Annonce
Langeland

Ivan Nielsen fra Bagenkop er næstmest fantastisk i Danmark

Ivan Nielsen med de to, der havde indstillet ham - Lotte Rosholt og Anja Kroun Uhrenholdt. Pr-foto
Ivan Nielsen fra Bagenkop blev nummer to i opløbet om Danmarks mest fantastiske frivillige blandt ti finalister og over 200 frivillige fra hele landet

Ivan Nielsen fra Bagenkop måtte "nøjes" med en andenplads i konkurrencen om Danmarks mest fantastiske frivillige. En konkurrence Coop, Roskilde Festival, Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse har udskrevet og som består af æren og en chek på 25.000 kr. til den forening, vinderen repræsenterer. Ivan Nielsen var indstillet for sit arbejde for Bagenkop Idrætforening. De ti finalister blev fejret ved en fest i Coop's hovedkvarter i Ballerup onsdag aften.

En andenplads må siges at være godt gået blandt i alt 206 indstillede og ti finalister, og Ivan Nielsen selv er også godt tilfreds.

- Jeg må sige, jeg har en kæmpe respekt for de mennesker, jeg har været oppe imod. De hjælper mennesker, der har brug for hjælp, og det er meget imponerede, det er ikke noget, jeg tror, jeg selv ville kunne, sige Ivan Nielsen.

-Men jeg er da stolt af, at der har siddet en jury og læst om, hvad jeg har lavet i min tid i Bagenkop, og så kan det være, mine døtre er stolte af mig en fem-ti minutter, siger Ivan Nielsen.

Det blev Stine Knak Olesen fra Fundamentet i Aarhus, der blev kåret Danmarks mest fantastiske frivillige blandt de 10 udvalgte finalister. Hun har gennem fem år været frivillig fysioterapeut hos Fundamentet, hvor hun hjælper og behandler unge mennesker på kanten af samfundet.

- Med Fantastiske Frivillige sætter vi fokus på den store indsats, som frivillige ildsjæle gør overalt i foreningsdanmark. Vi synes, det er vigtigt at hylde alle de mange ildsjæle, som helt frivilligt vier en stor del af livet til en indsats, der kan hjælpe andre. Fantastiske Frivillige er en årlig hyldest til alle frivillige i Danmark, hvor vi nominerer og kårer nogle af dem, som især gør det godt, siger formanden for Coop Lasse Bolander, der overrakte prisen, der har været uddelt siden 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Annonce