Annonce
Svendborg

Ja til Scala: Biograf får lov til at udvide

Teknik- og Erhvervsudvalget vendte torsdag aften tomlen op for Scalas ønske om at inddrage en del af Centrumpladsen som led i udvidelse. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
I hvert fald hvis det står til Teknik- og Erhvervsudvalget, der torsdag aften traf principiel beslutning om at lade Scala få en bid af Centrumpladsen som et led i biografens udvidelsesplaner.
Annonce

Svendborg: Torsdag aften blev der i Teknik- og Erhvervsudvalget givet grønt lys til at arbejde videre med Scala-biografens udvidelsesplaner. Ejerne af Scala, søskendeparret Louise og Søren Dyre, ønsker at udvide biografen med en ekstra sal, der også skal fungere som foredrags- og konferencesal. Desuden skal der indrettes en udvidet foyer, et større butiksområde og en café.

Udvidelsen indebærer blandt andet salg og nedrivning af Badstuen samt en forøgelse af biografen med en 7,5 meter høj bygning, der rækker yderligere fem meter ud på Centrumpladsen. Og det var det sidstnævnte forhold, som Teknik- og Erhvervsudvalget skulle træffe principiel beslutning om, fortæller udvalgsformand Flemming Madsen (S).

- Det er de rammer, man har sagt ja til – at de kan udvide fem meter ud på Centrumpladsen og 7,5 meter i højden. Og så venter vi på, hvordan det konkrete projekt kommer til at se ud, siger han.

Han gør opmærksom på, at kommunens beslutning om sælge Badstuen til Scala allerede blev besluttet af byrådet tilbage i 2016.

Enhedslisten stemte som eneste parti imod forslaget med henvisning til, at man ønsker at bevare Badstuen og ikke kan støtte, at Scala inddrager en del af det centrale byrum. /rasda

Illustration: Per Weber
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Museumsleder om kritik af personlige opslag på Facebook-side: Jeg er ikke holdningsløs

Annonce