Annonce
Udland

I Athen demonstrerer tusinder mod lov mod demonstrationer

Alkis Konstantinidis/Reuters
Grækenland har vedtaget lov for at begrænse demonstrationer, der forhindrer handel og trafik i at flyde frit.
Annonce

Tusindvis af demonstranter gik torsdag aften gennem den græske hovedstad, Athen, for at vise deres modstand mod en ny lov, der skal begrænse netop demonstrationer.

Udenfor parlamentet, hvor politikerne torsdag aften vedtog loven, kastede enkelte demonstranter benzinbomber mod politiet, der svarede igen med tåregas.

Der var tre separate demonstrationer i Athen. Politiet vurderer, at omkring 10.000 mennesker i alt deltog.

Den nye lov er fremlagt af Grækenlands konservative regeringsparti, Nyt Demokrati, i et forsøg på at begrænse antallet af demonstrationer. De skaber problemer for trafikken, offentligheden og påvirker handlen i Athen.

Premierminister Kyriakos Mitsotakis mener, at loven er nødvendig for at begrænse "snesevis af småprotester", der jævnligt gør det vanskeligt at komme frem i Athen.

- En persons frihed til at protestere er lige så værdifuld som en anden persons frihed til at komme på hospitalet, på arbejde eller hjem, siger Mitsotakis.

Men kritikere mener, at det er en alvorlig indskrænkelse af forsamlingsfriheden.

Menneskeretsorganisationen Amnesty International udtrykker kritik, og det græske venstrefløjsparti Syriza kalder loven "fascistisk".

- I dag er en sort dag for den græske republik, siger Syriza-leder Alexis Tsipras.

Syriza og andre partier beskylder regeringen for at forsøge at lægge låg på kritik forud for den recession, der uundgåeligt vil komme i efteråret efter coronakrisen.

En meningsmåling, der er foretaget af den græske tv-station Skai, viser dog, at grækerne bakker op om den nye lov. 56 procent siger, at de er for stramningen, mens 33 procent er imod.

/ritzau/AFP

Alkis Konstantinidis/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce