Annonce
Ærø

Hvis jeg var fortsat, var jeg blevet træt af det: Rektoren for Marstal Navigationsskole siger op

Marstal Navigationsskole skal have nye rektor. Jeppe Carstensen, som har været rektor i tre år, har sagt op. Foto: Katrine Becher Damkjær
Efter tre år som rektor for Marstal Navigationsskole har Jeppe Carstensen valgt at sige op. Jeppe Carstensen har ikke noget nyt job på hånden, men han forventer at forsætte med at arbejde med uddannelse i den maritime branche.

Opdateret kl. 13:23 med en udtalelse fra bestyrelsesformand Jan Steffensen.

Marstal: I slutningen af januar slutter Jeppe Carstensen sin tørn som rektor på Marstal Navigationsskole.

Jeppe Carstensen har været rektor for skolen i tre år, og han har sagt op, fordi han skal have nye udfordringer, fortæller han til Fyns Amts Avis.

- Jeg har været med til at udvikle skolen, men der skal en ny person bag roret til at styre skolen videre. Skolen har stadig en del udfordringer - blandt andet med rekruttering af elever - og dem skal en anden end jeg løse, fortæller Jeppe Carstensen.

Han har ikke noget nyt job på hånden, men han forventer at fortsætte med at arbejde med uddannelse i den maritime branche.

- Det er en stor beslutning at sige op, og det er ikke noget, jeg har gjort en søndag eftermiddag. Jeg skrev min opsigelse for en måned siden, og siden har jeg gået og kigget på den, fortæller Jeppe Carstensen.

Var du træt af dit job som rektor?

- Nej, så havde jeg sagt op noget før. Men jeg var blevet træt af det, hvis jeg var fortsat, siger Jeppe Carstensen.

Jeppe Carstensen og bestyrelsen er blevet enige om, at Jeppe fratræder sin stilling senest ved udgangen af januar 2020. På den måde er der mulighed for en god overlevering til den fremtidige rektor, fremgår det af en pressemeddelelse, som Marstal Navigationsskole har udsendt.

- Det giver mig noget tid til at finde ud af, hvad jeg skal, og jeg kan stå på sidelinjen, når en ny rektor træder til, siger Jeppe Carstensen.

Bestyrelsesformand Jan Steffensen forstår godt Jeppe Carstensens begrundelser for sige op, men han havde alligevel håbet, at Jeppe var blevet lidt længere.

- Vi har været meget glade for Jeppe. Jeg havde godt se den komme, for Jeppe har aldrig lovet os, at han ville blive på skolen for livstid. Men jeg havde alligevel håbet, at han var blevet lidt længere. Han har gjort det godt, siger Jan Steffensen.

Bestyrelsen går nu i gang med at lede efter en ny rektor til skolen.

- Det har aldrig været nogen let opgave at være direktør for en skole, men det er en god skole, og den har verdens bedste besætning, siger Jan Steffensen.

Jeppe Carstensen tiltrådte stillingen som rektor i januar 2017. Han afløste Jens Naldal, som blev rektor 1. april 2014.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Til salg'-skilt i Kværndrup er groet til: - Kommunen satser ikke på små landsbyer

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ejendomsmæglere afviser at annoncere for kommunens grunde: - Vi driver forretning, ikke filantropi

Annonce