Annonce
Svendborg

Is fra Skarø på vingerne i ny Airbus

Martin Jørgensen, direktør i Skarø Is glæder sig over, at virksomheden nu igen er blevet valgt som leverandør til Singapore Airlines. Arkivfoto
Skarø Is laver igen is til Singapore Airlines.

Svendborg: I 2011 leverede Skarø Is for første gang is til passagererne om bord på flyene fra Singapore Airlines, og den lokale isproducent er stadig i luften. En ny variant fra Skarø Is skal således flyve med selskabets helt nye Airbus 350-900, som er blandt verdens mest moderne, eksklusive og miljøbevidste fly.

Til formålet har familievirksomheden på Skarø skabt tre varianter; vegansk chokolade, hindbær/rabarber og saltkaramel. Hvor de to første er sorbetis, er den tredje protein-is med frisk valleprotein, der giver kroppen en energi.

Men der skal efter planen kun bruges én variant til det nye A350-fly, og her blev det passagernes opgave at stemme om, hvilken is der endeligt skal med om bord. Skarø is og Singapore Airlines havde derfor sørget for smagsprøver til alle fremmødte den 5. november, da A350 satte kurs mod Singapore fra København - og valget faldt på saltkaramel efter en snæver sejr over hindbær/rabarber.

- Jeg kunne dog godt forestille mig, at Singapore Airlines vælger saltkaramel til vintermånederne og den mere friske og lette hindbær/rabarber til foråret, men det er helt op til flyselskabet, siger Martin Jørgensen, direktør i Skarø Is.

Samarbejdet med Singapore Airlines startede faktisk en niche for os, hvor vi laver produkter med identitet for virksomheder eller arrangementer. Singapore Airlines var nemlig vores første kunde som bestilte en is, der skulle være speciallavet til dem – en is baseret på den ikoniske cocktail, Singapore Sling, for at markedsføre både bystaten og flyselskabet.

Martin Jørgensen, direktør i Skarø Is

Unikke is som niche

Martin Jørgensen fortæller, at samarbejdet med Singapore Airlines har været afgørende for virksomhedens forretningsmodel den dag i dag.

- Samarbejdet med Singapore Airlines startede faktisk en niche for os, hvor vi laver produkter med identitet for virksomheder eller arrangementer. Singapore Airlines var nemlig vores første kunde som bestilte en is, der skulle være speciallavet til dem – en is baseret på den ikoniske cocktail, Singapore Sling, for at markedsføre både bystaten og flyselskabet.

- Siden har vi lavet unikke is til f.eks. Egeskov Slot, Geoparken i Kolding og til mange andre events og virksomheder, siger Martin Jørgensen og tilføjer, at aftalen med det asiatiske flyselskab har været med til at udvikle og forme firmaets nuværende distributionsnet.

- Singapore Airlines skal have deres is leveret tirsdag mellem 10 og 14, og når vi nu alligevel er på Sjælland med vores isbil, leverer vi denne dag til vores resterende kunder på øen, mens de øvrige dage går til Jylland og Fyn, forklarer han.

Martin Jørgensen fortæller, at isen ikke serveres på alle flyvninger, men er med i perioder, og det hænger sammen med, at Singapore Airlines af hensyn til passagerer, der ofte rejser med selskabet, skal opleve varieret mad på flyvningerne.

Annonce

Verdens mest prisvindende flyselskab

Skarø Is er blevet valgt som leverandør på baggrund af bæredygtighed og høj kvalitet – et krav, der stilles for at matche de høje standarder hos Singapore Airlines, verdens mest prisvindende flyselskab, fortælles det i en pressemeddelelse.

Samarbejdet er opstået som en del af Singapore Airlines’ From Farm to Plane-strategi, der skal fremme bæredygtige og lokalt fremstillede fødevarer:

- Vi vil gerne give vores passagerer mulighed for at opleve, smage og prøve nye produkter. Det gælder også lokale danske produkter, for vi har fantastiske råvarer og mange små producenter, der leverer smagsoplevelser af højeste kvalitet i Danmark. Vi har valgt vores samarbejdspartnere, fordi de matcher oplevelsen af høj kvalitet i vores fly, fortæller Allan Hoffery, Sales and Communications Manager hos Singapore Airlines i Norden.

Kort om Skarø Is

Det var Britta Tarp, der i 2004 begyndte at producere is på Skarø - dengang mest for hyggens skyld.

Skarø Is er ikke bare kendt for at producere is af gode lokale råvarer, men også for at gå nye veje og eksperimentere med naturens mange smagsnuancer. Som de eneste isproducenter i Danmark bruger virksomheden saft fra birketræer. Birkesaft fremmer smagen af det søde og gør, at man kan bruge langt mindre sukker i isen i forhold til en gennemsnitlig is.

Britta Tarps mand, Martin Jørgensen, er ophavsmand til de eksperimenter, der har givet Skarø Is dets særlige kendetegn.

Skarø Is producerer i dag 35 vidt forskellige is på baggrund af 70 opskrifter, som forhandles over det meste af landet og eksporteres til både Holland, Tyskland, Grønland, Ukraine og Saudi arabien.

Skarø Is er også isleverandør til Egeskov Slot og andre turistattraktioner.

Virksomheden har hen over året fem ansatte, de fleste er tilknyttet i sommerhalvåret.

Skarø Is har landet en ny aftale med Singapore Airlines. Arkivfoto:
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Skuffet foreningsmand: Står der padelbaner i hal 2 til september, er jeg ikke med længere

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Efter kraftig opfordring fra politiet: Ny parkeringsplan kan sende p-vagter tilbage på gaden

Ærø For abonnenter

Strandbyggeri i modstand: - Enhver entreprenør burde vide, at det ikke må indeholde plastik

Svendborg

Hævdede at være fra Islamisk Stat: 18-årig mand fra Svendborg dømt for bombetrusler og trusler mod mindreårige piger - slipper for udvisning

Svendborg

To mænd dømt og udvist af landet for tyveri af spiritus: SuperBrugsen i Skårup oplever flere, der snupper de dyre flasker

Statsministeren mødte læserne: Se Mette Frederiksen forklare, hvorfor hun vil af med forsvarsforbeholdet

Ærø

Mek Peks far og søn projekt er efter ti år endelig lykkes

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Intet er sket med faldefærdig bygning, selvom deadline blev overskredet for en måned siden: - Skal vi komme til skade eller miste livet, før nogen gør noget?

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Sport For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Multiarena i Svendborg kan sikre, at vi ikke længere skal være underdogs

Svendborg

Mads og Signe vågnede til lyden af knust glas midt om natten: - Pludselig stod der en fremmed mand i naboens have

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sport For abonnenter

Svendborg-Oure FA er i 3. division - nu falder afgørelserne i Danmarksserien

Svendborg For abonnenter

Reaktioner på ny multiarena i Svendborg: Stor begejstring, men politiker er skeptisk

Faaborg-Midtfyn

Endnu en investering er på vej: Steensgaard vil gerne købe mere jord

Annonce