Annonce
Langeland

Hvordan er det, det offentlige kommunikerer til vores ældre medborgere?

William Jensen stiller spørgsmål ved den måde, offentlige mynigheder kommunikerer på. Her et ældre billede af ham fra 2010. Arkivfoto: Tim K. Jensen

Min svigerfar flyttede for 3 måneder siden på plejehjem, 94 år gammel. Personalet på Danahus i Rudkøbing opfordrede os til at tage på borgerservice for at få styr på alt papirarbejdet i den forbindelse (skifte folkeregister, søge boligstøtte og varmehjælp osv.). Selv om svigerfar går meget dårligt og har meget stærkt nedsat hørelse, fik vi ham ind i bilen med sin rollator - jeg skal huske at sige, at vi fik en rigtig god service af en sød og venlig medarbejder på borgerservice - vi fik styr på det hele på en gang.

Nu bor han godt, er faldet godt til og er glad for det gode og venlige personale. Vi er selvfølgelig også glad for, at han bor så tæt på os, og vi besøger ham ofte og hygger os sammen med ham.

I går da vi besøgte ham, havde han fået brev fra Udbetaling Danmark. Et brev som er skrevet på en måde og i et sprog, som han ikke forstår (hvilket jeg godt kan forstå).

De skrev, at han havde oplyst en forkert adresse i sin ansøgning om boligstøtte, og at han skulle indsende kopi af sin lejekontrakt inden 14 dage. Ellers ville ansøgningen blive annulleret. Brevet var sendt med Postnord og havde været otte dage undervejs. Så svigerfar havde altså seks dage til at reagere.

Jeg ringede til Udbetaling Danmark for at hjælpe svigerfar, og bare det at komme igennem, når man ringer, er lidt af en prøvelse. Et er ventetiden, noget andet er, forløbet med, at man får en stemme i røret, bliver bedt om at trykke 1-2-3-4 for forskellige muligheder, og ind imellem får en stemme, der opfordre til at gå på hjemmesiden.

Endelig kom jeg igennem og fik en virkelig person i røret. Hun fortalte, at der ikke var overensstemmelse mellem adressen i folkeregistret og adressen i ansøgningen. Jeg fik hende til at læse adressen op, og hun læste Voldstien 5, stuen 38. Jeg kunne fortælle, at svigerfar rigtig nok bor på adresse Voldstien 5 og i stue 38 - det er det, der menes, når det står som Voldstien 5 st 38, altså her står st ikke for stueetagen.

Lige lidt hjalp det. Vi skulle fremskaffe lejekontrakten, affotografere den og indsende den. Jeg kunne også gå ind og sende via selvbetjening på Udbetaling Danmarks hjemmeside, men så skulle vi først lave en fuldmagt til mig.

Jeg indrømmer, at jeg efterhånden havde talt til 10 mange gange, og min tålmodighed var ved at være slut. Så jeg tillod mig at spørge, "om hun så sig selv som en service-medarbejder". Jeg havde utrolig svært ved at finde servicen i denne samtale.

Heldigvis havde borgerservice i Rudkøbing åben, og vi kørte derind på vejen hjem. Den service-orienterede medarbejder ringede til Udbetaling Danmark, og efter en kort samtale, fik Udbetaling Danmark forklaret, at ALLE beboer har deres adresse stående på samme måde som min svigerfar. Og så var sagen løst.

Har samfundet fuldstændig koblet alle vores ældre af? De, der aldrig har været på nettet, ikke har mail og kan benytte sig af elektroniske muligheder? Jeg tillader mig at stille spørgsmålet: Kan vi være det bekendt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce