Annonce
Svendborg

Indbrud i kendt Svendborg-værested: Gik efter øllet

Der har været indbrud i Den Blå Lagune. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.

Svendborg: Der har været indbrud i værestedet Den Blå Lagune på havnen i Svendborg.

Af politiets døgnrapport fremgår det, at nogen har sparket et plankeværk ind til baggården ned og knust en rude i en dør. Den eller de ubudne gæster har derefter været rundt inde i værestedet og stjålet et par kasser øl og sodavand.

Indbruddet er sket et sted mellem onsdag aften klokken 19 og torsdag morgen klokken 7.30. /heng

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Demenscenter et centralt led i udviklingen

Lokaldebat: "Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det”. Sådan er det med demens sygdomme ihvertfald i den indledende fase, og først senere bryder symptomerne igennem med sin alt ødelæggende destruktion af den syge og lemlæster ofte den nære familie samtidig. Det er derfor på sin plads at tilføre denne gruppe ekstra opmærksomhed, fordi det er vores alles pligt og samfundets, kommune og stat, ansvar. Svendborg har været bannerfører på demens omsorgen, og Bryghusets omdømme med anlæggelse af centret med landsby i en gennemtænkt planlægning gør den ære og genstand for respekt i en sådan grad, at kommunens visioner har opnået royal opmærksomhed. Et nyere aspekt på byens demensfokus har været at oprette et demenscenter i Hulgade dog med bistand og sponsorering af bl.a. sundhedstyrelse. Her samles demenspatienter, som befinder sig i en middelsvær fase af sygdommen, og der tilbydes syge og pårørende en mangfoldig buket af aktiviteter, som bl.a. omfatter hukommelse træning, madlavning, musik og pårørende vejledning. Dette helt centrale center tager et vigtigt led i demens udviklingen og skoler ikke bare den syge, men også dennes pårørende i en fase, hvor den syge går hjemme og i større eller mindre grad aktiv i hjemmet. Fem ansatte styrer og vejleder familier og syge og bruger deres erfaring på en enestående måde. En særdeles svær balancekunst udført af dedikerede personer, som roses til skyerne og det med rette og det netop i den syges fase, hvor han/hun er mest vulnerabel og udsat for sygdommens destruktive adfærd. Dette center bliver nu decimeret fra fem til to personer. Det, som var et udviklingsprojekt, reduceres til et rudiment så lille, at nyttevirkningen bliver svært at få øje på, hvis den da ikke helt forsvinder. Disse fem ansatte er ressourcer, som udvikles gennem empati og dedikation, som modner den ansatte til at tage disse specielle syge medborgere til sig og give det til dem, som de har mest brug for i form af forståelse og tolerance. Dette demenscenter, et så vigtigt led i kæden af tilbud, fjernes som det, det var, af selvsamme instanser, som byggede det op. Spørgsmålet må komme: Hvorfor konstruere en model, søsætte skibet og høste succesen for siden at afmontere den koldt og kynisk? Det ansvar, som kommunen tog, forsvandt som dug fra solen og minder mere om vejrliget, koldt, blæsende og frossen. Selv den lokale journalistik er sparsom i omgangen med denne anonyme patientkategori, fordi den gennem sin natur ikke er højtråbende eller omgivet af glamour. Her forventes ingen større tumult eller magtfulde bannerførere, som evner ruske op i magthavernes præferencer. De anonyme får sjældent genhør og vi brugere og de syge må sætte deres lid til at fornuften, ansvarlighed og etik er faktorer evner at genetblere dette Hulgadecenter til det, som man ville med tryghed, glæde og omsorg.

Annonce