Annonce
Indland

Ikonisk hotel ved Himmelbjerget stod i flammer

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det 150 år gamle Hotel Julsø brænder fredag morgen voldsomt. Den gamle træbygning står næppe til at redde.

En af det ikoniske, gamle Hotel Julsøs bygninger er fredag brændt ned til grunden.

Annonce

Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind omkring klokken 13 fredag.

- Man lavede det, der hedder en kontrolleret nedbrænding. Man besluttede fra start af, at vi ikke kunne redde det alligevel. Så forsøgte man at begrænse skaderne så meget som muligt.

- Den bygning, der var ild i, er brændt ned, siger vagtchefen.

Det var tidligt fredag morgen, at branden brød ud i hotellet, der ligger ved foden af Himmelbjerget.

Branden blev anmeldt klokken 6.40 og brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen kæmpede fredag morgen og formiddag med flammerne, der omspændte det gamle hotel ved bredden af Julsø.

Det var restauranten, der brændte voldsomt, fortalte Rys lokalbetjent, Vagn Stensig Kristensen, til Midtjyllands Avis.

Det er en gammel træbygning.

- Det brænder ned til grunden, sagde han fredag morgen.

Derimod har branden ikke fat i stuehuset ved siden af, hvor ejerne bor.

Alle blev reddet ud, og ingen var i fare i forbindelse med branden.

- Alle er reddet ud, sagde Torben Wind fredag morgen.

Endnu er det for tidligt at sige, hvorfor branden opstod.

Hotel Julsøs historie går mere end 150 år tilbage.

/ritzau/

Unknown/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce