Annonce
Ærø

Ikke mere batteribøvl: Ellen tages ud af drift i tre uger

M/F Ærøskøbing skal 14 dage i dok, mens E/F Ellen (billedet) tager en noget længere pause på næsten tre uger for at få rettet en række batterimæssige ujævnheder ud. Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen
E/F Ellen skal det meste af november ligge stille, for at man kan få glattet de sidste knuder i batterierne og strømmen ud af hendes kredsløb.

Ærø: Fra midten af næste uge og en god måneds tid frem er de ærøske færger ramt af dokning på flere afgange.

Den mindst komplicerede af de to starter på onsdag den 23. oktober, hvor M/F Ærøskøbing tages ud af drift for at blive sendt i dok i Søby til sit årlige eftersyn. Et eftersyn, der løber 14 dage helt frem til onsdag den 6. november.

Få dage efter, mandag den 11. november er turen så kommet til Ærøfærgernes højteknologiske problembarn, E/F Ellen, der bliver taget ud af drift i en næsten tre uger lang periode frem til og med fredag den 29. november.

På papiret og Ærøfærgernes hjemmeside hedder det, at Ellen skal repareres, men projektleder på el-færgeprojektet Trine Heinemann fortæller, at det ikke er helt så galt fat.

- Nej, egentlige reparationer er der ikke tale om, for der er jo ikke noget, der er gået i stykker. Men der skal fortages en del justeringer over de tre uger. Og hele arbejdet kan deles ind i tre hovedpunkter, forklarer Trine Heinemann.

- Det første, og nok også det vigtigste, er, at vi skal have skiftet nogle batterimoduler. Det er fire strenge svarende til 168 moduler ud af 840, der skal skiftes. Det handler om, vi har haft problemer med at få nogle af batterierne op i fuld kapacitet. Og derfor gør vi det her, så vi kan komme op de 4,3 megawatt-timer i stedet for de 3,5, vi sejler på i øjeblikket.

Annonce

Software og radiosignal

De to andre punkter, der er i fokus i de knap tre uger, Ellen er ude af drift, handler også om strømmen til færgen.

- Som det andet skal der laves nogle ændringer i powermanagement-systemet. Og det handler både om, at balanceringen af afladning og opladning af batterierne er lidt mere i overensstemmelse med de nye batterier. Og så er der nogle manuelle småting, der skal justeres. For eksempel det, at når man lader på et batterirum, og en af strengene så når op på 98 procent, jamen så stopper hele ladningen, selvom de andre strenge ikke er fuldt opladede, forklarer Trine Heinemann, der fortæller at det giver en del unødvendigt manuelt arbejde.

- Den sidste ting, og der er vi faktisk næsten henne og kan kalde det en reparation, det handler om, at vi stadig har nogle udfald på de fire ladelinjer, siger Trine Heinemann.

Kort fortalt er det ladestikket på Ellen, hvor der sidder det, der svarer til fire stik, hvoraf det ene par går til det ene batterirum og det andet til færges andet batterirum.

- Vi har udfald på dem, og vi tror, det handler om noget software og noget radiosignal, og det vil vi se at få fikset. Det er bygget sådan, at vi kan lade, hvis der er udfald, men vil helst have alle fire til fungere hver gang, så vi kan overholde sejlplanerne, lyder det fra projektleder Trine Heinemann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce