Annonce
Bagsiden

I Japan og Korea afgør blodtypen personligheden

Blodtypeteorien i Japan er en modedille, der blusser op en gang imellem. Foto: Issei Kato/Reuters
Din blodtype fortæller, hvem du er. Det er i hvert fald tankegangen hos mange japanere og koreanere, selvom forskningen har svært ved at finde beviserne.
Annonce

Teorien om blodtyper og personlighed

Type A: Følsom, alvorlig og perfektionistisk type. Meget ansvarlig og tålmodig, men reserveret og stædig.

Type O: Selvsikker, ambitiøs og viljestærk, men selvcentreret og uforudsigelig. Siden Anden Verdenskrig har de fleste japanske premierministre været type O. Derfor associeres O med en ledertype.

Type B: Passioneret, optimistisk, kreativ og munter, men samtidig uansvarlig, glemsom og doven.

Type AB: Rolig, rationel, intelligent og omstillingsparat, men kritisk, snobbet og ikke altid helt til at stole på.

Skæbne: Du kender sikkert nogen, som mener, at ens stjernetegn har indflydelse på menneskers fremtid og skæbne. En lignende overbevisning eksisterer i Japan og Sydkorea.

Her går teorien på, at din blodtype har betydning for, hvordan du er som person. I sydkoreanske og japanske ugeblade støder man for eksempel ofte på blodtypehoroskoper, der proklamerer, at mennesker med blodtype A er følsomme perfektionister, mens type AB-mennesker er kunstneriske og mystiske.

- Det er lidt ligesom astrologi i Danmark. Vi kan godt lide at læse vores horoskop, men hvor mange, der faktisk tror på forudsigelserne, er en anden sag, forklarer Marie Højlund Roesgaard, som forsker i Japans samfund og populærkultur på Københavns Universitet.

Annonce

En modedille

Blodtypeteorien i Japan er en modedille, der blusser op en gang imellem. Det skete for eksempel i 2008. Her solgte fire bøger med titlen "Instruction Manual for People With Blood Type A, B, O and AB" sammenlagt fem millioner eksemplarer.

Forskning har historisk også givet næring til teorien. Nogenlunde samtidig med at Nazityskland i 20'erne og 30'erne brugte forskning til at bevise, at forskellige blodtyper kunne knyttes til forskellige menneskeracer, koblede den japanske professor Takeji Furukawa blodtype og personlighed.

Annonce

Ud fra 11 personer

Furukawas idéer blev hurtigt populære, på trods af at han kun observerede 11 af sine egne familiemedlemmer, og hans studie derfor var alt for lille til at kunne drage solide konklusioner.

Faktisk blev idéerne så populære, at den japanske militærregering brugte hans forskning til at gruppere soldater efter blodtype.

Blodtypeteorien vendte tilbage for fuldt knald, da den japanske journalist Masahiko Nomi i 1970erne udgav flere bøger, hvor han på baggrund af sine egne analyser konkluderede, at blodtype kunne kobles med personlighed.

Annonce

Alle studier afviser teori

- Når vi undersøger det i dag, hvor vi har meget stabile personlighedstest og data om mange personer, er der ikke meget, der peger på en sammenhæng mellem personlighedstræk og blodtype. Alle større, nyere studier afviser teorien, siger personlighedsforskeren Anna Vedel, postdoc på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.


Alle større, nyere studier afviser teorien.

Anna Vedel, personlighedsforsker


Når blodtypeteorien alligevel har formået at hænge ved i Korea og Japan, selvom det videnskabelige samfund afviser den, kan det skyldes et grundlæggende menneskeligt behov for at have en form for kontrol over vores liv, vurderer Anna Vedel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce