Annonce
Debat

Ikke et ord om atomkraft

Jette Purup, dagens klummeskribent, sætter fokus på politiske partiers ambitioner for klimaindsatsen. Arkivfoto: Kristina Holt

Vi gamle har høj prioritet her i valgkampen. Ældrepleje topper vælgernes dagsorden, og hvor er det skønt, at rigtig mange vil sætte deres kryds ud for en kandidat, som bekymrer sig om vores velfærd her i vores tredje alder.

Men de får måske et problem her på Langeland, de 38 procent af vælgerne, der giver ældrevelfærd høj prioritet. I hvert fald har de fem partier i den nuværende kommunalbestyrelse i fuld enighed besluttet at spare fire millioner kroner på ældreområdet til næste år, så vælgerne får nok svært ved at finde en troværdig kandidat, som lover markante forbedringer for os gamlinge.

Hvad er der ved at være en fit og frisk olding, hvis man sidder mutters alene på toppen af en hatbakke, fordi resten af øen er oversvømmet?

Jette Purup, medlem af Alternativet og dagens klummeskribent

Personligt er jeg nu også mere bekymret for klimaet. For hvad er der ved at være en fit og frisk olding, hvis man sidder mutters alene på toppen af en hatbakke, fordi resten af øen er oversvømmet?

Annonce

Så galt går det næppe i min levetid, men oversvømmelser hører til dagens klima-uorden, og Langeland ligger lavt. Vi skal se at få styr på den globale opvarmning og CO2 udslippet, og det skal være nu.

33 procent af vælgerne har da også klima og miljø som et af de tre afgørende emner for, hvor de vil sætte deres kryds til kommunalvalget den 16. november. Derfor må det være på sin plads at tjekke de tre største partiers valgprogrammer og se, hvad de lover at gøre for klimaet.

Først SF Langeland: ”Vi ser på klimaændringerne med åbent sind. SF vil være på forkant med løsningerne”, lover partiet, og det er da dejligt.

SF har også et par bud på, hvordan kommunen kan sænke CO2 udslippet: ”Vi skal som kommune gå forrest, når det gælder genbrug og bæredygtig brug af ressourcer”. Desuden vil partiet arbejde for, at der bliver nedsat et klimaråd, "der skal finde forskellige modeller til løsninger på klimaudfordringerne.”

De langelandske socialdemokrater anfører i deres program en lang række konkrete forslag inden for trafik, teknik, miljø og natur. Blandt andet vil de lokke flere øboer over i den kollektive trafik, som skal være gratis, for så vidt angår den lokale bustransport.

De vil også arbejde for, at kommunens biler udskiftes med el- eller hybridbiler, og undersøge, om de kan oplades med grøn overskudsstrøm fra øens mange møller.

Og mere generelt: ”Kommunen skal tage klimaansvar og bidrage til, at CO2 udledningerne reduceres, blandt andet gennem grønne og bæredygtige løsninger, der tager hensyn til og er til gavn for borgere og miljøet. ”

Venstre mener noget ganske kort om klimaet i sit valgprogram. Partiet ”ønsker at få udarbejdet en CO2 rapport på kommunens bygninger med henblik på klimaoptimering”. Det kan der være god mening i. En væsentlig del af kommunens CO2-udslip kommer fra opvarmning af bygninger, og der vil være gode gevinster både klimamæssigt og økonomisk ved at energirenovere kommunale ejendomme.

Og gad nu vist, om kandidaterne har flere eksempler på alt det, kommunen kan og skal gøre i hverdagen for at forebygge klimakatastrofen? Eller er der en genvej?

Spredte røster er begyndt at råbe ”atomkraft”. Tillokkende, fordi atomkraft er klimavenlig, den belaster ikke miljøet med CO2. Men dybt afskrækkende, især fordi stråling fra affaldet kan give kræft og nedarvelige misdannelser.

Så nej tak - ikke et ord om atomkraft, tak. Men gerne mere om alle mulige andre gode klimatiltag.

Rigtig god valgkamp!

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Det går op og ned i ... børnetal

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Søsiden For abonnenter

Mølle-Maries lystjagt har sat sejl gennem tre århundreder

Faaborg-Midtfyn

overblikket her: Sådan er de enkelte skoler ramt lige nu - mindst 299 elever er i alt sendt hjem

Annonce