Annonce
Svendborg

Indtog vodka og amfetamin til hjemmefest - og så tog han en tur på knallerten

En fest på Sankt Jørgens Vej endte for en mand med en køretur på knallert - og en sigtelse. Foto: Stig Nørhald.

Svendborg: Det blev både en festlig og kostelig nat for en mand midt i sine 30'ere, der natten mellem torsdag og fredag fik han raget en sigtelse til sig for at have kørt knallert, mens han var beruset og under påvirkning af euforiserende stoffer.

Historien begynder omkring klokken 00.56, hvor politiet bliver kaldt ud til en fest på Sankt Jørgens Vej. Det forklarer politikommissær Christian Billesø.

- Vi har fået en anmeldelse fra en, som fortæller, at der spilles høj musik, og at der er råben og skrigen fra en igangværende fest, og at det er til gene for de øvrige beboere. Den kører vi ud til og træffer fire personer, som bliver vejledt om at skrue ned og holde lav profil, fortæller Christian Billesø.

Det bliver imidlertid ikke enden på sagen. For en halv time senere træffer patruljevognen en knallert - også på Sankt Jørgens Vej kort fra festen.

- Det viser sig så, at det er en af deltagerne fra festen, som har været ude at køre en tur og er tydeligvis påvirket af både spiritus og euforiserende stoffer. Det bliver han sigtet for, og han indrømmer i øvrigt også, at han har taget både amfetamin og drukket vodka, siger politikommissæren, som forklarer, at manden er fra årgang 1985. /heng

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce