Annonce
Svendborg

Ildsjæle kæmpede i 14 år før det lykkedes: - Firmasteren var en stor skrotbunke.

- Det var en skrotbunke,, siger formanden for firmasterens venneforening Mathias Kahl om den Peking foreningen overtog fra museet i New York. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Det er meget stort for Hamborg at få Peking hjem, siger formand for venneforeningen, Mathias Kahl til Søsiden. Hans far sejlede med den i 1928.
WEWELSFLETH: Firmast-barken Peking er en af de berømte P-Linere fra Hamborg-rederiet F. Laeisz. I sejlskibenes storhedstid var rederiets linjefart kendt for hurtighed, og de fleste af dets skibe bar navne begyndende med P. Derfor “flying P-Liners”. Kun fire af disse legendariske Australien- og Kap Horn-farere er bevaret i dag. Det er det sejlende russiske skoleskib Kruzensthern (eks-Padua), samt de fastliggende museumsskibe Pommern på Aalandsøerne og Pekings søster, Passat i Travemünde. Når Hamborg til næste får sin nyrenoverede Peking “hjem”, er det en maritim mega-begivenhed for den store søfartsby. For selvom en kendt shanty handler om en Hamborg-firmaster (“Blow boys, blow …”), har hansestaden ikke siden sejlskibenes tid kunne fremvise en firmaster. Det nærmeste er den grønne tremastbark Rickmer Rickmers. - Det er meget stort for Hamborg at få Peking tilbage. Peking er tilmed bygget på Hamburgs værft Blohm & Voss ligesom rederiet Laeisz er meget stærkt knyttet til byen og salpeterfarten rundt om Kap Horn, fortæller formand for venneforeningen bag Peking, Mathias Kahl, Hamborg til Søsiden. Mathias Kahl har en særlig, familiær tilknytning til Peking. Som 15-årig sejlede hans far med firmasteren i 1928.
Annonce
Hamburg Stiftung Maritims eksklusive rundvisning af en busfuld medlemmer er igang med formanden for Pekings venneforening Mathias Kahl som guide. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

14 års forhandlinger

Vejen til at kunne melde “Peking reddet” har været lang og besværlig: - Det tog 14-års forhandlinger med museet i New York plus orkanen Sandy at nå til enighed om afståelsen af Peking. Selv om den havde været et museumsskib i mange år, var det en stor skrotbunke. De første overvejelser gik på, om det overhovedet var muligt teknisk såvel som økonomisk at renovere Peking, forklarer Mathias Kahl. Når Matthias Kahl nævner stormen Sandy i 2012 skyldes det, at den tilførte Pekings tidligere ejer, South Street Seaport Museum, store skader. Museet ved New Yorks havnefront måtte revurdere sin egen fremtid, herunder at skille sig af med Peking. Den var museets hovedattraktion, men skreg på vedligeholdelse og dermed millioner af dollars.

Det største problem

Set fra Hamborg var det teknisk største problem på Peking at sikre, at den nødvendige svejsning i skibets gamle stål ikke ville ødelægge nittesamlingerne, så de ville springe eller blive utætte. Pekings rig - alt det opstående til støtte for masterne - var et lyspunkt. Trods generelt omfattende forfald viste det sig, at meget af takelagen var i så god stand, at den efter en renovering kunne genanvendes. - Vores største overraskelser undervejs var, at der var malet med blymønje og asbestholdigt maling og at ståldækket under trædækket var tæret væk, siger Mathias Kahl: - På den anden side var undervandsskroget i bedre stand end forventet. Fra starten var det overvejet at skære undervandsskroget af og lave et nyt. Men cement (ballast, red.) og stål var i orden, så der skulle kun laves mindre udbedringer. De største stålreparationer var omkring vandlinjen, siger Mathias Kahl.
Det frivillige engagement i venneforeningen Freunde der Viermastbark Peking E. V. har spillet en afgørende rolle i de årelange bestræbelser på at få firmasteren tilbage til Hamborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Som den så ud i 1927

Når Peking ankommer til Hamborg i løbet af næste år, vil den i videst muligt omfang være ført tilbage til den stand, den havde i 1927. For at styrke rederiets økonomi blev Peking dette år ombygget fra rent fragtskib til kombineret fragt- og skoleskib. Det krævede en forlængelse af det såkaldte poopdæk agterude for at give plads til de unge om bord.
Nymalede Peking og dens fire master knejser flot denne solskinsdag ved Peters Werft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Midlertidig plads i havn

Pekings ankomst til Hamborg er så stor en begivenhed, at den får sin egen fejring og ikke bliver en del af den årlige kæmpefest Hamburger Hafengeburtstag. - Peking skal have det fulde fokus. Derfor bliver det ikke blandet sammen, betoner Mathias Kahl. Datoen er endnu ikke fastlagt. I de første år som totalrenoveret museumsskib skal Peking have sin faste liggeplads ved Hamborgs nuværende havnemuseum i Hansa Hafen. Der får Peking selskab af bl. a. salon-damperen Schaarhörn og veteran-fragtskibet Bleichen. Når Tysklands kommende nationale havnemuseum ved Kleiner Grassbrok i Hamborg forventes at stå færdigt i 2025-2027, får Peking sin faste plads her. Da Peking ikke skal sejle, bliver der ikke fremstillet sejl til den. Men det ligger i overvejelserne, at den måske kan udstyres med nogle illusionsskabende pynte-sejl af net.
Pekings ene af tre ankre har fået en overhaling her på Peters Werft. Nu samles der ind til et erhverve to andre ankre. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce