Annonce
Søsiden

Ildsjæle kæmpede i 14 år før det lykkedes: - Firmasteren var en stor skrotbunke.

- Det var en skrotbunke,, siger formanden for firmasterens venneforening Mathias Kahl om den Peking foreningen overtog fra museet i New York. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Det er meget stort for Hamborg at få Peking hjem, siger formand for venneforeningen, Mathias Kahl til Søsiden. Hans far sejlede med den i 1928.
WEWELSFLETH: Firmast-barken Peking er en af de berømte P-Linere fra Hamborg-rederiet F. Laeisz. I sejlskibenes storhedstid var rederiets linjefart kendt for hurtighed, og de fleste af dets skibe bar navne begyndende med P. Derfor “flying P-Liners”. Kun fire af disse legendariske Australien- og Kap Horn-farere er bevaret i dag. Det er det sejlende russiske skoleskib Kruzensthern (eks-Padua), samt de fastliggende museumsskibe Pommern på Aalandsøerne og Pekings søster, Passat i Travemünde. Når Hamborg til næste får sin nyrenoverede Peking “hjem”, er det en maritim mega-begivenhed for den store søfartsby. For selvom en kendt shanty handler om en Hamborg-firmaster (“Blow boys, blow …”), har hansestaden ikke siden sejlskibenes tid kunne fremvise en firmaster. Det nærmeste er den grønne tremastbark Rickmer Rickmers. - Det er meget stort for Hamborg at få Peking tilbage. Peking er tilmed bygget på Hamburgs værft Blohm & Voss ligesom rederiet Laeisz er meget stærkt knyttet til byen og salpeterfarten rundt om Kap Horn, fortæller formand for venneforeningen bag Peking, Mathias Kahl, Hamborg til Søsiden. Mathias Kahl har en særlig, familiær tilknytning til Peking. Som 15-årig sejlede hans far med firmasteren i 1928.
Annonce
Hamburg Stiftung Maritims eksklusive rundvisning af en busfuld medlemmer er igang med formanden for Pekings venneforening Mathias Kahl som guide. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

14 års forhandlinger

Vejen til at kunne melde “Peking reddet” har været lang og besværlig: - Det tog 14-års forhandlinger med museet i New York plus orkanen Sandy at nå til enighed om afståelsen af Peking. Selv om den havde været et museumsskib i mange år, var det en stor skrotbunke. De første overvejelser gik på, om det overhovedet var muligt teknisk såvel som økonomisk at renovere Peking, forklarer Mathias Kahl. Når Matthias Kahl nævner stormen Sandy i 2012 skyldes det, at den tilførte Pekings tidligere ejer, South Street Seaport Museum, store skader. Museet ved New Yorks havnefront måtte revurdere sin egen fremtid, herunder at skille sig af med Peking. Den var museets hovedattraktion, men skreg på vedligeholdelse og dermed millioner af dollars.

Det største problem

Set fra Hamborg var det teknisk største problem på Peking at sikre, at den nødvendige svejsning i skibets gamle stål ikke ville ødelægge nittesamlingerne, så de ville springe eller blive utætte. Pekings rig - alt det opstående til støtte for masterne - var et lyspunkt. Trods generelt omfattende forfald viste det sig, at meget af takelagen var i så god stand, at den efter en renovering kunne genanvendes. - Vores største overraskelser undervejs var, at der var malet med blymønje og asbestholdigt maling og at ståldækket under trædækket var tæret væk, siger Mathias Kahl: - På den anden side var undervandsskroget i bedre stand end forventet. Fra starten var det overvejet at skære undervandsskroget af og lave et nyt. Men cement (ballast, red.) og stål var i orden, så der skulle kun laves mindre udbedringer. De største stålreparationer var omkring vandlinjen, siger Mathias Kahl.
Det frivillige engagement i venneforeningen Freunde der Viermastbark Peking E. V. har spillet en afgørende rolle i de årelange bestræbelser på at få firmasteren tilbage til Hamborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Som den så ud i 1927

Når Peking ankommer til Hamborg i løbet af næste år, vil den i videst muligt omfang være ført tilbage til den stand, den havde i 1927. For at styrke rederiets økonomi blev Peking dette år ombygget fra rent fragtskib til kombineret fragt- og skoleskib. Det krævede en forlængelse af det såkaldte poopdæk agterude for at give plads til de unge om bord.
Nymalede Peking og dens fire master knejser flot denne solskinsdag ved Peters Werft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Midlertidig plads i havn

Pekings ankomst til Hamborg er så stor en begivenhed, at den får sin egen fejring og ikke bliver en del af den årlige kæmpefest Hamburger Hafengeburtstag. - Peking skal have det fulde fokus. Derfor bliver det ikke blandet sammen, betoner Mathias Kahl. Datoen er endnu ikke fastlagt. I de første år som totalrenoveret museumsskib skal Peking have sin faste liggeplads ved Hamborgs nuværende havnemuseum i Hansa Hafen. Der får Peking selskab af bl. a. salon-damperen Schaarhörn og veteran-fragtskibet Bleichen. Når Tysklands kommende nationale havnemuseum ved Kleiner Grassbrok i Hamborg forventes at stå færdigt i 2025-2027, får Peking sin faste plads her. Da Peking ikke skal sejle, bliver der ikke fremstillet sejl til den. Men det ligger i overvejelserne, at den måske kan udstyres med nogle illusionsskabende pynte-sejl af net.
Pekings ene af tre ankre har fået en overhaling her på Peters Werft. Nu samles der ind til et erhverve to andre ankre. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Læserbrev

Debat: Hvor grøn er Svendborg kommune?

Bybusserne i Svendborg er i øjeblikket i udbud. Svendborg Kommune har bevist fravalgt muligheden for, at busselskaber kan byde ind med el-busser, man har heller ikke sikret sig imod, at der kan bydes ind med gamle slidte Fiat-busser. Svendborg Kommune betaler i øjeblikket cirka 20 millioner om året til bybusser, det kunne jo være interessant at regne på, om vi kunne gøre lige som Ærø, gratis busser og derved udnytte de tomme busser, der kører rundt uden for skolernes mødetid. Kontrakten bør være på mindst 10 år og helst 15 år, så vognmanden kan sikre lang afskrivning på busserne. Levetiden på el-busser er mindst dobbelt så lang som dieselbusser, da det om otte år vil være helt umuligt at komme af med en dieselbus. Der er masser af busselskaber, der gerne vil byde ind med el-busser, de får bare ikke lov til det. Man har stor succes i Roskilde med 20 kinesiske bybusser. Kineserne har lavet over 500.000 el-busser og er teknisk langt foran tyskerne. En el-bus giver en ”brændstofbesparelse” på 80 procent, bremserne slides ikke, da bremseenergi tilbageføres til batteriet. Der er ingen olieskift, ingen udstødning, katalysator, partikelfilter, Adblue og motoren holder meget længere. El-busser kan køre over 600 kilometer på en opladning, længste rute i Svendborg er 330 kilometer. På 10 minutter kan der lades 100 kilometer på. Normalt vil busserne lade op i de 10,5 timer, de står stille om natten, derved opnås en levetid på over 16 år på batterierne. Ved at gøre det gratis, sparer man også kontrollørerne, betaling til billetsystem, chaufføren skal ikke bruge tid på billettering og afregning til fyraften. Man kan evt. også spare kontingent til Fynbus, da vognmanden kan stå for administrationen. Det vil mindske forureningen voldsomt i midtbyen, samtidig bliver der masser af parkeringspladser til overs. Svendborg Kommune kunne opnå en varig positivt branding, i modsætning til tre dages landsstævne. Dette kunne hjælpe kommunen med at leve op til deres klimaplan, minus 900 tons CO2 pr. år, plus reduceret CO2 og miljøbelastning i midtbyen fra privatbiler. Sidegevinsten er færre syge, og dermed en kommunal besparelse. Udsæt nu det udbud, og få el-busser ind i udbudsmaterialet, jeg bidrager gerne gratis til at omsætte de 300 millioner til 10 gratis el busser. SEF bidrager også gerne. Hvornår går byrådsmedlemmerne fra snak og over til handling?

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce