Annonce
Svendborg

Intensiv-overlæge på Svendborg Sygehus om sygeplejerskemanglen: Det bliver en lang vinter

Joachim Hoffmann-Petersen er overlæge på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V på Svendborg Sygehus. Her er man, lige som så mange andre steder på landets sygehuse og afdelinger, ramt af mangel på sygeplejersker. Foto Birgitte Carol heiberg
Aflyste operationer, stoledans med personale og patienter på landevejene. Manglen på sygeplejersker på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V på Svendborg Sygehus sætter lægerne på logistisk arbejde. Træls, lyder det fra overlæge Joachim Hoffmann-Petersen om situationen, men den er ikke ukendt. Så han har håb. Men den kommende tid bliver hård.

Hvordan mærker du som overlæge manglen på sygeplejersker som den er lige nu?

Der er to problemstillinger i det. Det ene er, at det går ud over stemningen på afdelingen. Folk er mindre glade. Og vi plejer ellers at have en rigtig fin afdeling til hverdag. Men der er lidt mere muren i krogene. Den anden del af det er, at vi ikke har de pladser, vi plejer at have. Og det betyder jo, at når vi løber tør for pladser, er vi nødt til at flytte patienterne. Det varierer lidt fra dag til dag hvor mange senge, vi kan holde åbne, men vi er en til to pladser nede det meste af tiden. Vi prøver at prioritere behandlingen af de sygeste patienter, så vi gør, hvad vi kan, for at holde mest muligt åbent. Men det betyder, at der er nogle ting, vi så ikke kan gøre.

Hvad er det for eksempel?

Annonce

Der er aflyst en masse operationer for at skaffe personale og derefter flytte rundt på personale. Så sætter man gang i sådan en stoledans. Når man aflyser noget, kan de kompetencer flytte hen et andet sted, og de kompetencer, der er der, kan flytte hen et tredje sted. Så laver man en byttecirkel, og så skulle nettoresultatet til sidst gerne være, at man får flere sygeplejersker på intensiv. Risikoen er jo, at hver gang, man begynder at flytte folk fra funktioner, er der nogen, der bliver mere trætte af deres arbejde og siger op. Det er jo ikke en langtidsholdbar løsning, for folk laver generelt det, de gerne vil, og det, de er gode til. Men det store problem er for os i virkeligheden også, at der er problemer i Odense. Der er ret mange senge, der er lukkede på intensiv i Odense.

Hvordan påvirker det jer?

Når vi har en patient, der skal flyttes til Odense, er det lidt sværere at få flyttet patienten, og nogle gange er vi nødt til at tage en anden patient med tilbage. Nogle patienter skal have specialbehandling i Odense, og de skal jo bare flyttes, men så betyder det, at vi må tage en patient med hjem igen. Man bestræber sig hele tiden på, at man flytter de patienter, hvor det har de mindste konsekvenser. Man prøver selvfølgelig at starte med at tage en patient, som alligevel bor i Svendborg, og som kan ligge lige så godt i Svendborg, men man kan også være nødt til at flytte over større afstande. Det kan være Sønderjylland for eksempel.

Joachim Hoffmann-Petersen

Joachim Hoffmann-Petersen er uddannelsesansvarlig overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V på Svendborg Sygehus.

Han er netop blevet valgt til byrådet i Odense for Det Konservative Folkeparti og er også kandidat til Folketinget.

Han er desuden tidligere formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, hvilket gav ham særdeles mange medieoptrædener under coronapandemien.

Hvad betyder den situation for patienterne?

Vi prøver at udvælge patienterne efter, at det har så små konsekvenser som muligt, og det er hele tiden en faglig vurdering. Vi prøver at bestræbe os på, at det ikke får konsekvenser, men for nogle får de pårørende jo længere, når de skal besøge. Og så kommer vi heller ikke uden om, at der er et tab af informationer, når vi skal flytte patienter.

Først var det corona, så var det corona igen, nu er det sygeplejerskestrejke, og så bliver det corona igen. Så det er jo nærmest fjerde gang, vi bliver slået hjem på to år. Det er lidt ærgerligt.

Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V

Hvilke konsekvenser har det?

Det kan være nogle planer, som måske er knap så nemme at gennemføre på det andet sygehus. Hvis den samme sygeplejerske har haft patienten i fem dage i træk, oparbejder de jo en masse viden, som de kan give videre til den, der møder før og efter, så det bliver sådan en vidensdeling mellem sygeplejerskerne og den enkelte patient. Så der vil være lidt mindre viden om, hvordan patienten har det. Og så er selve transporten enormt ressourcekrævende, fordi det kræver en anæstesilæge og en anæstesisygeplejerske. Så det er en meget ineffektiv måde at drive butikken på.

Så giver det måske også en fra hånden til munden-følelse hele tiden?

Ja, præcis. Vi er ikke blevet læger, fordi vi elsker logistik. Det er ikke derfor, vi er blevet intensivlæger. Så det er demotiverende og træls. Vi er jo vant til det. Det har altid været sådan, men vi har haft nogle år, hvor det har været ret godt og et markant mindre problem. Da jeg startede i anæstesien omkring sidste sygeplejerskestrejke, var der også nogle år, hvor vi havde problemer, men så har der været rimeligt styr på det i de følgende 10 år. Og nu er det så det samme igen.

Hvordan vil du karakterisere tilstanden lige nu?

Jeg startede i specialet omkring sygeplejerskestrejken i 2008, og det var også rigtig, rigtig træls. Og månederne efter var også tunge og drøje at komme igennem, men så blev det bedre. Og så vidt jeg husker, havde vi styr på ventelisterne omkring jul det år. Men nu er det jo sådan, at hver gang, vi er på vej til at få afviklet pukler, bliver vi slået hjem. Først var det corona, så var det corona igen, nu er det sygeplejerskestrejke, og så bliver det corona igen. Så det er jo nærmest fjerde gang, vi bliver slået hjem på to år. Det er lidt ærgerligt. Men på lægesiden fungerer det fint nok. Vi har de ansøgere, vi skal have. Her og der kunne man selvfølgelig godt ønske sig lidt mere, men det fungerer okay på lægesiden.

Når du siger, I har de ansøger, I skal have, betyder det så, at I har vakante stillinger, I gerne vil have besat?

Der mangler en lille smule anæstesilæger på Fyn. Især i Odense. Men i Svendborg har vi været privilegeret, og har haft de folk, vi skulle bruge. I Svendborg har vi resten af et generationsskifte, der kommer til at køre her det kommende år, så der bliver det spændende at se, om der kommer ansøgere. Det kan vi ikke helt vide på forhånd.

Så det er sygeplejersker, der mangler. Hvordan ændrer det konkret dit og dine lægekollegaers arbejde på afdelingen?

Jeg er hovedsaligt på intensiv, og der giver det de her logistiske problemer, så der dukker nogle nye arbejdsopgaver op, som vi ellers ikke har haft så meget af tidligere. Men forskellen er ikke vildt stor, fordi vi har aflyst en masse.

Flere afdelinger på Svendborg Sygehus er hårdt ramt af manglen på sygeplejersker, som gør sig gældende i hele landet. I midten af oktober måtte hjerteafdelingen lukke otte senge, fordi der ikke var hænder nok til patienterne. Foto: Hans-Henrik Dyssel

Hvad gør du dig af tanker om den nære fremtid i dit arbejde på din afdeling på Svendborg Sygehus?

Det bliver hårdt fra nu og formentlig indtil omkring marts, for det er der, der er mere travlt på sygehuset med akutte patienter. Det er vinter, og der er en covid-bølge, og det er en del af de akutte patienter. Covid-patienter fylder selvfølgelig også noget, men det kunne vi godt have klaret, hvis vi var almindeligt kørende. Så vi kommer til at aflyse en masse operationer de næste tre-fire måneder. Og det vil sige, at når så vinteren og snotsæsonen aftager, har vi en ny pukkel, vi skal have afviklet.

Og måske stadig ikke med den bemanding, det vil kræve?

Det er svært at forudse, men den risiko er der. Jeg håber, man kan få tiltrukket nogle af de sygeplejersker, som har fundet noget andet at lave. Men nogle af dem bliver svære at trække tilbage. Vi har mistet nogle stykker, som har taget vagter i Norge i stedet for. Der vil tiden jo vise, om vi kan trække dem tilbage.

Hvordan føles det i maven at være læge på Svendborg Sygehus med det pres, der er på lige nu?

Jeg er fra Vestjylland. Jeg tror, det bedste ord, jeg har, er træls.

Men kan en vestjyde ikke også på et eller andet tidspunkt blive bekymret?

Jo. Men når jeg gør det, har jeg sådan en lille hobby med at finde avisartikler fra 2008 frem, og hvis man er en meget, meget doven journalist og har skrevet noget om sygeplejearbejdsvilkår i 2008, kan man godt finde sine gamle artikler frem og ændre datoen og så sende dem igen.

Situationen lige nu er den samme som i 2008, mener du?

Cirka det samme. Forskellen er, at den her gang er det bare blevet ved. Strejken varede meget længere, og efterforløbet har været hårdere. Men dengang endte man med at finde løsninger, og hverdagen gik videre, og vi har da haft ti år, hvor sundhedsvæsnet har fungeret ganske fornuftigt i forhold til, hvor mange penge, det får. Man skal jo huske, at det løbende har været underfinansieret, men alt taget i betragtning har vi da leveret gode behandlingstilbud i de seneste ti år. Der håber jeg da, vi kan komme hen igen, men det bliver ikke på den her side af 1. marts. Det er, som det er. Det bliver en lang vinter.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Sydfynsk vingård solgt efter tre dage på markedet: - Det er ikke helt normalt, at en ejendom bliver solgt så hurtigt i den prisklasse

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Mek Peks far og søn projekt er efter ti år endelig lykkes

Svendborg For abonnenter

Nekrolog: Erik Galsgaard var en Ole Opfinder, der så muligheder alle vegne i livet

Faaborg-Midtfyn

Endnu en investering er på vej: Steensgaard vil gerne købe mere jord

Faaborg-Midtfyn

Tyve slog til mod tre køretøjer på busholdeplads

Vindmøller er fyldt med stål og beton: Så grønne er de rent faktisk

Navne

Som at komme på landsholdet: Jesper Wung-Sung får plads i Det Danske Akademi

Livsstil For abonnenter

Michael Ahlefeldt laver kunst i neon: - Jeg blotter mig med det her

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Navne

Fynske dødsfald

Svendborg

Mads og Signe vågnede til lyden af knust glas midt om natten: - Pludselig stod der en fremmed mand i naboens have

Ministerium vil sælge bolig i New York på 353 kvadratmeter

Faaborg-Midtfyn

Erhvervs- og butiksliv ser en stor gevinst - men borgere er skeptiske over placeringen af fastfoodrestaurant

Ærø For abonnenter

Nyt initiativ for unge ærøboer: - Det er en kultur, der skal skabes

Langeland

Øhavsmarkedet er skudt i gang: - Ulla er ny og håber på mange besøg over sommeren

Annonce