Annonce
Svendborg

Ingen lodstvang, men: Skibe uden lods får anråb fra bunker i Karup

”White over red - pilot ahead”, hedder det om det rød-hvide lodsflag, som alle skibe med lods om bord skal føre - også som her selve lodsbåden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Maritime Assistance Service kommunikerer en venlig henstilling til skibe med mere end 11 meter dybgang. Hjælper det ikke, så ...
LANGELANDSBÆLT: Skal store skibe på vej gennem fx Langelandsbælt og Storebælt have lods om bord? Nej. Det behøver de ikke. Men brug af lods anbefales af de maritime myndigheder. Når der ikke er lodstvang, handler det om international havret. Selvom det ofte er foreslået og diskuteret nationalt og internationalt, giver havretten ikke mulighed for lodspligt ved gennemsejling - såkaldt transejlads - i internationale farvande som fx Øresund og bælterne øst for Fyn og Langeland. International uenighed blokerer for indførelse af pligt til at have en lods til rådighed for skibets fører.
Annonce
Mange skibe sparer helt eller delvis lodsen, men ikke denne 160 meter lange gastanker fra Singapore. Efter veloverstået operation i Langelandsbælt slutter nærkontakten mellem Danpilot Echo og Nashwan. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Lodsanråb fra bunker

Selvom der ikke er juridisk hjemmel for lodspligt, lyder der fra den internationale maritime organisation IMO en anbefaling af at bruge lods. Beskyttelse af havmiljøet er et af argumenterne.

I følge Danpilots årsrapport 2018 tager den danske stat IMO’s anbefaling meget alvorligt. Det praktiseres bl. a. ved, at alle passerende skibe med over 11 meters dybgang kontaktes af forsvarets Maritime Assistance Service (MAS). Herfra gøres skibet opmærksom på anbefalingen fra IMO.

Denne kontakt fra MAS’s bunker på flyvestationen i Karup kaldes et lodsanråb. Nogle skibe beslutter sig efter anråbet til at tage lods om bord. De fleste gør ikke. Hovedparten af skibene har dog lods om bord på en del af strækningen fra Bornholm til Skagen, oplyser Danpilot.

Flagstatsbrev

Hvert lodsanråb indberettes til Søfartsstyrelsen, som derefter sender et såkaldt flagstatsbrev til skibets registreringsland. I nogle lande kan brevet udløse en bøde til rederiet. Brevet kan også have betydning for risikovurderingen af skibet og lasten og dermed forsikringen.

Danpilots landsdækkende net af lodser rykker ud fra godt en snes lodsstationer. I farvandet omkring Fyn og øerne er baserne placeret i Nyborg, Spodsbjerg og Korsør.

Vagtberedskabet tæller hvert døgn i alt 70 lodser, 21 bådmænd og seks disponenter. Danpilot har samlet ca 300 ansatte.

Danpilot Echo og 17 andre fartøjer fra det statslige lodseri medvirkede sidste år til omkring 20.000 lodsninger. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce