggrund af situationen på det tidspunkt.

- Vi er nødt til at aflyse uden tøven, hvis det ikke længere er muligt, siger Toshihiro Nikaii, der er vicepartileder i regeringspartiet Det Liberaldemokratiske Parti (LPD), i et interview med tv-stationen TBS ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag var der præcis 100 dage til, at OL begynder i Tokyo. Legene skulle oprindeligt være afholdt sidste år, men blev udskudt på grund af coronapandemien.

Den er endnu ikke under kontrol, og en ny bølge med smitte breder sig hastigt i Japan i øjeblikket.

Den japanske regering og arrangørerne af OL har hidtil holdt fast i meldinger om, at OL bliver afholdt - dog uden udenlandske tilskuere.

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, har ligeledes sagt, at han ikke ser grund til, at legene skal aflyses.

Der har været modstand i den japanske befolkning mod at afholde OL til sommer.

I en meningsmåling blandt japanerne udført af det japanske nyhedsbureau Kyodo for mindre end en uge siden svarede 72 procent af de adspurgte, at de ikke ønsker at afholde OL i landet til sommer som planlagt.

OL begynder 23. juli og varer til 8. august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce