Annonce
Svendborg

I takt med genåbningen: Antal af indbrud stiger igen

Modelfoto: Kristian Brasen
Antallet af indbrud i Svendborg faldt fra 60 i andet kvartal 2019 til bare 9 i andet kvartal 2020. Men nu er tyvene på spil igen
Annonce

Svendborg: Coronapandemien har medført et drastisk fald i antallet af indbrud i private boliger i hele landet. I Svendborg er der i april, maj og juni kun registreret ni indbrud, hvor tallet i samme kvartal for et år siden var 60.

Det, der har virket mod indbrud under coronanedlukningen i Danmark, er det, der stadig virker,  nemlig at boligerne ser beboede ud, og at man holder øje med hinanden i nabolaget.

Men intet varer evigt, og politiets døgnrapporter begynder igen at vise tegn på, at tyvene er på spil igen.

Den seneste uge har der været anmeldt flere indbrud i private beboelser, værksteder, virksomheder og biler. Alene på onsdagens døgnrapport fra Fyns Politi er der noteret to indbrud i Svendborg inden for det seneste døgn.

Det første indbrud fandt sted klokken 02:20 natten til onsdag i en villa på Fruerstuevej. Her er tyven kommet ind ved at bryde et vindue op til spisestuen, og vedkommende har stjålet nogle loftslamper.

Umiddelbart efter - klokken tre samme nat - er der nogen, der har sparket en dør ind til et kontor i Kullinggade. Herfra er der stjålet it- og redigeringsudstyr og måske andre ting, som vil vise sig, når ejeren får dannet sig et overblik.

Annonce

Nabohjælp virker

Selvom der altså kommer flere indbrud nu igen, så er det muligt, at det ikke når de sædvanlige højder i sommerferien.

Det vurderer Britt Wendelboe fra Bo Trygt, som er en fælles indsats etableret af Realdania, Trygfonden, Det Kriminalpræventive Råd og Videncentret Bolius.


Vi ved, at sommerferien er en af de absolutte højsæsoner for indbrudstyve, men vi tror og håber på, at denne sommer vil være anderledes.

Britt Wendelboe, Bo Trygt


- Vi ved, at sommerferien er en af de absolutte højsæsoner for indbrudstyve, men vi tror og håber på, at denne sommer vil være anderledes, siger hun.

- Flere vil være hjemme denne sommer, og det er et rigtig godt udgangspunkt, for det vil give mere liv i boligområderne.

- Samtidig kan vi selv – også sammen med naboer – gøre rigtig meget for at undgå indbrud. I den forbindelse kan Nabohjælps app være et godt værktøj til at understøtte indsatsen, anbefaler Britt Wendelboe.

I alt har der i andet kvartal i hele landet været registreret knap 3000 indbrud i private hjem mod knap 5000 i samme kvartal året før, og godt 6000 tilbage i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce