Annonce
Ærø

Indbrud hos spejdere i Marstal: Det er rigtig ærgerligt for børnene

Ærøspejderne har haft indbrud. Modelfoto: Ievgen Chabanov/Colourbox.
Annonce

Marstal: - Det er tydeligt, at de er kommet ind ad en dør.

Sådan siger Kresten Albertsen, der er gruppeleder for Ærøspejderne på Færgevej i Marstal.

Ærøspejderne har holdt efterårsferie, men da Kresten Albertsen kom til Færgevej torsdag aften, 22. oktober, var det et noget andet syn, der mødte ham, end før ferien.

- For 14 dage siden gik jeg og ryddede op her, men da jeg kom i går, kunne jeg se, at der var en masse, der var væk, fortæller han.

Der har nemlig været indbrud i spejderhuset. Det fremgår også af politiets døgnrapport. Og Kresten Albertsen fortæller, at der blandt andet er blevet stjålet knive, økser, store trækvogne, patruljekasser og telte.

- Det er selvfølgelig døde ting, men det er ærgerligt for børnene, for de telte og patruljekasser er jo det, vi skal bruge, når vi skal på tur, fortæller gruppelederen, der også synes, at indbruddet er lidt mærkværdigt.

- Knive og økse kan man måske forstå, man kan bruge til noget, men telte og patruljekasser og trækvogn? Man har selvfølgelig nok kørt tingene væk i trækvognen, men jeg synes alligevel, det er lidt underligt.

Annonce

Har du set noget?

Kresten Albertsen kan endnu ikke sige, om det får nogle økonomiske konsekvenser for spejderklubben.

- Vi har endnu heller ikke det fulde overblik over, hvad der er stjålet.

Men det er nogle tunge ting at slæbe rundt på, pointerer Kresten Albertsen, der opfordrer alle til at holde øje og eventuelt kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.

- Trækvognen er jo tre meter lang og et par meter bred, så den skiller sig ud.

- Vi håber, at tingene kommer tilbage, men har man set eller ser man noget, så giv endelig politiet besked, siger Kresten Albertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Klumme: Kliks for klikkenes skyld

Annonce