Annoncørbetalt indhold

Hvordan rengør du bedst dit spisebord?

Dette indhold er sponsoreret

Dit spisebord er samlingspunktet for mange sjove og festlige begivenheder i dit hjem. Det er stedet hvor I spiser lækker mad, pakker gaver ud eller spiller spil med familien men det er også stedet hvor familie og venner samles for at snakke, grine og nyde hinandens selskab.

Spisebordet er et centralt møbel i dit hjem, det har nemlig en vigtig funktion og det er at samle familien.
Selvom funktionen er praktisk, er spisebordet også så centralt et møbel for din indretning, at det skal kunne være med til at bære rummet, det er derfor vigtigt at holde sit spisebord pænt og indbydende – hver dag.

Generelt for alle spiseborde

Uanset hvilken form for spisebord du har valgt, om det er et højglansbord, egetræsbord eller et laminats bord, er der nogle ting du altid bør gøre for at få dit spisebord til at se så pænt ud som muligt.

o Tør op med det samme du spilder.

o Hold dit bord ryddet., undgå at der ligger rod på bordet.

o Brug bordskånere til glas for at undgå mærker efter væske på bordet.

o Læg varmebrikker under gryder og fade så varmen ikke skader overfladen på dit spisebord.

o Brug dækkeservietter så der ikke kommer ridser på bordet.

Spisebord af træ

Et spisebord af træ kan være mange ting. Det kan være stilfuldt og pletfrit eller have slidt og rustikt udseende. Det er dog vigtigt at du behandler dit spisebord rigtig – derfor er der her et par tips til at vedligeholde dit spisebord i træ bedst muligt.

Træ kan egentlig godt tåle vand, men eftersom træ er et naturmateriale der indretter sig efter dets omgivelser. Et fugtigt eller vådt træbord kan ændre karakter, det vil nemlig udvide sig og give en ujævn eller ru overflade.

Nogle træsorter især egetræsbord, men også borde af bøg og fyr vil få vindridser – små revner mellem årerne i træet. Det har ingen betydning for holdbarheden, men det kan ændre bordets karakter.

Dit spisebord af træ bør ikke være dækket af plast- eller voksdug i mere end 12 timer ad gangen. Det har brug for at ånde, luftfugtigheden skal gerne ligge på 30-60 %.

Ubehandlede og sæbebehandlede overflader

Snavsede overflader kan du tørre af med en sæbeblanding, bland 1/4 dl sæbespåner med 1 liter varmt vand. Lad blandingen køle ned til stuetemperatur før du bruger det.

Tør begge sider af træet for at undgå at det slår sig og sørg for at du bagefter fjerner vand og sæberester med en tør klud.

Hvis bordet er meget beskidt med diverse pletter, kan du fjerne pletterne med en blød børste og renset benzin. Vær altid forsigtig med din behandling, og sørg for at den behandling du burger passer til dit bord og den træsort du bruger.

Voksbehandlet overflade

Du må udelukkende bruge en tør klud på voksbehandlet træ, spilder du på træet, så er det vigtigt at du tør op med det samme. Pletter må først fjernes når overfladen er tør.

Pletter kan du fjerne med mineralsk terpentin. Det kan være nødvendigt at slibe overfladen med sandpapir eller en slibepude.

Lakeret overflade

Et lakeret spisebord er nemt at rengøre. Du kan bruge en opvredet klud og eventuelt en mild sæbe som, f.eks. almindeligt opvaskemiddel.

Pas på - Nogle ældre møbler har en politurbehandlet overflade og de tåler ikke fugt.

Oliebehandlede overflader

Et oliebehandlet spisebord rengør du ligesom en lakeret overflade. Hvis overfladen bliver mat eller kedelig, kan du påføre et nyt lag olie.

Vær opmærksom på at det afhænger af træsorten hvilken olie der passer til dit spisebord.

Dette indhold er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.