Annonce
112

'Jøder dø': Hadefuld graffiti på tidligere efterskole

Det er voldsomme budskaber, der er blevet skrevet på muren på den tidligere efterskole. Privatfoto: Steen Riewe Henriksen
Ukendte har malet voldsomme budskaber på tidligere efterskole i Svendborg. Blandt værkerne er et hagekors og et budskab om, at jøder skal dø. Drengestreger, mener bygningens ejer.

Opdateret med kommentarer fra Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Svendborg: Det er næppe personligt, men forfærdeligt er det alligevel.

Det er sådan, Ole van der Heide har det med, at nogen har malet graffiti på hans bygning, som ligger på Efterskolevej og tidligere har huset Rantzausminde Efterskole.

Blandt andet er der malet et hagekors og beskeden "jøder dø", og det er Ole van der Heide rystet over.

- Det er lige så forfærdeligt, som når nogen vælter gravsten. Man tør jo ikke offentligt gætte på, hvem det kan være, men det behøver jo ikke være nogle, der er jødefjendtlige. Det kan også bare være en dum spøg, siger han og afviser, at budskaberne er rettet mod ham.

- Det har jeg ikke grund til at tro, siger Ole van der Heide, som har bidt mærke i, at malearbejdet, som inkluderer beskederne "knepper din mor danske", "lil baby", "walla", "pussy", "dø", "nazi" og "dog shit", hverken udstråler sproglig elegance eller godt håndværk.

- Det er temmelig ubehjælpsomt udført, og man skulle nærmest tro, det er malet af berusere. Så mon ikke det er drengestreger? Det tror jeg, siger han.

Bygningerne har stået tomme i seks år, oplyser Ole van der Heide, som desuden fortæller, at graffitien ikke vil få lang levetid.

- Jeg aner ikke, hvad det koster, men det skal da fjernes. Fremtiden for bygningerne kender jeg ikke, men jeg kan ikke have dem stående med sådan noget på, siger Ole van der Heide, der bor i Hellerup.

Det var hans opsynsmand, der orienterede ham om hærværket, som nu er meldt til politiet, oplyser Ole van der Heide.

Annonce
Det er grimme budskaber, der er blevet skrevet på muren på den tidligere efterskole. Ejeren mener, at der må være tale om drengestreger. Privatfoto: Steen Riewe Henriksen

Yderst ubehageligt

Om der er tale om drengestreger eller ej, så ser formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, alvorligt på den hadefulde grafitti.

- Uanset hvad der ligger bag, så er det ikke bare noget, man opfinder - "jøder dø" eller "nazi". Det kan godt være, det er drengestreger, men de kommer jo et eller andet sted fra, siger han.

- Så jeg ser faktisk meget alvorligt på det. Uanset hvem der har gjort det, er det yderst ubehageligt at læse.

Henri Goldstein fortæller, at det jødiske samfund bliver påvirket, hver gang der sker den slags hændelser.

- I mine øjne er det utilstedeligt og skal ikke finde sted. Og det berører os, det er da ikke sjovt at få at vide, at du skal dø. Altså, vi skal alle sammen dø på en eller anden måde, men vi skal ikke dø, fordi vi tror på noget andet end folkekirken for eksempel. Der er religionsfrihed i Danmark. Og derfor synes jeg, selv hvis det er drengestreger, så er det alvorlige drengestreger.

Wallah, som her er stavet uden "h", betyder noget i retning af "jeg sværger", mens det er sværere af afkode, hvad der ligger i beskeden "lil baby". Privatfoto: Steen Riewe Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Legeplads er det hidtil bedste torveforslag

Torvet i Svendborg mangler liv. Det er både tilhængere og modstandere af det bilfri torv nogenlunde enige om. Nu har det entreprenante par Luise og Anders Føns Haaber lagt en idé om en legeplads på torvet frem. Den tanke er tidligere blev luftet lidt i krogene, men nu ser det ud til, at parret lægger en god portion krop og sjæl i forsøget på at etablere en mobil legeplads på torvet. Det er en idé med et stærkt potentiale. Kan det lykkes at omsætte tankerne til handling, vil der kunne komme et helt naturligt liv på den plads, der både er en politisk slagmark og et smertensbarn. Sidstnævnte, fordi det endnu ikke er lykkedes at knække koden til, hvordan pladsen kan blive det samlingspunkt, den er tænkt som fra det politiske flertals side. Altså oftere end nogle gange om året som når der holdes fødevaremarked i juni, og når Svend-priserne uddeles i sensommeren. Et særligt bemærkelsesværdig element i forslaget er det ansvar, parret har påtaget sig. De nøjes ikke med at lægge idéen frem, hvorefter de læner sig tilbage og venter eller koncentrerer sig om andre ting. Anders Føns Haaber er blevet en del af torvegruppen, og parret er i gang med at søge fonde og lede efter sponsorer, samtidig med at de forsøger at aktivere deres netværk, så frivillighed også kan blive en del af projektet. De har med andre ord stillet sig i spidsen for projektet i stedet for at overlade det til politikerne at løse opgaven, og det kan vise sig som en vigtig forudsætning for realiseringen af idéen. Luise og Anders Føns Haaber har naturligvis en indlysende interesse i at få etableret en legeplads på torvet, fordi deres café er målrettet småbørnsfamilier, men der er ikke noget forgjort i det. Den personlige interesse i projektet kan være en løftestang, og udkommet kan vise sig at være til glæde for mange flere. Projektmagerne har også blik for, at torvet skal kunne have andre funktioner. Derfor har de foreslået, at legepladsen skal kunne flyttes, når store arrangementer skal kunne bruge hele torvet. Det kan gøre arbejdet lidt sværere, men det viser også, at der tænkes i helheder. Netop denne tilgang, hvor initiativtagerne fastholder initiativet og tænker i helheder, ligner en god model for udviklingen af torvet. Ansvaret for fremdriften skal ikke isoleres hos byrådsmedlemmerne og forvaltningen. Det skal fordeles, så det politiske og administrative led blot er en del af projektet.

Annonce