Annonce
Udland

Japansk seriemorder fandt sine ofre via Twitter

Str/Ritzau Scanpix
Forsvarere for drabsmand hævder, at ofrene selv ønskede at dø, og at drab skete med deres samtykke.
Annonce

En japansk mand, som er blevet kaldt "Twitter-dræber", fordi han fandt sine ofre via sociale medier, har tilstået at have dræbt ni mennesker. Det rapporterer lokale medier i Tokyo.

Men forsvarere for den 29-årige Takahiro Shiraishi siger, at retten bør finde det en formildende omstændighed, at hans ofre havde givet udtryk for, at de havde selvmordstanker.

Shiraishi, som også er anklaget for at have parteret sine ofre og lagt legemesdele i kølebokse, har ikke bestridt anklagerne om at have dræbt ni mennesker.

"De er alle korrekte", siger han om anklagerne ved et retsmøde onsdag ifølge tv-stationen NHK.

Han er også anklaget for voldtægter ifølge japanske medier.

Ifølge anklagemyndigheden anvendte Shiraishi det sociale medie Twitter, når han kontaktede sine ofre, som var mellem 15 og 26 år. De skulle have skrevet online, at de havde planer om at tage deres eget liv.

Han sagde, at han ville hjælpe dem - endda dø ved deres side.

Hvis Shiraishi findes skyldig ventes han dømt til døden, hvilket sker ved hængning i Japan.

Den tiltaltes forsvarere vil have manden dømt efter paragraffer, som handler om "drab med samtykke". Her er straframmen op til syv års fængsel.

I et interview med dagbladet Mainichi Shimbun siger Shiraishi, at han er uenig med sine advokater, og at han vil have anklagemyndigheden til at forstå, at han dræbte "uden ofrenes samtykke."

- Der var mærker efter slag på ofrenes hoveder. Det betyder, at der ikke var tale om samtykke. Jeg gjorde det på en måde, så de ikke kunne gøre modstand, sagde den anklagede.

Shiraishi blev anholdt af politiet for tre år siden, da politiet efterforskede en 23-årig kvindes forsvinden. Hun havde angiveligt tweetet om, at hun ville begå selvmord.

Efter at hun var meldt savnet, fik hendes bror adgang til hendes Twitter-konto, hvor han fandt mistænkelige tweets

Politiet fandt et rædslernes hus, da de trængte ind i Shiraishis bolig dagen efter Halloween i 2017.

Der var op mod 240 kropsdele i hans fryser og værktøjskasser. Shiraishi har sagt til avisen Mainichi Shimbun, at han ikke havde i sinde at blive taget af politiet, og han praler af, at han ikke blev identificeret før efter hans sidste drab.

Japan har den højeste selvmordsrate i de syv rigeste industrilande, som indgår i G7-gruppen. Over 20.000 begår selvmord i landet årligt.

/ritzau/AFP


Annonce
Annonce
Fyn

Ryan ser frem til "Judas"-råb i Lyngby

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Torben frygter at havne i et sort hul: Skovrejsningsprojekt kan betyde syv måneder om året uden sol på grunden

Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Svendborg For abonnenter

Skovrider om bekymring for skyggegener: Svært at etablere skov, uden at nogle kan få mindre solindfald

Fyn For abonnenter

To år uden godkendelse: Stadig ingen vished for bæreevnen i Thomas Lund Hansens etagebyggeri

Annonce