Annonce
Langeland

Ide i sidste øjeblik: Søværnet gæster havnefest

Alle er velkomne ombord på søværnets fartøj Rota på søndag.
Der bliver "Åbent Skiw" under Bagenkop By- og Havnefest på søndag klokken 13 til 15.

Ivan Nielsen fra Bagenkop fik en lys ide, da han hørte, at Søværnet havde bestilt kajplads i Bagenkop i weekenden. Diana klassen P525 Rota er i området på vej hjem efter at have eskortere fire russiske krigsfartøjer på vej til den årligt tilbagevendende parade i Skt. Petersborg.

Når tre eller flere udenlandske krigsskibe følges gennem dansk farvand, har de pligt til at varsle de danske myndigheder, at de sejler gennem dansk farvand, og så bliver de tæt fulgt af Forsvaret, som sender små ledsageskibe med dem.

De russiske fartøjer sejlede nord om Skagen, mod syd gennem Kattegat, øst om både Læsø og Anholt, forbi Sjællands Odde, mod syd via Storebælt og ned gennem Langelandsbælt. Og når de nu var her, så kunne det danske ledsageskib vel lige så godt være en del af by- og havnefesten i Bagenkop, tænkte Ivan Nielsen, en af kræfterne bag festlighederne. Så han kontaktede søværnet og fik ja til, at Diana klassen P525 ROTA, som fulgte de russiske fartøjer, lægger til i Bagenkop.

Dermed bliver der en ekstra aktivitet på by- og havnefestens familiedag på søndag den 14. juli. P525 Rota holder " Åbent Skiw “ fra 13-15, hvor alle interesserede er velkommen ombord.

- Det sker forholdsvis tit, at de er her, men det er ikke så tit, de bliver lukket op og vist frem. Det er fantastisk, at det lykkedes, og at de var velvillige, siger Ivan Nielsen.

Rota kan dog risikere at blive kaldt ud til søredning og andre opgaver, og må i så fald sejle fra bagenkopperne og byens gæster.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce