Iskold succes fra det Sydfynske Øhav: Skarø Is får egen iscafé i Paris

Der går en rød tråd gennem alt hvad Martin Jørgensen laver: Naturen. Eller nærmere samarbejdet med den.

Det har været drivkraften i alt, hvad Martin Jørgensen har foretaget sig de sidste fire årtier og som forsat er tilstede i alt, hvad han laver i dag.

Avisens øhoppere møder ham, da han står med overkroppen foroverbøjet ned i køledisken, som står i en af længerne på den gamle gård på Skarø.

- Ja, en kugle vaniljeblomst. Skal den være i vaffel eller bære? Spørger Martin Jørgensen tålmodigt, mens han kigger ud gennem glasset i køledisken.

- Det er en vaniljeis lavet med lavendel og kamilleblomst.

Der er kø hele vejen ind igennem porten på gården, videre over gårdspladsen og ind i den lille cafe, der også fungerer som købmandsbutik.

Isen har han udviklet med sin kone Britta Tarp, som laver den i en gammel ombygget stald inde ved siden af.

At det skulle være deres hverdag, havde ægteparret aldrig

forstillet sig. Der skulle ske række af uheld og små katastrofer, før de to kom i gang med at lave is på Skarø.

Britta Tarp er uddannet biolog, han  og det havde aldrig faldet dem ind at lave is, hvis ikke tilværelsen havde ført dem derhen, hvor de var, da de købte gården på Skarø.

-Jeg var begyndt at savne naturen meget, og så kom jeg til at købe gården. Men jeg var nok lidt for hurtigt, for jeg havde ikke rigtigt fået spurgt Britta om hun ville flytte, fortæller Martin Jørgensen og griner.

Det ville hun ikke, for hvad skulle hun dog få tiden til at gå med på Skarø?

Som ung var Martin Jørgensen vred og frustreret over, hvordan mennesker behandler naturen.

- Min psyke kunne ikke holde til det, så jeg besluttede mig for at bruge min frustrationer på at skabe noget positivt i stedet for kun at bekæmpe det negative.

Han begyndte at dyrke og forske i planter med medicinske kvaliteter.

På et gartneri mødte han Britta Tarp. Han fik for resten senere overtalt Britta til at flytte med ham til Skarø. For efter gartneriet først blev ødelagt af orkanen i 1999, bygget op igen og senere totalt skadet ved en brand i et kølerum, skulle der ske noget nyt.

På Skarø begyndte Martin at udvikle en drik af birkesaft. Britta var begyndt at lave is, og da det ikke var lykkedes ham, at finde en måde at konservere sin saft på uden tilsætningstoffer, slog de sig sammen og startede Skarø Is.

Det gik hurtigt op for dem, at Danmark nok ikke var klar til deres is endnu. Engang sagde en kok, som sad i dommerpanelet ved en konkurrence, de deltog i, at deres is smagte af gammel mælk.

- Da vi ikke tilsætter konserveringsmidler til noget, vi laver, har vi måtte behandle isen på en anden måde, og det giver en bestemt smag, forklarer Martin Jørgensen. De begyndte i stedet at tage på internationale madmesser med deres is.

Omkring samme tid havde de fået ny en stor kunde i form a Singapore Airlines, som er kendt for at servere mad af meget høj kvalitet.

-Vi var en lille producent fra Danmark uden noget omdømme, men når folk hørte om, at vi leverede til Singapore Airlines, så var interessen stor, fortæller Martin Jørgensen.

Men allerede tidligere, var der flere på messerne, der havde et godt øje til Skarø Is. Blandt andet en franskmand.

- Han blev ved med at spørge os, om vi var kommet ind på det franske marked. Og om vi ikke snart skulle og sådan noget, fortæller Martin Jørgensen.

Nu har manden åbnet en østerscafe i Paris. Og da østers er bedst i vinterhalvåret, manglede han noget at sælge om sommeren. Så han tog fat i Skarø Is og spurgte, om de ikke ville lade ham sælge deres is. Så denne sommer åbner nummer to Skarø Is café.

Ægteparret har også forsket i blandt andet protein-is til kræft- og anæstesipatienter. Sammen med blandt andre Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, har de forsøgt at udvikle produkter, som både er høje på protein, men som også patienterne har lyst til at spise.

Det værste turisttræk er overstået og foruden nogle turister, som nyder solen udenfor, og et par lokale håndværkere, der er kommet for at hente et par kolde pilsnere, er der ikke mange på gården.  Martin Jørgensen går og tørrer overflader af, og fylder frisk is i køledisken. Han er glad for at Skarø Is er begyndt at få fodfæste ude i verden.

- Vi gør jo ikke det her for pengene skyld, selvom vi da gerne ville kunne tjene lidt mere, så vi kan bruge flere kræfter på at udvikle. Og så ville det da også være rart, at få betalt nogle af de penge vi skylder banken, siger Martin Jørgensen.

Selvom isen nu også skal sælges i Paris og i forvejen bliver solgt til syv forskellige lande udover Danmark, bliver den ved med at blive solgt her fra gården.

Det er her de udvikler deres produkter, producerer dem og det er her Martin Jørgensen kan blive ved med at gøre det der føles rigtigt for ham. Og han kan ikke lade være.