Annonce
Debat

Hvor skal velfærden komme fra?

Læserbrev: Velfærd er også i KV21 udråbt som det store tema. Claus Houden, Venstre, og Cæcilie Crawley, Socialdemokratiet, skændes allerede om, hvem der er den største synder. Den diskussion burde hurtigt være overstået, for Odense Kommune har i mange år været en socialdemokratisk ledet kommune.


Skal vi varigt have råd til mere velfærd, bliver blå og rød blok i byrådet nødt til at samarbejde om en langsigtet økonomisk politik.


Annonce

Alle 29 medlemmer i byrådet har de samme ønsker: mere velfærd.

Men velfærd drysser ikke som manna ned fra himlen - den koster penge, og de skal komme fra dig.

De politiske partier har en umættelig appetit på dine penge. Det er kun få år siden, vi fik den sidste skattestigning, men det luner åbenbart kun få år, så mangler der igen penge.

Skal vi varigt have råd til mere velfærd, bliver blå og rød blok i byrådet nødt til at samarbejde om en langsigtet økonomisk politik, der sikrer, at dine penge prioriteres til de store velfærdsområder børnepasning, skole og undervisning, social service og sundhed og at skattegrundlaget ikke fortsat falder.

Desværre går det på begge områder den forkerte vej i Odense. Velfærdsmæssigt ligger Odense årligt nu 875 mio. under landsgennemsnittet.

De sidste 10 år er Odenses beskatningsgrundlag faldet over 3 procent til nu 87,3 procent i forhold til landsgennemsnittet. Hvor skal velfærden komme fra?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Dispensationer i stride strømme

Annonce