Annonce
Danmark

Naboer frygter larmen - men ingen vil føre kontrol med støjen fra nye kampfly

Hverken Haderslev Kommune eller staten ønsker at holde tilsyn med støjen fra de kommende F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Kommune ønsker at blive fritaget for opgaven med at føre tilsyn med de danske kampfly. Men staten ønsker ikke at overtage, og dermed står kommunen tilbage med ansvaret for at kontrollere, at de kommende og mere støjende F-35-kampfly overholder reglerne. Også selvom kommunen selv siger, at den ikke magter opgaven.

Kampfly: Når Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly fra 2023 lander på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, ønsker ingen myndigheder at kontrollere, om Forsvaret udsætter lokalbefolkningen for mere støj end tilladt.

Haderslev Kommune, som i dag har opgaven med at føre tilsyn med støjen fra kampflyene, kan ikke magte opgaven og har derfor bedt staten om at overtage opgaven. Men det ønsker staten ikke. Det fremgår af et brev sendt fra Haderslev Kommune til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

De nye F-35-kampfly har været en varm politisk kartoffel og har især mødt vrede og afmagt hos lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup. Flyene har vist sig at larme langt mere end forventet, og når flyene kommer til Sønderjylland, vil larmen fra flyene være højere end tilladt for 895 husstande i området. Derfor ærgrer det Haderslev Kommune, at staten ikke vil overtage opgaven med at sikre, at støjreglerne bliver overholdt, og at kommunen derfor fortsat ser ud til at skulle føre tilsyn med støjen.

- Opgaven er allerede meget kompliceret, og bliver kun mere kompliceret og omfattende, når F-35-kampflyene opererer fra Skrydstrup, siger kommunaldirektør i Haderslev Kommune Willy Feddersen.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kan ikke varetage tilsyn

Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har kunnet overholde grænsen i Haderslev Kommunes miljøgodkendelse for, hvor meget de nuværende 44 F-16-kampfly må larme. Uden at orientere beboerne i området omkring Flyvestationen. Overtager staten ikke opgaven, vil det fortsat være Haderslev Kommune, der skal føre tilsyn med støjen. En opgave, som borgmester H. P. Geil (V) tidligere har fastslået, at kommunen ikke kan varetage, og derfor helt usædvanligt har bedt staten hjemtage.

- Jeg erkender, det er en højst usædvanlig situation, men vi beder også om, at man fra statens side anerkender, at der med kampfly og militære hensyn er tale om et enestående og nationalt projekt, og at vi som kommune under disse forhold ikke på ordentlige vilkår kan varetage vores tilsynspligt, sagde han sidste år til JydskeVestkysten.

I samme ombæring fortalte han, at der er en række tilfælde, hvor forsvaret ikke behøver oplyse offentligheden - og heller ikke tilsynsmyndigheden - om sine aktiviteter - eksempelvis i krigslignende situationer og når et fly fra en fremmed nation krænker dansk luftrum og et afvisningsberedskab går på vingerne. Alene i 2017 gik danske F-16 fly på vingerne 39 gange for at beskytte dansk luftrum - næsten en fordobling i forhold til 2016.

Ingen grund til bekymring

Det er koncernstyringdirektør i Forsvarsministeriet Per Pugholm Olsen, som i en telefonsamtale med Willy Feddersen for et par uger siden gav besked på, at Miljøstyrelsen ikke vil påtage sig opgaven som tilsynsmyndighed. Han bekræfter, at det efter drøftelser mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet blev aftalt, at staten ikke vil overtage tilsynsopgaven.

- Vurderingen har været, at det at føre tilsyn ikke er vanskeligere end, at det kan Haderslev Kommune godt varetage. Derfor er der ikke grundlag for at hjemtage opgaven, siger han.

Haderslev Kommune beder staten overtage, fordi kommunen ikke kan opfylde tilsynspligten. Er det ikke problematisk for borgerne, at staten så ikke vil overtage opgaven?

- Hvis det er et objektivt faktum, at de ikke kan, så er det selvfølgelig problematisk. Nu har vi endnu ikke udgivet den kommende regulering af støjen, så jeg er ikke sikker på, at man har fuldt oplyst grundlag, så man entydigt kan sige, at det kan de ikke. Det er vores vurdering, at det vil de kunne. Men om det betyder, at de skal erhverve sig ekstra kompetencer eller kræfter til at løse opgaven, må kommunen forholde sig til, siger Per Pugholm Olsen.

Han mener, at de seneste års fokus på støjen har gjort både kommunen og forsvarsministeriet så meget klogere på støjgener fra flyvestationen, og at der ikke er grund til at være bekymret for, at kommunen i fremtiden kan varetage opgaven med at holde øje med, om naboerne igen bliver udsat for mere støj end tilladt.

Avisen Danmark ville gerne høre, forsvarsminister Trine Bramsens (S) holdning til sagen. I et skriftligt svar meddeler hun dog blot, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, mener ikke, at det giver anledning til bekymring, at Haderslev Kommune skal føre tlsyn med støj fra kampflyene, selvom kommunen ikke mener, at den kan opfylde tilsynspligten. Arkivfoto: Jacob Schultz
De første F-35-kampfly ankommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Her er et billede fra i sommer, hvor norske kampfly var på besøg i Sønderjylland for et demonstrere støjniveauet fra kampflyene. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Avisen Danmark har spurgt forsvarsminiser Trine Bramsen (S) om hendes holdning til, at staten ikke hjemtager tilsynsopgaven, selvom Haderslev Kommune beder staten om det. I et skriftligt svar oplyser hun dog blot, at hun har modtaget brevet, og at det vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce