x
Annonce
Søsiden

I evigt synkende sivbåd på oceanet: Vi blev slået i hovedet og havde ikke meget energi

Akut påkrævede ændringer og reparationer af ødelagt grej fyldte meget på ekspeditionen over Stillehavet. Her er Simon Melchiorsen i aktivitet på fordækket. Bemærk en afslppet sivbådshund midt i bileldet. Foto: Buck Expeditions
For den 28-årige maskinmester Simon Melchiorsen fra Rudkøbing og besætningen på Viracocha III var Stillehavs-sejladsen en tikkende bombe.

RUDKØBING: Det gik nærmest kun en vej - den gale.

For Viracocha III var den voksende, sorte sky på den blå Stillehavs-himmel, at skroget af siv hele tiden sugede af oceanet. Tynget af havvand sank båden omkring en centimeter om dagen. Resultat: En dybereliggende båd dæmper farten. Det forlænger sejltiden. Og på et tidspunkt vil sivbåden synke ...

- Kaptajnen håbede, at vi kunne sejle derover på 60 dage med en gennemsnitsfart på tre knob. Der kom vi næsten aldrig op. Vores gennemsnit blev godt to knob, forklarer ekspeditionsdeltager Simon Melchiorsen, 28-årig maskinmester fra Rudkøbing.

At sivbåden sank løbende, var forudset. Sådan er det med skrog af siv.

Hvad der kom som en chokerende overraskelse i den nybyggede og utestede Viracocha III var dens mindre gode sejlegenskaber.

Håbet var, at sivbåden det meste af vejen over Stillehavet kunne blæse med vinden. Platlæns. Det kunne båden ikke.

- Hver gang vi prøvede at få den til at gå med vinden, bakkede vi sejlene og brækkede et eller andet, forklarer Simon Melchirosen til Søsiden.

På den baggrund måtte sivbåden sejles i siksak, agten for tværs. I den gennemgående svage vind forlængede det sejltiden markant.

Annonce

KORT FORTALT: Simon, sivbåden og Stillehavet

DEN 28-ÅRIGE maskinmester hos DFDS, Simon Aggedam Melchiorsen fra Rudkøbing var som eneste dansker med om bord i ekspeditions-sivbåden Viracocha III’s sejlads gennem 90 døgn marts-juni 2019.

DEN THOR HEYERDAHL-inspirerede sejlads udgik fra det nordlige Chile i Sydamerika. Formålet var at vise, hvor langt tidligere tiders sivbåde kunne have sejlet. Sejladsens oprindelige mål var at sejle de 10.000 sømil til Australien

VIRACOCHA III blev bygget i Bolivias hovedstad La Paz og på en strand i Chile. Sivbåden er 18 meter lang og vejer omkring 28 tons.sosn

- Det var katastrofalt

Ekspeditionsleder Phil Buck havde konstrueret Viracocha III på basis af erfaringer fra hans to tidligere sivbåde.

- I håb om mere fart, havde Phil valgt at gøre Viracocha III smallere agter og i forskibet. Det viste sig at være katastrofalt. Den konstruktion førte til, at den aldrig blev hurtigere end sine forgængere, siger Simon Melchiorsen og fastslår:

- Man skal ikke optimere gamle, gennemprøvede konstruktioner, men følge de erfarne, indfødtes råd. Resulatet var, at Viracocha III’s smallere, “forbedrede” stævn fik den til at synke hurtigere, og den var meget svær at styre. Nærmest som at køre på cykel i grus med håndbremsen halvt trukket, forklarer Simon Melchiorsen.

- Nye uheld …

I de ihærdige bestræbelser på at drive sivbåden hurtigere frem, forsøgte besætningen også at sejle såkaldt sommerfugl, det vil sige sejlene spilet ud til begge sider.

- Vi prøvede at gå wing-wing. Uden held. Det førte til nye uheld med master og rig. Nej, vi måtte accpetere, at vi ikke kunne sejle med vinden ret ind agter. Det var helt skørt. Det havde været det vigtigste krav ved at bygge en båd til denne sejlads, siger Simon Melchiorsen.

Simon Melchiorsen fik brug for sit gode håndelag hele ovejen over Stillehavet - og det satte sine spor.  Foto: Buck Expeditions.

Seks nye ror

Hele vejen over Stillehavet trak talrige akutte reparationer og forsøg på at ændre Viracocha III på besætningens håndelag. Der blev god brug for lageret af træ, sejldug og reb anbragt ved siden af solcellerne på taget i køjerummet.

Alene roret måtte udskiftes seks gange. Heldigvis var det surret med en sikkerhedsline. En af gangene sprang det i stykker med et ordentlig knald - kl. tre om natten.

Sivbådens rig var tro mod fortidens fartøjer gjort af træ og tovværk - og med kunstfærdigt dekorerede sejl. Foto: Buck Expeditions.

Masten knækkede

Tidligt på sejladsen knækkede sivbådens store midtermast. Den var mindre godt lavet, og en ny blev udført af tre tykke stammer. Samtidig blev masten omrigget til gaffelsejl, og Simon Melchiorsen måtte i gang med nål, tråd og sejldug.

Stormasten sagde knæk. - Det tog os fire dage at genopbygge den ned med genbrugsmateriale og ekstra eukalyptus-stammer, fortæller Simon Melchiorsen. Foto: Buck Expeditions.

Kølbrædder gik til

På et tidspunkt begyndte masten at synke gennem dækket. Det gav en ny udfordring.

Belastningen på masten måtte reduceres, og det førte til den kreative løsning, at storsejlet blev taget ned og sat som en såkaldt jib mellem stormast og bovspryd. Senere blev jib’en revet itu:

- Den var ellers mit yndlingssejl, bemærker Simon Melchiorsen.

Køl-funktionen i form af lodrette brædder surret langs skibssiden voldte også evige kvaler. En del af de kulørt dekorerede kølbrædder blev repareret. Andre gik til og måtte erstattes fra tømmer-depotet. På nogle etaper var kun to af de otte kølbrædder aktive. Det øgede sivbådens afdrift betydeligt.

Simon Melchiorsens vurdering er, at Viracocha III havde for lidt sejl i forhold til bådens størrelse og overflade. En spontan løsning blev at forlænge bovsprydet, så sejlarealet kunne øges.

En knækket stormast - langt ude i Stillehavet. Foto: Buck Expeditions.

Lortedag på lortedag …

Notaterne i Simon Melchirosens logbog fra 4. maj - syv uger henne - giver også et godt billede af situationen om bord på en dårlig dag:

“Bovspryd knækker. Repareres, men holder ikke om natten. Midtersejlet bakkede, og vi brækkede tre kølbrædder. Vi er alle møgtrætte efter lortedag på lortedag på lortedag. Laver sejl og flytter kølbrædder. Maks røg i vandet. Fart 2,3 knob”.

Ekspeditonslederens håb var, at Viracocha III kunne sejle med vinden. Det kunne den ikke. - Det var helt skørt på en sejlads som denne, siger Simon Melchiorsen. Foto: Buck Expeditions.

En tikkende bombe

Siv-rørenes konstante sugen Stillehav i sig øgede ganske vist kortvarigt stabiliteten, men det fik også sivbåden til hele tiden at stikke dybere i Stillehavet. En tikkende bombe.

Små tre måneder henne i ekspeditionen noterede Simon Melchiorsen, at sivbåden i gennemsnit hele vejen rundt var sunket omkring 80 cm. Men der var stor forskel. I stævnen og til styrbord var båden sunket tæt ved en meter. Det fik Viracocha III til at ligge skævt og dermed reducerede sejlegenskaber.

- Båden lå så dybt, at bølgerne daglig kom ind over dækkets gangareal, siger Simon Melchiorsen.

Rorsystemet - traditonelt dekoreret - på Viracocha III. Seks gange undervejs måtte roret udskiftes. Foto: Buck Expeditions.

Sivene smuldrede

Sivbådens snabelsko-formede stævn var det største problem. Den sank mere end resten af båden. Samtidig smuldrede sivene af.

- Når man sad på tønden agter, kunne man se, at der drev siv forbi hele tiden. Ikke så fedt. Samtidig blev rebene på både tværs og langs løsere. Det føltes faktisk rigtig farligt, siger Simon Melchiorsen.

Roret på Viracocha III voldte mange kvaler. På et tidspunkt blev det flyttet fra agterskibet og hen på siden. Foto: Buck Expeditions.

Lappeløsning på stævn

Som en lappeløsning blev der forsøgt spændt et beskyttende sejl rundt omkring stævnen. Den dykkende stævn blev også forsøgt stabiliseret med ekstra tømmer.

Simon Melchiorsen var aktiv i den to-tre dage lange og krævende operation med brug af sikkerhedsnet:

- Vi blev slået i hovedet af planker, og sulten gjorde, at vi ikke havde meget energi. Det var farligt og træls. Jeg råbte og skældte ud på båden og mistede min gode foldekniv. Jeg gik i seng med hovedpine - og var næsten grædefærdig.

----

Første del af fortællingen om sivbåds-sejladsen blev bragt på Søsiden lørdag den 16. januar og kan læses på FAA.dk/Søsiden. Tredje og sidste del kommer på næste lørdag, den 1. februar.

De evige reparationer og ændringer betød for Simon Melchiorsen mange ture op i den primitive mast på Viracocha III. Foto: Buck Expeditions
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Otte holdt i kø for at komme af med affaldet: - Jeg gider ikke at bruge hele dagen på det, så vil jeg hellere komme lidt for tidligt

Danmark

Lyt med: Professor om Corona - Umuligt at forudsige, om coronasmitten vil eskalere

Annonce