Annonce
Svendborg

Japans ambassadør besøger Svendborg

Der er japansk ambassadørbesøg i Svendborg Judoklub og Svendborg Aikido Klub den 15. november. Arkivfoto: Robert Wengler

Svendborg: Japans nytiltrådte ambassadør, Miyagawa Manabu, kommer til Svendborg den 15. november for at besøge det nye kampkunstcenter. Svendborg Judo Klub og Svendborg Aikido Klub har her etableret nye fælles træningsfaciliteter, der på japansk bliver kaldt "dojo".

- Det er enormt dejligt og vigtigt at en kampsportsklub som vores, der jo repræsenterer nogle japanske værdier i Svendborg, får æren af dette besøg. Det vil inspirere os til at forstærke de relationer, der er mellem Svendborg og Japan, sportsligt og kulturelt, siger formand for judoklubben Roland Vogt ifølge en pressemeddelelse om besøget fra Japan.

En, der også glæder sig over den japanske ambassadørs besøg i Svendborg, er borgmester Bo Hansen (S), som vil være med i fremvisningen af de nye træningsfaciliteter. Han siger:

- Det er dejligt, at vi med det nye kampsportscenter kan være med til at vise en del af den japanske kultur for borgerne i Svendborg Kommune og Japan. Vi har gennem mange år haft en god relation mellem Svendborg Kommune og Japan. Det håber og tror jeg vil fortsætte".

Ambassadøren Miyagawa Manabus besøg i kampsportscentret vil finde sted fredag den 15. november klokken 17-18.20 på Østre Havnevej 17D. Han vil også afgive et kort visit i butikken Køkkenfreak som ligger på torvet. Butikken fungere som en mikroambassade, lyder det i pressemeddelelse. Køkkenfreaks ejer Martin Fisher har boet i Japan og er en del af et lokalt netværk, der hedder "Svendborg Japan Kokoro Group", som består af cirka 30 personer fra Svendborg og Japan. Netværket støtter udbygningen af relationer mellem Japan og Svendborg. /tjalfe

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min mening: Vi er på vej

Nu har vi jo lært i skolen, at det, der kan måles og vejes, er det, der er. Altså det vi alle kan blive enige om: En meter er en meter og et kilo et kilo og så videre. Højde, bredde, længde og tyngde og kroner og øre, så når vi snakker sammen, kan vi være enige om indholdet af det, vi siger til hinanden – tror vi. For psykologer og den slags insisterer på, at det kun er 10-20 procent af det, vi opfatter i en samtale, der kommer fra ordenes eksakte udsagn. Resten af det vi opfatter, er signaler fra samtalepartnerens krop, holdning, toneleje og øjne. Det vil altså sige, at hovedparten af det, vi får ind via en samtale, består af følelsesmæssige indtryk. Opfatter vi ironi, der betyder, at udsagnet skal forstås omvendt, hvordan skal vi så svare. Opfatter vi vrede, der aktiverer vores angst, der skævvrider verdens billede, så bliver vores svar, et svar på en følelse og ikke på spørgsmålet. Står der en og taler om kvantefysik og flirter hæmningsløst så universet slet ikke ligner det, vi troede, vi var enige om, ja så ender samtalen måske galakser væk. Det vi nu kan være enige om er altså, at over halvdelen af vores kommunikation består af elementer, vi ikke rigtig har noget navn på, ingen definition af, på den måde vores ”vidensamfund” foretrækker det. Det, vi har, er en fælles fornemmelse af, at det er følelser, vi udveksler og bruger til at bære vores udsagn. Men vi har kun et fattigt sprog for hele den gryde i vores krop og sind, som er den følelserne bobler i. Hvis vi insisterer på at kende hele billedet af vores virkelighed, må følelsernes sprog og udtryk have bedre plads end i dag. I den anledning vil jeg sige at der er nyheder og hjælp på vej. Hør her: ”Vores følelser er ligeså meget en realitet som træerne, fasanerne og de andre mennesker er, og de er bestemmende for, hvordan vi oplever os selv. Når vi slipper tvivlen og mindreværdet og de andre negative forestillinger om os selv, er der stadig følelser, men de er positive. Når jeg slipper tvivlen, ligger tilliden der. Når jeg holder op med at være vred, er jeg fyldt med tålmodighed, og når jeg opgiver at være angst, kommer trygheden og glæden ved mig selv og livet tilbage”. Citatet kommer fra en bog, som snart udkommer på forlaget ”Den indre alpehue”. Den er fuld af forklaringer i øjenhøjde på det væld af følelser og reaktionsmønstre, der stiller sig i vejen for vores ligeværdige samtaler og samvær. Ord som afklarer det rod, vi går og laver for os selv og hinanden. Med ordene kommer erkendelsen: Jeg har selv ansvaret for mit liv. Så fat mod, og tag styring. Det er ikke skæbnen, der lægger din kurs på jorden. Det gør du selv, så du kan ligeså godt komme i gang ved kompasset og rattet.

Annonce