Annonce
Erhverv

Hvidvasksag spiser af overskuddet hos svensk storbank

Ints Kalnins/Reuters
Swedbank øgede sine indtægter i fjor, men alligevel er overskuddet faldet. Det skyldes blandt andet udgifter.
Annonce

Swedbank, der er en af de største banker i Sverige, har sidste år tjent færre penge på trods af stigende indtægter.

Det skyldes især, at bankens omkostninger er steget som følge af udgifter relateret til bankens arbejde med at forhindre hvidvask.

Det fremgår af Swedbanks årsregnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Samlet for året havde Swedbank indtægter for 46 milliarder svenske kroner, eller 32 milliarder danske kroner. Det var fire procent højere end året før.

Til gengæld endte omkostningerne på 20 milliarder svenske kroner, svarende til 14 milliarder i dansk valuta. Det var en stigning på hele 20 procent i forhold til året før.

Alene i fjerde kvartal endte bankens omkostninger på 5,5 milliarder svenske kroner, eller 3,8 milliarder danske kroner. Det var syv procent højere end samme kvartal året forinden.

De større omkostninger er blandt andet gået til eksterne konsulenter fra firmaer, som Swedbank har hyret til at hjælpe sig i arbejdet med at finde ud af, om banken er blevet brugt til hvidvask.

- Omkostninger steg i kvartalet især på grund af undersøgelserne af bankens arbejde med at forhindre hvidvask, skriver Swedbank i regnskabet.

De større omkostninger var i fjerde kvartal med at reducere overskuddet med fem procent til 4,4 milliarder svenske kroner, eller 3,1 milliarder danske kroner, i forhold til samme kvartal året før.

For hele 2019 endte bankens overskud på 19,7 milliarder svenske kroner. Det svarer til 13,7 milliarder kroner i dansk valuta. Det var et fald på syv procent i forhold til året før.

Mistanken om at Swedbank er blevet brugt til hvidvask, kostede sidste år danskeren Birgitte Bonnesen jobbet som administrerende direktør i banken.

Hun er efterfølgende blevet erstattet af svenskeren Jens Henriksson.

/ritzau/

Link til regnskab
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce