Annonce
112

Indbrud i nat: Vækkede sovende kvinde og holdt pude ned over hendes ansigt

Arkivfoto: Michael Bager.
Annonce

Svendborg: En 56-årig kvinde vågnede natten til torsdag til et mareridt i sit eget hjem. Da hun slog øjnene op, stod en person bøjet over hende og sagde, at han ville have hendes smykker og penge.

En anden person trykkede på et tidspunkt en pude ned over kvindens ansigt, så hun ikke kunne komme fri.

Personerne forsvandt efter et par minutter, men kvinden har ikke kunnet give et signalement af dem - ud over at manden, som talte til hende, talte dansk.

Politiet oplyser, at personerne var kommet ind i kvindens bolig på Bygmarken ved at bryde hendes hoveddør op. Det skete omkring klokken 00.25, og kvinden meldte indbruddet og overfaldet til politiet tre minutter senere.

Der er endnu ikke oplysninger om, hvorvidt personerne tog noget med sig fra kvindens bolig.

Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce