Annonce
Ærø

Ingen registrerede smittede på Ærø: Epidemiekspert advarer mod falsk tryghed

For en uge siden havde Statens Seruminstitut registreret mindst et tilfælde af coronasmitte på Ærø, men nu er tallet ifølge instituttets opgørelser nede på nul. Grafik: Mikkel D. Petersen
Selvom Ærø på danmarkskortet fra Statens Seruminstitut kunne se ud til at være fri for coronasmitte, skal man ikke tro, at smitten ikke findes på Ærø, forklarer professor i mikrobiologi ved SDU Hans Jørn Kolmos.

Ærø: Ifølge Statens Seruminstituts dagligt opdateringede kort over coronasmittens udbredelse i Danmark er Ærø lige nu sammen med Samsø og Fanø i en lille eksklusiv klub af gråfarvede kommuner, hvor der er registreret nul tilfælde af den farlige smitte.

Det er opgradering i forhold til for blot en uge siden, hvor instituttets daglige overvågningsrapport viste, at Ærø havde mellem mindst et registreret tilfælde af smitte.

Men man skal ikke tolke den grå farve som en stempling af Ærø som coronafri zone. Det forklarer epidemiekspert og professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos.

- Det betyder jo, at der er nul registrerede smittede. Det er vigtigt at understrege. Det er helt afgørende, for man regner med, at der for hvert registrerede smittede er ni ikke-registrerede. Så det kan godt være, Ærø ikke figurerer med officielt smittede, som der er testet i laboratoriet, men det er ikke det samme som at sige, at Ærø er smittefri.

Derfor medgiver han også, at der kan ligge en falsk tryghed i at læse den grå farve på seruminstittutets kort som et billede på, at Ærø er "in the clear", når det handler om coronasmitte.

- Hvis man læser kortet som, at der ingen smittede er, er det en falsk tryghed. Det er derfor, det er så vigtigt at understrege, at det handler om registrerede smittede, og at Sundhedsstyrelsens fem regler for at undgå smittespredning stadig gælder ... og i lige så stor udstrækning på Ærø som i resten af landet.

Annonce
Epidemiekspert og professor i klinisk mikrobiologi ved SDU Hans Jørn Kolmos forklarer, at for hver registrerede smittet regner man med at der findes ni ikke-registrerede. Arkivfoto

Tænk jer om, inden I rejser

Ærøs nabokommune og og hovedforbindelse til resten af landet, Svendborg, strøg først på ugen til tops som det sted på Fyn med flest tilfælde af coronasmittede pr. 100.000 indbyggere.

- Det er jo set med smitteøjne den store syndige by ikke så langt fra Ærø, og uden overhovedet at dramatisere det her er der sund fornuft i at huske på, at der skal være en grund til, at man rejser i de her dage, og det gælder også her. Og det er jo også noget, der kan styrke lokalsamfundet. Kan man handle lokalt, så gør da det i stedet for at rejse til et større center, hvor mulighederne for at blive smittet er større, lyder vurderingen fra Hans Jørn Kolmos, som selv følger den samme tankegang i disse uger.

- Jeg bor selv på Sydsjælland og har en lejlighed i København, og jeg tager da ikke til København hver dag, men tænker mig om, om det virkelig er nødvendigt at tage derind. Og lidt det samme burde man tænke på Ærø, hvis man planlægger en tur til Svendborg. Men det skal ikke afholde folk fra at tage til Svendborg. Der er ingen anledning til, at man slår "grænsebommene" ned, men der skal være en god grund til at rejse, lyder det fra professor Hans Jørn Kolmos.

Avisen har været i kontakt med Statens Seruminstitut for at høre, hvordan man som borger på Ærø skal forholde sig til, at øen i instituttets overvågningsrapport nu ser ud til at være coronafri. Vi ville også gerne have haft svar på, hvordan Ærø er gået fra at have 1-19 smittede til nu at have nul smittede, men instituttet var ved redaktionens afslutning endnu ikke vendt tilbage med svar på vores henvendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce