Annonce
Danmark

Ingen ville føre kontrol med kampfly: Nu overtager staten alligevel tilsynet fra Haderslev Kommune

Staten overtager tilsynet med Flyvestation Skrydstup samt støjen fra kampflyene. Dermed bliver Haderslev Kommunes ønske opfyldt. Arkivfoto: Jacob Schultz
Selvom staten har nægtet at påtage sig tilsynet med blandt andet støj fra Flyvestation Skrydstrup og de nye F-35-kampfly, er det nu fra politisk hold blevet besluttet, at Miljøministeriet skal overtage opgaven fra Haderslev Kommune. Borgmester H.P. Geil er lettet.

Tilsyn: Når de nye F-35-kampfly rykker ind på Flyvestation Skrydstrup fra 2023, overgår tilsynet med blandt andet støj til staten.

Det er et resultat af de politiske forhandlinger, der har foregået i forbindelse med kompensationsmodellen til de berørte naboer.

- Vi har lyttet til den klare bekymring fra kommunen (Haderslev, red.) og fundet en mulighed for, at staten kan overtage tilsynet. Jeg ønsker et godt naboskab, som skal fortsætte i lang tid fremover, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Haderslev Kommune har siden 1999 ført tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder sin miljøgodkendelse. En godkendelse, der sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til eksempelvis støj, luftforurening og opbevaring af affald. Kommunen bad i maj daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) samt Forsvarsudvalget om, at staten påtog sig opgaven.

Annonce

Sagen om F-35-kampflyene

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.

Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.

Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

F-35-flyene vil lette og lande cirka to gange om dagen på hverdage.

Fredag landede den endelige plan for kompensation til de naboer, der bliver berørt af støjen.

En byrde lettet

At det nu sker, letter en byrde, understreger borgmester H.P Geil (V).

- Det er en problemfyldt opgave med alt den opmærksomhed, der har været på det. Det er en opgave, som ingen ønsker, siger han og understreger, at kommunen de seneste år har modtaget flere og flere klager på baggrund af den store debat om de nye kampfly og den støj, de fører mig sig.

Ifølge ham er det kompliceret at behandle klagerne og føre tilsyn, fordi kommunen ikke altid har adgang til oplysninger om flyvestationens aktiviteter. Det gælder eksempelvis i kriglignende situationer, at Forsvaret kan hemmeligholde oplysninger. Kommunen er da også blevet anklaget for at svigte sin rolle som tilsynsmyndighed. Det skete blandt andet i forbindelse med Jyllands-Postens afdækning af, at Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har overholdt grænsen for, hvor meget de nuværende F-16-kampfly måtte larme.

National sikkerhed

Meldingen om, at staten påtager sig tilsynsopgaven, kommer efter at koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, Per Pugholm Olsen, over for avisen Danmark i starten af november afviste, at det ville blive tilfældet. Ligeledes har Miljø- og Fødevareministeriet afvist over for Haderslev Kommune. Trine Bramsen mener fortsat, at tilsynet egentlig er en kommunal opgave, og at Haderslev Kommune godt ville kunne løfte opgaven. Men kampflyene er så vigtige for Danmarks sikkerhed, at man nu fra politisk hold har gjort en undtagelse, fortæller hun.

- I en tid, hvor vi ser trusselsbilledet forværret, og vi ser, at vi ikke i samme grad kan føle os trygge, så er det væsentligt, at vi har et flyvestationsområde, som fungerer. Det handler om vores nationale sikkerhed, siger hun.

Er det ikke uhensigtsmæssigt, at staten skal føre tilsyn med sig selv?

- Så skal man have meget lidt tillid til det samfund, vi lever i. Jeg har fuld tillid til, at Miljøministeriet kan løfte den opgave. Det er jo ikke Forsvaret, siger Trine Bramsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Kadrii: Det er bedre nu

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Annonce